Kronik: En balanceret analyse af Bethel

Inden jeg går i gang med selve artiklen er der et par ting, jeg vil slå fast.

1) Selv om jeg er en uddannet teolog fra Aarhus universitet, er jeg samtidigt en helhjertet karismatiker, der elsker Helligåndens virke og gaver. Når jeg kritiserer konkrete vildfarelser eller usundheder ved den karismatiske bevægelse (som jeg selv er en del af), er mit mål ikke at dømme andre ude eller at dæmonisere alt, hvad der kommer fra en konkret kilde. Mit mål er renselse og fornyelse, så disse grene kan komme til at bære mere (og langt sundere) frugter for Jesus (jf. Joh 15,2).

2) Selv om du kan finde en lang række videoer på nettet, som kritiserer Bethel i meget skarpe vendinger, er det vigtigt, at du ikke sluger alt råt. En balanceret vurdering af en konkret kirke kræver nemlig, at man er villig til at se sagen fra begge sider. Ligesom ved en retssag, hvor det overordnede mål er at forstå og bedømme sagen så retfærdigt som muligt ved at lytte til både anklagerens og forsvarets taler med et åbent sind. Og det at bedømme sagen retfærdigt, handler ikke om følelser eller forudfattede meninger, men om den rette forståelse af loven/Bibelen.

Derfor er det også vigtigt, at du ikke nøjes med at bedømme Bethel – du må også bedømme dem, der kritiserer dem. For alle, som lufter en mening, gør det ud fra deres eget ståsted og gennem deres tolkning/forståelse af Bibelen. Det gælder også mig. Det er vigtigt, at vi forstår dette. Desværre vil du ofte opleve, at de fleste kristne er blinde for deres forudfattede meninger, og at de derfor afleverer deres kirkebaglands holdninger, som om det er Bibelens klokkeklare tale.

Lad mig dele en praktisk forståelsesramme, som jeg selv bruger: Der er to overordnede temaer, som løber igennem hele Bibelen, som menneskeligt set ligner modsætninger: Det er Guds suverænitet/herskerrolle over alle ting på den ene side og menneskets gudgivne frihed til at vælge og forme deres tilværelse på den anden side. Temaet om Guds suverænitet lærer os, at Gud overstyrer alle ting efter sin plan. Ef 1,11b: ”… for han gennemfører alt efter sin viljes forsæt”.

Men temaet om menneskets frie vilje lærer os, at mennesket blev givet mandat eller myndighed til at herske over hele skaberværket. Sl 115,16: ”Himlen er Herrens himmel, men jorden gav han menneskene.” Disse to temaer giver os to forskellige svar på spørgsmålet om, hvorfor konkrete ting sker i verden. A) Det sker, fordi Gud ville det, eller B) Nej, det sker, fordi mennesket valgte det. Faktisk har en række af de mest skelsættende opgør i kirkehistorien netop handlet om, hvordan vi løser konflikten mellem disse to temaer (fx Augustin><Pelagius eller Calvin><Armenius eller Luther><Erasmus), og det er (som jeg ser det) fortsat den største forskel mellem de forskellige store kirkesamfund.

Augustin, Calvin og Luther løste konflikten ved at placere deres teologi 100 % på temaet om Guds suverænitet (dvs de centrerede al deres tænkning om Gud) og fik derved en teologi, hvor mennesket er fuldstændig bundet og ikke har en fri vilje. Pelagius og Armenius og Erasmus argumenterede i stedet for menneskets frie vilje og gjorde det til deres afgørende forståelsesramme (dvs de centrerede deres tænkning om mennesket).

Bibelen rummer som sagt begge temaer, og jeg er overbevist om, at den sunde, bibelske forståelse af både Gud og mennesket vokser frem, når man finder den rette balance mellem disse to temaer.
Her er mit bud på en kort beskrivelse af, hvordan de to temaer kan mødes i en sundt samarbejde mellem Gud og mennesket:

Gud kan selvfølgelig gøre alle ting uden os (han er suveræn), men Bibelen fortæller os, at han har valgt at gøre mange ting i et samarbejde med os. Dog vil Gud ALTID være den store i ethvert samarbejde med os. Det er, når vi kommer væk fra denne sunde balance mellem Gud og mennesket, at vi kører af sporet. Enten i den ene grøft eller i den anden. Dette sker både i store dele af den reformerte/lutherske bevægelse og i store dele af den karismatiske/frikirkelige bevægelse.

Den reformerte bevægelse bruger Guds suverænitet som deres afgørende filter eller forståelsesramme, hvorigennem alt andet skal forstås. Også Guds samarbejde med mennesket. Deres grundsandhed er: Alt, hvad der sker, er villet af Gud. Denne sandhed medfører en række usunde tendenser i deres kirker:

• Folk får svært ved at stole på Guds godhed, siden alle ting er villet af ham (selv overgreb mv.)
• Bønnen bliver overflødig, siden Guds vilje alligevel sker.
• Der opstår en generel modvilje mod at blive påvirket af følelser og af det, som andre mennesker gør, siden teologien ikke tillader, at mennesket har særlig stor indflydelse på noget.

Usunde tendenser ved den frikirkelige, karismatiske fløj af kirken (centreret om mennesket):

• Alt for meget vægt på mennesket og på menneskets evner.
• En udgave af Gud, som er formet efter menneskers ønsker.
• En meget fritsvævende teologi/bibelforståelse med stor vægt på følelser og oplevelser.

Meget forenklet kan man sige, at hele det karismatiske pentekostale projekt, som eksploderede i starten af 1900-tallet, afspejler en vandring i at udforske og afdække, hvad kristne mennesker kan gøre ved hjælp af Guds kraft. Bevægelsen har hjulpet hele kirken til at genopdage Helligåndens person og gaver, men den har også medført en masse usundhed og vildfarelser i takt med, at den nogle gange er kommet langt fra sin forankring i Bibelen.

Kort intro til Bethel

Bethel kirken i Redding, Californien, er ikke bare en lokal kirke. Det er en bevægelse, som når ud til hele verden. Deres lovsange er kendte og elsket i hele verden (over en million afspilninger alene via Spotify hver dag) og millioner af mennesker lytter til deres undervisning eller læser de bøger, som kirkens ledere har skrevet. Deres skole for det overnaturlige (Bethel School of Supernatural Ministry) samler hvert år tusindvis af elever fra mange forskellige lande. Fx var der 2400 elever fra 70 forskellige lande i 2019.

Samlet set er Bethel sandsynligvis den frikirke/bevægelse, som har størst indflydelse på den frikirkelige, karismatiske kirke på verdensplan. De har en særlig stor påvirkning på de unge/karismatiske ungdomskulturer, og derfor er de allerede i dag i gang med at skabe fremtidens kirke. Selve kirken blev plantet i 1952 af Robert Doherty i en tid, hvor ”latter rain” (sildig regn) vækkelsen, som opstod i 1948 med William Branham som den mest prominente skikkelse, var ved at splitte det meste af pinsebevægelsen i to.

Paraply-organisationen for store dele af pinsebevægelsen (Assemblies of God) meldte offentligt ud i april 1949 og fordømte denne vækkelse. De samlede deres kritik i 6 punkter. De to første var: 1) At vækkelsen lagde alt for stor vægt på åndelige gaver, som blev imparteret/givet ved håndspålæggelse og 2) At vækkelsen havde en forkert undervisning om, at kirkens fundament er bygget på nutidige apostle og profeter.

Bethel kirken landede langt hen ad vejen i ”latter rain”-fløjen, men de meldte sig også ind i pinsebevægelsen (Assemblies of God) i 1954. Det medførte, at kirken blev en blandet bevægelse med folk fra begge lejre i samme kirke. Da Bill Johnson i 1996 overtog ledelsen af menigheden, gjorde han det til et urokkeligt krav, at kirken skulle stræbe efter vækkelse. Det lyder meget flot, men i praksis var det at kræve, at kirken skulle vælge side og fremover skulle stræbe efter det, som ”latter rain”-fløjen var kendt for, samt at de fremover skulle stræbe efter tegn og undere.

