Et befriende fokus
”Jeg er vintræet, I er grenene.” Jeg kan huske, at jeg som ung læste disse ord af Jesus fra Johannesevangeliet. Dengang rettede jeg mine øjne på ordene om, at vi som grene på vintræet skulle bære god frugt. Den gode frugt er tegnet på, at vi tilhører Jesus – er podet ind i ham, som vi siger – og frugten udspringer af denne relation til ham. Men samtidig havde jeg en nagende fornemmelse af uro.
Jeg følte mig ærlig talt ikke som en specielt velegnet eller succesfuld gren. Uanset hvor meget jeg prøvede at skabe vækst og bære frugt, så oplevede jeg til min store frustration, at jeg ofte havde svært ved at leve troen ud og præstere nogle nævneværdige frugter. I mange år var dette mit fokus. Jeg brugte mit eget liv og min manglende evne til at producere frugt som et tegn på, at jeg nok på mange måder mislykkedes med at være en discipel – eller sund gren.
Det var en ond cirkel, hvor jeg nærmest kun kunne blive bekræftet i, at tingenes tilstand ikke var, som de burde være.
Et befriende fokus
Jeg er ikke helt sikker på, hvornår jeg fik et nyt perspektiv eller en ny forståelse af mit eget liv og Kristus. Ligesom et barn ikke kan huske alting fra sin opvækst – hvornår det lærer at gå, tale osv. – så var det som om, Helligånden en dag lod mig høre ordene og gav dem en ny betydning for mig. Mit fokus blev flyttet fra grenen (mig selv) til vintræet (Jesus). Det lyder enkelt – men virkeligheden forekommer altid mere enkel og ligetil for den, som har fundet vej end for den, som stadig er på vildveje.
For mig blev dette fokus en ny begyndelse i min vandring med Jesus. I dag oplever jeg friheden i at se hen til ham og ved at lade ham bære mig som en gren. Livet som kristen bygger ikke på dine eller mine præstationer – hverken nu eller i fremtiden – men på vores overgivelse og tillid til ham, der vil bære os alle. I ham udspringer den frugt, glæden, som vi ikke kan skabe eller frembringe i os selv – men som han selv skaber i os ved Ånden.
Det er det befriende fokus, vi må have med os i livet, uanset hvilken situation, tanke eller uro, der måtte plage os. Jesus er vintræet. Vi er grenene. I ham har vi livet, når vi bliver i ham. Uden ham er vi overgivet til os selv, og vi dør. Ligesom en gren visner og dør, når den er adskilt fra den stamme, der bærer den.
Bliv i mig
Den svenske præst og forfatter, Tomas Sjödin, har skrevet en glimrende bog, Det sker når du hviler. Budskabet er, at hviledagen eller sabbatten rummer en kilde til liv for os. Som de fortravlede mennesker vi er, så er der en mening i, at Gud skabte seks dage til at arbejde og en syvende til hvile eller sabbat. Hvilen er for mange mennesker blevet det oversete eller glemte element, der gør, at vi løber endnu stærkere og til sidst også bliver væk for os selv.
Sjödin gør opmærksom på, at hvilen har en hensigt, som Gud har indlagt i skaberværket og tiltænkt os fra begyndelsen. Hvilen er ikke afslutningen eller belønningen, men er altings begyndelse. Sabbatten blev menneskets første dag ud i livet. Gennem hvilen, hvor vi hengiver os til at lytte, fordybe og åbne os for den evige Gud, sker der en forvandling inde i os. Salmisten siger det med ordene: Jeg løfter min øjne mod bjergene, hvorfra kommer min hjælp? Min hjælp kommer fra Herren, himlens og jordens skaber (Sl. 121).
Jesus siger det med ordene: Bliv i mig. Dette skifte i fokus og perspektiv er, hvad Jesus tilskynder os til at holde fast i. Det er ikke ment som en mentalisering eller flugt fra den virkelighed, vi oplever. At blive i Jesus betyder et liv i overgivelse og hengivelse i tro på ham. At blive i ham er at tage hans ord ind og lade dem forvandle os gennem bønnen: ”Ske din vilje”. Og det er, at vi i vores afmagt og tilbedelse lader ham være den, han siger han er: Vores Herre og Frelser.
Friheden findes ikke et sted derude. Friheden findes ikke i os selv. Den findes i en person: Jesus. Den rummes i, at Jesus bærer os, og at vi bliver i ham. Vores fremmeste opgave må da være at rette vores blik mod ham, give slip på vores eget og søge Herren af hele vores hjerte. Da sker forvandlingen umærkeligt i os og den gode frugt vokser frem uden at vi måske bemærker det. En dag oplever vi til vores store forundring, at Jesus har fjernet de tunge sten, der fyldte på vores vej og vi skuer verden med nye øjne. Det sker, når vi lever, vandrer og bliver i ham, der gør alting nyt.
Søndagens tekst: Joh. 15,1-11
Vinstokken og grenene
1 Mens de gik, fortsatte Jesus med at tale til disciplene: „Jeg er den sande vinstok, og min Far er ejeren.
2 Enhver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og enhver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den kan bære mere frugt.
3 I er allerede blevet renset gennem det, I har lært af mig.
4 Afbryd ikke forbindelsen til mig, så vil jeg heller ikke afbryde forbindelsen til jer! Ligesom grenene på en vinstok kun kan bære frugt, hvis de bliver på stokken, sådan kan I kun bære frugt, hvis I bliver i mig og henter jeres kraft fra mig.
5 De, der bliver i mig, bærer megen frugt, men uden mig kan I intet udrette.
6 De grene, der afbryder forbindelsen til mig, bliver som sagt fjernet og smidt på jorden, fordi de ikke bar frugt. Derpå tørrer de ind og bliver til sidst samlet sammen og brændt.
7 Men hvis I bliver i mig, og handler på mine befalinger, så bed om, hvad I vil, og det vil ske. 8I ærer min Far ved at bære megen frugt og viser derved, at I er mine disciple.
Kærlighed og lydighed
9 Som Faderen har elsket mig, har jeg elsket jer. Bliv i min kærlighed.
10 I bliver i min kærlighed ved at adlyde mig, ligesom jeg bliver i min Fars kærlighed ved at adlyde ham.
11 Jeg siger det her til jer, for at min glæde kan være i jer og fylde jeres hjerter.
Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk