Lovsangsledere og musikere: ’Der skal være plads til, at Ånden kan arbejde’

Hoppeborgen er fyldt med børn, der udfordrer motorikken og brænder energi af, mens efterskole-elever spiller brætspil, voksne drikker kaffe og diskuterer teologi, og unge shopper lovsangshæfter og spiser is. DanskOases årligt tilbagevendende ugelange lejr, SommerOase, der finder sted på Bygholm Landbrugsskole i Hatting ved Horsens, samler op mod 5.500 mennesker. De fleste af dem overnatter i telte og campingvogne og bruger hele ugen på at nyde samværet med familien, mødes med andre kristne fra hele landet og lade sig fylde op af oplæg, workshops og lovsangsaftener.

Musik og lovsang fylder generelt meget i de valg-, fri- og folkekirkemenigheder, som er samlet i Oase-netværket, og i mange af menighederne er der et team af frivillige og i nogle tilfælde en eller to ansatte, der står for lovsang og musik. På årets SommerOase kunne musikere og lovsangsledere fra hele landet udveksle erfaringer på et netværksmøde ledet af Arvid Asmussen, som er præst og lovsangsleder i Silkeborg Oasekirke og desuden er leder af et netværk af lovsangsledere og musikere under DanskOase.

Gud giver nye sange

”Gud du er min bolig / Gud du er mit værn / Gud du giver en ny sang / min glæde og min fryd”, lød en af linjerne i den sidste af tre lovsange, som de omkring 60 deltagere i netværksmødet indledte med at synge sammen. Mange stod med armene rakt op i tilbedelse eller holdt hånden på hjertet, mens de vuggede frem og tilbage.

”Nogle gange skal vi måske tænke på, at det ikke er indlysende for alle, hvorfor vi gør, som vi gør, og hvad lovsangen egentlig handler om. Jeg har øvet mig på at formidle det meget mere tydeligt og konkret,” sagde en kvindelig lovsangsleder fra en pinsemenighed.

”Du har ret. Det er indlysende, når man som jeg er vokset op i en menighed og kirke med lovsang og selv synger og spiller klaver ved lovsangen. Men i den menighed, hvor jeg kommer nu, har vi mange nykristne, og det er tydeligt, at de ikke forstår alle formerne umiddelbart. Det kan være en god måde at blive mindet om, hvad lovsangen betyder, og hvorfor vi gør, som vi gør,” svarer en ung kvinde, der kommer i en oasekirke på Sjælland.

De to kvinder fortsætter samtalen og udveksler tanker om, hvorvidt man bør fastlægge lovsangsrepertoiret meget stringent efter temaet i teksterne og præstens tale, eller om man i stedet skal bede over det og lade Helligånden råde. ”Jeg tror, at du har ret i, at vi ikke behøver at låse os fast på at vælge musik efter bestemte temaer. Vi må give Helligånden et rum at arbejde i. Hvis vi låser os selv for meget fast, sætter vi jo Helligånden i en boks,” siger den yngste af kvinderne.

”Vi må give Helligånden et rum at arbejde i.
Hvis vi låser os selv for meget fast,
sætter vi jo Helligånden i en boks”

De to kvinder deltog på netværksmødet, hvor de drøftede lovsangens form og formidlingen af den under den ’speeddating’, som mødets leder, Arvid Asmussen, faciliterede. Deltagerne blev opfordret til at gå sammen to og to med en, de ikke kendte godt, og dele positive erfaringer og svære udfordringer med lovsangsarbejdet i deres menighed.

Salmer på pub

Desuden holdt et par af de mere erfarne deltagere korte indlæg, hvor de videregav nogle erfaringer og tanker. Musiker Jakob Lund Pausen, der bor i Lillehammer med sin familie og arbejder som musiker, fortalte om det succesfulde koncept ”Salmer på pub”, udviklet af den norske bassist og sangskriver Lewi Bergrud.

”Konceptet er enkelt. Man lejer sig ind på en pub eller et spillested, udvælger 10-12 salmer og sange og inviterer gæsterne til at synge med. Første gang troede de, at der højest ville komme 50 personer, men det strømmede ind med mennesker, så de måtte afvise folk i døren,” fortæller Jakob Lund Pausen, der selv har været med ude at spille salmer på pubber og spillesteder med Lewi Bergrud.