Bill Johnson havde selv oplevet vækkelsen ved Vineyard kirken i Toronto i 1995, og han var blevet så dybt berørt, at han havde lovet Gud, at han fremover ville stræbe efter ”udgydelsen af Helligånden” med alt, hvad han var og er. Med andre ord: De manifestationer plus Åndens udgydelse, som Bill Johnson havde oplevet i Toronto, var den teologi / åndelige praksis, som han ønskede at fremavle og promovere fra Bethel.

Over en tredjedel af kirkens 2800 medlemmer forlod kirken i løbet af Bills første år, men det betød samtidigt, at der ikke længere var forskellige fløje i menigheden. Alle var enige om at stræbe efter vækkelsen og de åndelige manifestationer. Og det har kirken nu gjort i 28 år med lovsange, taler, bøger og gennem deres globale netværk. Alt sammen under Bill Johnsons ledelse. Han har demonstreret en imponerende skarphed og udholdenhed i at fastholde visionen om vækkelse og i at bruge de bedste redskaber (lovsange, bøger, medier m.v.) til at sprede kirkens vækkelseskultur til hele verden.

Inden jeg går videre til at fremhæve et par ting ved Bethel, som synliggør områder med usundhed i deres kirkekultur, vil jeg lige standse op og reflektere over, hvad jeg har skrevet. Bethels linje med at stræbe efter vækkelse og manifestationer med alt, hvad de gør, har placeret dem langt inde i den menneskecentrerede del af kirken, hvor der ikke er givet meget plads til Guds suverænitet.
Fx lærer de konsekvent, at det ALTID er Guds vilje at helbrede, men at det er os som mennesker, der skal bane vejen for det. Der gives kun meget lidt plads til, at Gud nogle gange siger nej eller vent.

Bøn formes mere som profetiske proklamationer, hvorigennem mennesker med Guds kraft kan få ting til at ske. Bethel har meldt ud, at de ved Guds hjælp vil skabe en kræftfri zone omkring Redding, hvorefter Bill Johnson først mister sin far og senere sin hustru til netop kræft. Og alligevel fortsætter han – gennem tårer og med et brudt hjerte – at fastholde sin tro på, at lægedom altid er Guds vilje.

Nogle vil her anklage Bethel for vranglære og manipulation, men på dette område vil jeg snarere tale om en usund kirkekultur, der opstår, når man lægger så meget vægt på menneskets andel af Gudsrigets arbejde, at man i praksis underminerer Guds ret til at forme kirken, som han vil. Alt i alt er jeg overbevist om, at mange mennesker er blevet helbredt ved, at Bethel målrettet og med udholdenhed har bedt om lægedom. Fx blev min egen kone helbredt for en skadet ankel ved en Bethel- relateret koncert i Kolding.

Og jeg har læst og hørt om andre, der har oplevet noget lignende. Men jeg har også læst og set historier om folk, som ikke blev helbredt. Desuden kan man blive så målrettet og passioneret i at stræbe efter gudsoplevelser i en sådan grad, at det skaber en usund kultur, hvor man er villig til at fordreje eller forbedre sandheden for ”den større sags tjeneste”. Det er det, som jeg vurderer, er sket med Bethel.

1) Bethels bevægelse bygger det meste af deres undervisning på menneskelige vidnesbyrd, men der er en udbredt mangel på bedømmelse og almindelig sund fornuft. Derved lukkes mange lystløgnere ind i varmen.

2 Pet 2,3a: ”I deres griskhed vil de søge at udnytte jer ved hjælp af opdigtede historier … ”

Hvis du har set en masse taler fra Bethel, vil du sikkert selv have lagt mærke til, at de lægger meget stor vægt på historier, og at det ofte er nogle utrolige historier, som bliver fortalt. De taler også rigtig meget om kraften ved vores vidnesbyrd. Men kan vi stole på alt, hvad der bliver sagt? For det virker IKKE, som om de efterprøver eller dobbelttjekker de vidnesbyrd, som de giver plads til. Personligt har jeg set en del af de talere, som hyldes og som inviteres tilbage til Bethel år efter år, og jeg har meget svært ved at tro på konkrete detaljer ved deres historier.

Tag fx David Hogan. Han er en af Bethel elevernes store helte og fejres som en superhelt, når han er iblandt dem. Men efter min bedste overbevisning er han en kynisk lystløgner. Han påstår, at han har oprejst et stadigt voksende antal mennesker fra de døde – uden at der gives noget bevis for det. Når han ”underviser” de unge, bruges 80-90 % af tiden på at fortælle historier fra Mexico, hvor Gud brugte ham til at gøre store og underfulde ting, som andre kan lære at gøre ved hans håndspålæggelse eller ved at følge hans eksempel.

Hans beskrivelser af andre mennesker er ofte yderst usmagelige, grænsende til hån og foragt, og Bibelen bruges meget lidt. På nettet kan du læse om folk, der tidligere har arbejdet med ham, som netop omtaler ham som en lystløgner. En anden af Bethels tilbagevendende talere er Bobby Conner. Han fortæller de mest utrolige engle- og mirakelhistorier, som ikke kan verificeres. Fx har han en historie om, at han har fremkaldt/skabt et egern ud af ingenting.

Dette gjorde han efter inspiration fra William Branham (den mest prominente leder i ”latter rain”-vækkelsen), der selv påstod, at han havde skabt et egern ved at tale den frem. Men Branham fortæller sjovt nok også om en tid med psykisk sygdom og indlæggelse, hvor en egern-ånd kom ind i ham. I det hele taget var William Branham en lystløgner af de helt store. Der er så meget dokumentation for dette, at jeg ikke forstår, hvordan ledende karismatikere fortsat kan hylde ham.

Der er forfærdelige og dæmoniske frugter af hans liv, og alligevel vil du kunne finde videoer af både Bill Johnson og Kris Vallotton (Bethels profet), som hylder ham. Kris beskriver fx en samtale med Gud, hvor han beder om at få den kappe (mantle), som William Branham havde. Her svarer Gud, at den er for stor for ham. Kris spørger da, om denne kappe i stedet kan bredes ud over en hel generation af unge, og det svarer Gud ja til. Det er denne Kris, der leder Bethels skole for det overnaturlige, som træner tusindvis af unge fra hele verden hvert år. Det er faktisk skræmmende.

2) Bethel er så optaget af at stræbe efter Guds nærvær for enhver pris, at de gang efter gang bevæger sig udenfor det, som er sundt og bibelsk.
1 Tim 4,1-2: ”Men Ånden siger udtrykkeligt, at i de sidste tider skal nogle falde fra troen, fordi de lytter til vildledende ånder og dæmoners lærdomme, som udbredes ved løgnagtige læreres hykleri, folk, der er brændemærket i deres samvittighed.”

Bibelen er fyldt med advarsler mod forførelse. Den viser os både, hvor meget forførelse, der allerede var, mens apostlene fortsat levede. Men den peger også frem mod de sidste tider, hvor forførelsen vil blive så voldsom, at selv de udvalgte vil stå i fare for at blive forført (Matt 24,24). Enhver præst, som tror, at vi lever i disse sidste tider, skylder sig selv og sin menighed at studere dette emne og at undervise andre om det.

Men her går Bethel den stikmodsatte vej. De har en sådan ”tro på Guds beskyttelse”, at de endda skrev bogen ”The Physics of Heaven”, hvori de undersøger, hvordan vi kan afprøve New Age metoder/tanker og opdage skjulte skatte i disse forurenede kar. Det er en bog, som de er holdt op med at sælge, fordi der har været så meget kritik af den, men de har ikke offentligt beklaget eller undskyldt den.

