Poul Henning oplevede Gud ved en ungdomsgudstjeneste
Poul Henning Krog, Svendborg, fortæller:
”Tilbage til den gang, jeg var 18 år gammel og gik i 3.G på Svendborg gymnasium sammen med en sød pige, som hed Susanne. Hun blev senere min hustru. Hun var en kristen, men det var jeg ikke. Hun tænkte, at vi skulle være lidt sammen uden at være kærester. Vi lavede samfundsrapport sammen. Så en aften spørger hun, om jeg ville med til en ungdomsgudstjeneste. Det havde jeg aldrig været, så jeg tænkte, at det ville jeg ikke, men hun fik mig med alligevel.
Der skete noget mirakuløst den aften: Det var første gang, jeg var sådan et sted, og jeg var meget skeptisk. Ind kommer en prædikant fra Haderslev. Han fortæller noget meget mærkeligt for mine ører: Han havde været ude og sælge juleblade samme dag, og han havde kun nået et sted, for det sted var et fantastisk hjem.
Han fortalte om den kærlighed, den varme, den omsorg, den glæde, den bøn, det bibelliv, de havde sammen. Så siger han, at han har et princip. ”Jeg nævner aldrig navne, men jeg gør en undtagelse i dag. Jeg har lige besøgt Wilhelm Hansen, som er domorganist i Haderslev domkirke.” Så slog det ned i mig: ”Hold da op, han har lige besøgt mine bedsteforældre.”
Jeg er meget matematisk, alt skal vejes og forstås, men den aften gik jeg hjem med det indtryk, at det var, som om der var slået 50.000 terninger, og alle sammen viste 6. Hvordan skulle det kunne lade sig gøre, at jeg for første gang i 18 år kommer til en kirke, og manden kommer i Haderslev en gang eller to om året, og så fortæller han, at han har besøgt mine bedsteforældre samme dag og taler om dem ved den gudstjeneste. Det kaldte mig ind i Guds kærlighed. Gud elsker alle mennesker, han elsker også mig.”
