Alberte fightede sig til et godt efterskoleår

Hvad gør man, når det efterskoleophold, som man længe har glædet til, viser sig at være en svær kamp? Så fighter man. Alberte er en gymnastikpige, der kender alt til at fighte. Stædigt. Lidt ad gangen. Hun kigger ikke efter de kampe, der kommer, men kæmper den kamp, der er lige nu. Og som på gymnastikholdet er der også på efterskoleholdet et fællesskab, der bærer, når det er svært.

I flere år havde Alberte glædet sig til at skulle begynde på Sydvestjyllands Efterskole i Bramming. Hun følte sig tryg ved det, for hun kendte skolen godt fra Gospel-kids Festival, som hun havde deltaget i, og hun havde også på forhånd deltaget i ’Et døgn på SE’.

”Jeg var glad, da jeg et par år før blev meldt ind på SE, for da følte jeg mig allerede hjemme dér. Men glæden forsvandt, da skolestarten nærmede sig. Pludselig gik det op for mig, at nu skulle jeg sige farvel til den klasse, jeg kom fra. Farvel til de to gymnastikhold, jeg var med på derhjemme. Det gik op for mig, at denne gang var det ikke bare for en weekend eller for et par uger. Jeg er ikke sikker på, at jeg egentlig var helt klar til at begynde på efterskolen. Derfor var jeg ikke rigtig glad, da jeg begyndte. Jeg havde mange svære timer på værelset, men det var ikke nogens skyld. Jeg var bare ikke klar og ikke glad,” siger Alberte.

Man lykkes sammen

Alberte fandt hjælp hos lærerne, og mange af kammeraterne støttede op om Alberte, når hendes kampe blev svære, og så kom det Alberte til hjælp, at hun var med på efterskolens ’Gymnastik- og performancelinje’. Når man skal lære en svær gymnastikserie, så kan det se lidt uoverskueligt ud i begyndelsen, men man lærer lidt ad gangen. Man kæmper ikke med de udfordringer, der kommer, men lægger al sin koncentration og energi i den udfordring, der er lige nu.

Når det ikke lige lykkes 1., 5. eller 20. gang, så prøver man igen. Og når man laver en svær serie på gymnastikholdet, så stoler man på hinanden og hjælper hinanden. Man lykkes sammen. På samme måde vandt Alberte kampen om glæden ved at gå på efterskole.

”Jeg ville ikke give op. Én uge mere. En måned. Bliv ved. Frem til efterårsferien. Til juleferien. Jeg ville have skituren med, og så var der ikke så lang tid til italiensturen. Efterhånden blev det lettere. Jeg fandt flere gode veninder, som var klar med hjælp og støtte. De har set mig, når jeg var helt nede, og de viste mig, at de ville mig alligevel. De har set mig helt ægte. Her kan man ikke hele tiden have en maske på. Alligevel ville de bruge tid med mig. På den måde fandt jeg efterhånden min plads i fællesskabet, og i dag er jeg mega-glad for, at jeg holdt ud,” siger Alberte. ”Det nytter rent faktisk at kæmpe,” slår hun fast.

Det er ok at fejle

Når man oplever Alberte på gulvet sammen med ’Gymnastik- og performancelinjen’, så lyser det ud af hende, at glæden har indfundet sig. Der er en knitrende koncentration. Det samme ser man hos de andre på holdet. Musikken fylder rummet. Lige nu fylder det alt inde i Alberte. Alle andre problemer, udfordringer og dårlige tanker er væk. Ikke engang det, der skal ske lige om lidt, er der plads til. Kun nu.

”Hvis jeg tænker på det, der skal komme, så går det i kludder. Men vi har øvet vores serie så tit, at det, jeg skal, det er inden i mig. Jeg skal bare hvile i, at det kommer, når jeg får brug for det. Det er fedt.” Nu er Alberte andenårselev på Sydvestjyllands Efterskole. ’Gymnastik- og performancelinjen’ har 8-10 opvisninger foran sig, og Alberte glæder sig til dem alle sammen. ”Det gør virkelig noget godt for fællesskabet, når vi skal ud at vise det frem, som vi har kæmpet med sammen,” siger Alberte.

Alberte fightede og vandt, men hun peger på endnu en faktor, som har været afgørende, for at kampen lykkedes: Det kristne grundlag, som hviler under skolens hverdag. Her skal man ikke være perfekt. ”Det er ok at fejle. Det hjælper mig, at jeg igen og igen bliver mindet om, at der er én, der er større end mig, som har styr på alt det her.” Albertes erfaringer kommer nu andre elever til hjælp. Som andenårselev er Alberte én af dem, der har øje for de nye. Særligt dem, der kæmper. Hun hepper. Hun bærer. Kom nu. Bliv ved. Viser vej. Til ham, der har styr på det.