I bogens femte kapitel ”bruger” Jonathan Welton Luk 11,11-13 til at sige, at når vi søger Gud, vil han bevare os fra at få fat i det forkerte (en sten eller en slange). Selv om vi søger i New Age ting! Han siger også, at vi skal prøve alt og holde fast ved det gode. For Guds evner til at bevare os er langt større end djævelens evner til at vildlede os. Bill Johnson har et kapitel i denne bog, hvor han bl.a. påstår:

”Der findes salvelser, kapper, åbenbaringer og mysterier, som ligger uafhentet, hvor de blev efterladt, fordi den generation, som vandrede i dem, ikke fik givet dem videre. Jeg tror, det er muligt at genvinde sfærer af salvelse, sfærer af indsigt og sfærer af Gud, som har stået uudnyttet i årtier ved ganske enkelt at vælge at kræve dem tilbage …. .”

Sådanne tanker har medført, at en række elever fra Bethel har praktiseret ”grave soaking” – at søge salvelse ved en af de store trosheltes grave, så de kunne fange den ”mantle”, der tilhørte den person, som ligger i graven. I det hele taget er der mange ting ved Bethel, som ligner New Age. Du kan fx finde en video med profeten Bob Jones, der træner en flok Bethel elever til at rejse til himlen på noget, der afspejler New Age praksisser som ”astral projektion”. Søg blot på ”Bob Jones 3rd heaven activitation” på youtube – og spørg dig selv: Hvad har dette med bibelsk kristendom at gøre?

Bibelen advarer os om, at Satan er så snu i sin forførelse, at han endda klæder sig ud som en lysets engel (2. Kor 11,14) for at narre de troende. Men Bethel-eleverne lærer, at de er så beskyttede, at de kan prøve alt uden frygt for vildfarelse eller forførelse.

3) Bethel promoverer og sælger selv deres egen udgave af The Passion Translation. Paulus skriver i 2. Tim 4,3: “For der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære, men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører.” Passion-oversættelsen er netop en bibeloversættelse, som kildrer ørerne. Brian Simmons hævder, at han fik et syn af Jesus, som udrustede ham til at lave en særligt salvet udgave af Bibelen, hvorved Guds hjerte kunne blive åbenbaret.

Oversættelsen blev kaldt ”Passion” translation, fordi det var navnet på hans personlige engel. Han havde ikke den nødvendige teologiske træning, men Gud lovede ham, at han ville give ham en masse åbenbaringer og hjælpe ham med hele oversættelsen.  Men de åbenbaringer, som han efter sigende fik fra Gud, var direkte forkerte. Det vil kræve for meget plads at synliggøre oversættelsens mange fejl i denne artikel, men søg gerne på ”Mike Winger Passion translation” på youtube, hvis du vil vide mere.

Det siger igen en masse om Bethels ledere, at de vil promovere en Bibel, som er meget langt væk fra at være en troværdig gengivelse af de oprindelige tekster, fordi bogens læsere kan komme i kontakt med Guds passion og lidenskab gennem den.  De har muligvis gode intentioner i at gøre det, og de får uden tvivl rigtig mange tilbagemeldinger om mennesker, som ”mødte” Gud igennem bogens passionerede tekster. Men har vi lov til at ændre Guds ord på denne måde? Og kan vi lave en forbedret udgave af hans Ord?

Har man lov til at kritisere Bethel?

Til sidst vil jeg bare spørge åbent: Har vi lov til at kritisere Bethel med konkrete fakta, når vi oplever, at de har bevæget sig væk fra sund kristendom på nogle områder, eller er der så mange gode ting ved deres bevægelse, at vi i hvert fald ikke må kritisere disse ting offentligt? Mange kirkeledere frygter, at det vil medføre en masse splid og opdeling, men som jeg ser det, er vi nødt til at have disse samtaler.

Jeg ser fortsat ting ved Bethel, som er gode og til gavn for legemet. Fx har de et fantastisk fokus på Guds godhed, som ofte er blevet overset i kirken. Men hvordan kan vi sammen tage ansvar for, at samtalerne bliver sunde og konstruktive?