“Situationen er forværret i 2024”

Overfor mig sidder Mojtaba, som vi her kalder ham af sikkerhedshensyn. Han er jurist og har arbejdet som advokat i Iran, hvor han bl.a. forsvarede kristne ved domstolene. Han har således et indgående kendskab til retssystemet i Iran. I dag bor han i et andet land, men hjælper stadig forfulgte iranske kristne.

Jurastudierne har sat sig sine spor, så han næsten i kancellisprog redegør for lovene, kristne kan dømmes efter. Samtidig er hans blik varmt, og han udtrykker taknemmelighed over for Dansk Europamissions forbedere og givere, der hjælper fængslede kristne i Iran og deres familier. “Familien kan stå uden forsørger, hvis en forælder fængsles. Vi støtter derfor helt konkret udgifter i husholdningerne til husleje, mad, skolegang til børnene, medicin, lægebesøg, operationer samt giver juridisk rådgivning til den anklagede.”

“På grund af hjælpen føler familierne sig ikke forladte, men at de bliver støttet i den svære tid. Det handler om brød på bordet. Familierne kan også have børn med særlige behov, som har brug for hjælp.”

I øjeblikket sidder 15 kristne i fængsel i Iran og afsoner domme på op til 10 år. Yderligere ni er for nylig blevet dømt til fængsel af retten. Disse ni venter på at afsone deres straf. Mindst 20 iranske kristne er blevet arresteret i 2024. Nogle blev anholdt, fik en bøde og blev løsladt igen. “Situationen er forværret i første del af 2024,” uddyber Mojtaba, der sammenligner med 2023, hvor flere fængslede kristne blev løsladt.

”Forfatningen bruges til markedsføring udenrigspolitisk,
og Vesten tror i nogle tilfælde på præstestyrets narrativ
om, at der er trosfrihed i landet.”

Præstestyrets hykleri

Det er bemærkelsesværdigt, at ingen konvertitkristne siden 2010 er blevet anklaget for apostasi (frafald fra islam, red.), selvom det er den reelle grund til anklagerne. “De kristne i Iran udsættes typisk officielt for tre former for anklager: 1. propaganda mod staten, 2. at vanære islam og 3. at være en trussel mod den nationale sikkerhed. Apostasi nævnes nogle gange til retsmøder, men kommer ikke med i anklageskrifterne, da Iran kerer sig om sit internationale rygte.”

Mojtaba mener også, at præstestyret bruger forfatningen til at manipulere med EU og USA. “Forfatningen er selvmodsigende, da den på den ene side siger, at Iran er baseret på islam, men samtidig tillader kristendom, jødedom og zoroastrismen. Forfatningen bruges til markedsføring udenrigspolitisk, og Vesten tror i nogle tilfælde på præstestyrets narrativ om, at der er trosfrihed i landet.”

Konvertitkristne må mødes i undergrundskirker

Trosfriheden er dog i praksis yderst begrænset. Etnisk kristne mindretal som armeniere, kaldæere og assyere kan lovligt mødes i kirkebygninger og har endda pladser i parlamentet. Men de må ikke holde gudstjenester på persisk, så personer fra befolkningsflertallet forstår forkyndelsen. Persere, der konverterer fra islam til den kristne tro, kan ikke lovligt mødes i kirker, men må mødes i hemmelighed. Derfor er konvertitkristne på myndighedernes radar, og i særdeleshed ledere i undergrundskirkerne risikerer lange fængselsstraffe.

“Styret ser sig selv som en islamisk stat baseret på sharia, koranen og hadith. Og hvis du taler om Jesus, omvender du mennesker til kristendommen og svækker i regimets optik dermed islam,” fortæller Mojtaba.

Fakta om hjælp til samvittighedsfanger og deres familier:

I 2023 hjalp Dansk Europamissions forbedere og givere samvittighedsfanger i Iran samt deres pårørende, svarende til 80 personer i alt. Dels fik de anklagede juridisk rådgivning, så de var bedst muligt stillede i mødet med det iranske retsvæsen, og dels fik familierne økonomisk støtte til at betale husleje, el, vand, mad, udgifter til børns skolegang samt medicin og lægehjælp.