Føreren og hans forfører

Maven krummer sig sammen ved tanken om den grusomme kynisme, hvorved sandheden, og med den millioner af mennesker blev trådt under fode, under propagandaministerens kyndige ledelse.

Spillefilmen ”Føreren og forføreren” er intens i sin skildring af det tredje riges inderste magtkreds. Der var positionering, interne magtkampe, intriger og en villighed til at anvende alle midler for den sag, man troede var en retfærdig sag.

Goebbels

Joesph og Magda er rollemodellen for den perfekte tyske familie, og det er de også nødt til at være, for det er Joseph Goebbels, der skaber narrativet om den overlegne tyske race. Magda viser stolt den store børneflok frem for onkel Adolf. Det er dog ikke sandheden om kernefamilien. Utroskab og manipulation går også dybt ind i familielivet, men skilsmisse og den slags passer ligesom dårligt ind i planerne om det kommende ariske tusindårs rige.

Fortællersynsvinklen er Goebbels’, og perioden er fra 1938 til selvmordet i 1945. Forføreren er naturligvis propagandaministeren, der som en af de få akademikere i Hitlers inderkreds tituleres Dokter. Forførelsen handler om at bane vejen for den aktuelle fortælling, og den skifter fra ”fred og livsrum”, til ”kamp mod jøden og for tysk herredømme” – eller slet og ret krigens nødvendighed – og endelig til den totale krig for overlevelse. De voldsomme skift i narrativ, kræver sin forfører, når befolkningen skal overbevises om, at de kæmper en retfærdig kamp. Vi ser naturligvis på første hånd, hvordan løgne og det pureste opspind fylder i den kontrollerede presses spalteplads, og suppleres med filmmediets magi.

Robert Stadlober fra Østrig, spiller manipulatoren Goebbels på overbevisende vis. Han er kølig beregnende og blottet for samvittighedskvaler, selvom han til sidst i krigen er pinligt bevidst om, at når KZ-lejrenes gru kommer for dagens lys, vil dommen over ham selv og resten af nazi-toppen ikke være mild.

Hitler

Det er den østriske skuespiller Fritz Karl, der spiller Adolf Hitler. En krævende opgave, at spille et gennemsyret ondt menneske på en charmerende måde. Og det er dette indtryk man efterlades med. Hitler var en demagog, der med en dæmonisk drivkraft kæmpede imod alle de fjender af hans racerene ideal, det være sig jøden, som blev portrætteret som en rotte – bærer af sygdom og ødelæggelse – eller de slaviske folk, som skulle vige pladsen for et stolt tysk herrefolk.

Den historiske dimension af filmen viser da også tydeligt, at hans manglende vilje til kompromis, kostede ham krigen og livet. Ved at åbne østfronten, svækkede han den ellers så overlegne tyske værnemagt, men set fra hans perspektiv var det ikke til at leve med den ikke-angrebspagt hans udenrigsminister ellers så genialt havde fået i stand. Det var jo et knæfald for bolsjevikkerne, slavernes bannerførere.

Godt filmhåndværk

Filmen læner sig op ad dokumentargenren, og viser dels nye historiske klip, der ikke har været vist før. Der er ordrette citater fra taler og statements af Goebbels og Hitler – flettet ind i sporet i spillefilmen. Det giver en oplevelse af at være tæt på den rigtige historie, som også underbygges af omhyggelige dateringer af begivenhederne.

Tankevækkende

”…Det skete…” sådan står der på skærmen, efter at der har været et par interviews med overlevende fra KZ-lejre. Og derfor skal vi lære af det, så det ikke sker igen. Det tænker jeg, er det mest interessante og tankevækkende ved filmen. Hvis det var muligt for 80 år siden at forføre en stor nation, som den tyske, hvad så i dag?. Vi har uendeligt meget mere sofistikerede virkemidler til rådighed; et arsenal af medier, AI-generede manipulationer osv. og konspirationsteorier lever i allerhøjeste grad i bedste velgående i dag. Modsat har vi forhåbentligt også lært af historien, eller har vi?

Når jeg kigger på USA, Mellemøsten, Kina eller Ukraine/ Rusland, så virker det som om løgnens far på ingen måder er blevet træt af at spille sit grusomme spil. Det er historiens styrke, når vi lytter til den, at den advarer os imod, hvad vi er i stand til. Men det kræver, at vi lytter.

Titel: Føren og Forføreren
Premiere: 19. september
Instruktør: Joachim Lang
Fra 15 år. 124 minutter
United International Pictures