”Det er fantastisk, hvad der kan opstå i et rum, som normalt ikke forbindes med salmer og lovsang. Folk står med øl- og vinglas eller en sodavand og skråler med på ”Oh store, Gud”. Jeg har sjældent oplevet så meget ånd i et lokale,” fortæller Jakob Lund Paulsen. Publikum ved ”Salmer på pub”-arrangementerne er typisk en blanding af nogle få kirkevante og mange, der måske har et ambivalent eller meget sporadisk forhold til kirken.

”Det kan være mennesker, som har brændt sig på kirken og har nogle sår, som, de er bange for, vil bryde op, hvis de træder over tærsklen til et kirkerum. Så er det lettere at gå ind på en pub, hvor de kan møde salmerne – og derigennem Gud – på neutral grund. Ofte kommer de nok uden de store forventninger og bliver så overvældet af den genkendelse, som salmerne skaber i dem. Det rammer et punkt, hvor der måske ligger en længsel, de næsten har glemt,” siger han.

”Det er fantastisk, hvad der kan opstå i et rum,
som normalt ikke forbindes med salmer og lovsang.
Folk står med øl- og vinglas eller en sodavand
og skråler med på ”Oh store, Gud”.
Jeg har sjældent oplevet så meget ånd i et lokale.”

Det kræver imidlertid professionalisme og følsomhed over for publikum at skabe den ånd, som ”Salmer på pub”-arrangementerne har været præget af, mener han. ”Lewi Bergrud har en meget sikker fornemmelse for publikum, og hvordan han skal møde dem. Det gælder alt fra, hvordan han introducerer sangene, til rækkefølgen på numrene. Vi øver aldrig ned i detaljen, men lader et rum være åbent for, at Ånden kan virke,” siger Jakob Lund Pausen.

Arvid Asmussen takker Jakob Lund Paulsen for sit bidrag og tilføjer: ”Da jeg første gang hørte Jakob fortælle om ”Salmer på pub”, vakte det en længsel i mig efter at lave lovsang for andre end de kristne, som kommer i kirken. Måske kunne vi alle tænke over, hvordan vi kan komme ud i andre rum med lovsangen?” siger han.

Carpark North i folkekirken

Mødet afsluttes med tre såkaldte break-outs med forskellige temaer. En af grupperne ledes af Joachim Hejslet Jørgensen, der er musiker og lovsangsleder i en folkekirke i Aalborg. ”Jeg er ansat sammen med en anden kirkemusiker, og vi har begge en baggrund i rytmisk lovsangsmusik. Min kollega spiller blandt andet trommer og kan ikke spille orgel, men jeg spiller også orgel – dog ikke ret meget. Vi skelner ikke så skarpt mellem salmer og lovsang, og vi kan både bruge Bob Dylan og Carpark North i gudstjenesterne,” fortæller han.

Han tilføjer, at der er godt samarbejde mellem menighedsråd, præster, musikere og de øvrige ansatte, og at der er ret stort rum til at eksperimentere. ”Vi kan nok også bedre tillade os at skrue meget ned for orgelmusikken, fordi vi er en af flere kirker i Aalborg centrum, så kirkegængere, der er mest til traditionelle salmer og orgel, kan gå andre steder hen,” siger han.

Og skulle man være til gamle salmer med orgelsang, er SommerOase da heller ikke stedet, hvor man får opfyldt sine ønsker. Til gengæld er der et væld af seminarer, aktiviteter og møder – og masser af lovsang, både ved koncerterne i det store telt, på de mindre scener og i de mere uformelle sammenhænge, hvor folk mødes på pladsen eller i teltene. Trods blandet vejr og en del mudder på pladsen, er der masser af smil og latter. Og den mest udbredte ’klage’ er tilsyneladende, at tiden går for hurtigt.

”Det er altid kun en uge. Hvorfor kan det ikke være to eller tre uger?” spørger en pige sin kammerat, mens de løber fra campingområdet op mod den nærmeste hoppeborg.