Tak til Mr. Swing King
Mandag eftermiddag.
E20 sydgående retning.
Afkørsel 34 – Bjæverskov.
Det er lige der, jeg får mit Gnags-gennembrud. Det er helt præcist ordene fra sangen ”Mr. Swing King”, der rammer mig som lyn fra en klar himmel og får mig til at misse afkørselen og gør, at jeg kommer halsende ind ad døren til det foredrag, jeg er på vej til.
Jeg kan stadig ikke få ordene ud af hovedet:
”Når alting snerper sammen og bliver cool og cash
Når alt bliver business og noget for noget
Så væk mig med jeg ved ikke hvad
Kammerat men vi finder på det”.
Jeg var på det tidspunkt en travl efterskoleforstander. Der var altid noget, der skulle klares, et møde, jeg skulle til, vigtige mennesker at mødes med. Jeg måtte konstant opdatere mig på ny viden. Øge mine kompetencer og knytte nye forretningsforbindelser. Hele tiden måtte jeg spørge mig selv, om den ene eller anden aktivitet kunne betale sig. Ville jeg kunne øge værdien af mit arbejde, hvis jeg netværkede med den ene eller den anden? Var det den rette investering af min tid?
Vi har lært, at værdi eller kapital kan være andet end cool cash. At kende mennesker har ”værdi”, og denne værditænkning kryber let ind under huden på os, og der sker en kommercialisering af ikke bare vores sprog, men af hele vores tankegang. Jeg ved godt, at man skal ”kunne regne den ud” her i livet, men det er stadig vigtigere at være én, man kan regne med. Vi må insistere på et menneskeliv, hvor vi ikke gør livet til en kold kalkule, hver gang vi tænker, om noget er ”godt givet ud”.
”Kærligheden kan ikke regne”, skriver Kierkegaard i Kjerligheden Gjerninger. Ægte kærlighed er ikke fokuseret på, om det er en god forretning at gøre dette eller hint. I vores smålighed husker vi på, om det er vores eller ægtefællens tur til at gå med hunden, eller det er naboen, vi skylder en tjeneste, eller om vi har noget til gode. Vi er i fare for, at vi ikke gør bare vores privatøkonomi, men hele vores liv op i, om der er ”balance” i forholdet til det, vi giver ud, og det, der kommer ind.
Kærlighedens, ja kristendommens matematiske regnestykke, ser helt anderledes ud end alle andre økonomiske regneregler. Her er det nemlig sådan, at jo mere du giver, jo mere får du, og jo mere du beholder, jo mere mister du.
