Vores kalkmalerier er kunst i verdensklasse

Vi skal ikke føle os underlegne over vores gamle kalkmalerier. Ifølge Ulla Haastrup er de kunst i verdensklasse og på højde med samtidige malerier i kirkerne ude i Europa. Hun skriver, at de ”bevarede danske fresker er udtryk for den højeste kunnen og kunstneriske kvalitet i 1100-tallet. Det lyder som en overdrivelse at beskrive dem som det bedste kunstprodukt i hele den danske middelalder, men ved en sammenligning med samtidens ypperste fresker i Europa viser de deres jævnbyrdighed.”

Unikke i Europa

Kalkmaleriudsmykningen i Tamdrup Kirke vest for Horsens fremhæver hun som ”helt unik i både det nordiske og det meste af det bevarede europæiske materiale”. I øvrigt oplyser hun, at freskerne i Tamdrup Kirke er den største danske samling af kalkmalerier fra 1100-tallet, og på kirkens maleri af Jesus på vej mod Golgata bærende sit kors optræder der så mange personer, at hun ikke har fundet noget lignende i hele Europa. Et sted skriver hun, at der er omkring 20 personer; et andet sted, at der er 21. Også kalkmalerarbejdet i Jelling Kirke omtaler hun som ”helt unik i både det nordiske og det meste af det bevarede europæiske materiale”.

Åndenød af betagelse

Ulla Haastrup er kunsthistoriker og har hele sit liv arbejdet med middelalderkunst og herunder især kalkmalerier. Og de er blevet ved med at fascinere hende: ”Selv om jeg nu er gammel, kan jeg stadig næsten få åndenød af betagelse over den måde, som malerne i begyndelsen af 1100-tallet har valgt at gengive en hånd, et ansigt, en bevægelse i en figur, en dragtfold, en sprængning af billedrammen på for derved at fremhæve det vigtigste emne i motivet eller et fornemt ornament.”

Malet af mestre udefra

Malerne bag disse gamle danske kalkmalerier er anonyme, og Ulla Haastrup mener, at de er malet af malerværksteder bestående af en mester og nogle hjælpere. Men danskere kan de ikke have været, for kristendommen var så ny i Danmark, at ingen danskere havde forudsætninger for at male kristen kunst med billeder af Jesus og andre bibelske personer. Dem var vi først ved at lære at kende.

Ulla Haastrup vurderer, at kalkmalerierne i de jyske kirker er malet af malerværksteder fra Tyskland, England og Frankrig, og at kalkmalerierne i de fynske og sjællandske kirker er malet af malerværksteder med rod i området omkring Byzans (nu Istanbul). Vi skal ikke tro, at Danmark dengang levede afsondret og uden udsyn til den store verden. Ulla Haastrup: ”Vi tror i dag på globalisering formidlet af hurtige rejser, internet og medier. I 1100-tallet rejste den verdslige og gejstlige magtelite på kryds og tværs i et tæt net af forbindelser – og ustandseligt.”

Dekoration og forkyndelse

Nogle af malerierne er betalt af de kongelige, adelsslægter og rige gejstlige. Men en finansieringskilde har også været tiende, som Ulla Haastrup oplyser var fuldt indført i Danmark fra omkring 1125 (Lex.dk siger 1135). Befolkningens tiende blev delt i en tredjedel til præsterne, en tredjedel til biskopperne og en tredjedel til at vedligeholde og opføre kirker, som også indbefattede at udsmykke dem med malerier. Ikke bare for dekorationens skyld, påpeger Ulla Haastrup, men for at gøre den kristne og bibelske verden kendt for menigheden. Hun gør selv mest ud af blot at beskrive, hvad man kan se på kalkmalerierne. Men når de nu har haft et forkyndende sigte, kunne det have været på sin plads, at hun havde gjort mere ud af at fortolke deres budskaber.

95 kirker

Bogen indleder med nogle generelle oplysninger om de gamle kalkmalerier – om maleteknikken, motivvalg, symbolsprog, farverne, arbejdets praktiske udførelse – og herefter følger en gennemgang af kalkmalerierne i 95 kirker. Af dem ligger de 14 i det sydlige Sverige, som dengang var dansk område, og hvor kalkmalerierne er udført af de samme malerværksteder, som har arbejdet i de sjællandske kirker.

Bagest i bogen er der et kort med en oversigt over de kirker, der omtales, så man let kan udvælge at læse om de kirker, man kan have en særlig interesse i.

Enormt vidende

Man kan ikke beskylde Ulla Haastrup for at male med den brede pensel. Hun går i dybden og ned i detaljerne. Ikke en ridse lavet til at male efter eller et lidt anderledes farvet område på en væg, som kan være et næsten usynligt spor efter noget malet, forbigår hendes opmærksomhed. Hendes viden om de danske kalkmalerier er enorm. Der er mange fotos af det, hun omtaler. Det er godt for forståelsen, og de er generelt set gode. På nogle af dem er det dog svært at se det, som hun skriver, man kan se på dem, men det er nok, fordi det heller ikke fremstår tydeligt i virkeligheden.

Som et stort museum

Som kunsthistorisk fagkyndig bruger hun en del fagudtryk. Nogle af dem er forklaret i en liste bag i bogen, men ikke alle. Man kan alligevel læse bogen med udbytte. Den er ikke skrevet i et vanskeligt sprog, og selvom der for en almindelig læser er noget fagligt, som går over ens forstand eller interesse eller bliver for nørdet, er der rigeligt, som man kan forstå, hvis man vil gøre sig lidt umage for det.

Det er en informationsmættet bog, der kan betragtes som et stort museum, hvor man ikke kan overskue eller orker at se det hele, men hvor der er noget, man går lettere hen over, og noget andet, man standser op ved og bruger kræfter på at sætte sig ind i.

Ulla Haastrup: Danske romanske kalkmalerier. Fra 1000-tallet til o. 1200.
550 sider. 499,95 kr.
Aarhus Universitetsforlag.