Hvad menes med ”åndsdåb” – og hvad er det at lade sig fylde af Ånden?

Kære Anne

Tak for dit svar i det sidste nummer af ”Udfordringen” på spørgsmålet, om man skal døbes i vand og Ånd for at blive frelst. Tak at du så klart markerer, at det er troen alene, der frelser. Ingen ydre begivenheder eller oplevelser. Troen alene. Men lige så sikkert er det, at alle Guds børn ejer Guds ånd ved troen på Jesus. Paulus slår det fast: ”Den, der ikke har Kristi ånd, hører ikke ham til.” Rom.8:9. Og videre: ”I ham blev også I, da I kom til tro, beseglet med forjættelsens hellige ånd, som er pantet på vor arv, indtil forløsningen kommer for hans ejendomsfolk, til lov og pris for hans herlighed.” Ef.1:13-14.

Når Gud giver os troen på Jesus og genføder os som sine børn, besegler Gud os samtidig med Helligånden. Så langt synes Guds ord at tale helt klart. Men hvordan er det med Åndsdåb, som Guds ord også taler om? Der synes at være forskellige forståelser/opfattelser blandt Guds folk. Selv kunne jeg ønske, at Gud gav nogen at arbejde med ”åndsdåb” ud fra den sandhed, at alle fra det øjeblik, de kom til tro på Jesus, ejer Guds Hellige ånd.

En personlig erfaring fra dengang jeg var 15 eller 16 år (er i dag 78): Jeg læste om, at Paulus i Efesos lagde hænderne på nogle mænd, der var kommet til tro, og at Helligånden kom over dem. Jeg spurgte mig selv, om jeg havde fået Helligånden, og da jeg ikke syntes at kunne svare ja, lagde jeg mine hænder på mit hoved og bad Gud sende sin Helligånd over mig. Jeg var alene i mit værelse og oplevede at det pludselig fyldtes med et gulligt lys, og at jeg følte fred i hjertet.

Jeg har ikke fortalt det til ret mange, fordi jeg hele tiden har vidst, at den oplevelse var en personlig oplevelse, som Gud gav mig – og formodentlig ikke mere. Men jeg er taknemmelig for, at Gud gav mig den. Endnu engang tak og fortsat god arbejdslyst under Guds velsignelse.

Kim

Kære Kim

Det er sandt, at der er forskellige forståelser/opfattelser blandt kristne om dette meget vigtige aspekt af vores tro. Det er helt i orden at have forskellige opfattelser, så længe vi ikke lader vores forskellige opfattelser splitte os i Ånden. I Judas 1:20 opfordrer Judas os til at være tålmodige med hinanden og bygge os selv op i vores allerhelligste tro. Paulus siger i Efeserbrevet 4:2-4, at vi med al ydmyghed, mildhed og langmodighed, skal bære over med hinanden i kærlighed og bestræbe os på at bevare Åndens enhed i fredens bånd, fordi der er ét legeme og én Ånd.

Det er en god påmindelse til os om, hvordan vi skal opføre os, når vi ikke er enige.  Vi skal bestræbe os på at bevare Åndens enhed i fredens bånd, fordi vi er ét legeme, der er styrket af én Ånd. Det er godt for os alle at huske på det, når vi møder nogen, der har en anden forståelse/opfattelse af Helligånden, end vi selv har.

At blive født af Ånden

I Johannesevangeliet 3:6 siger Jesus, at det at blive født på ny er at blive født af Ånden, hvilket betyder, at enhver, der er født på ny, har oplevet Helligånden. Johannes Døberen beskrev Jesus som en, der ville døbe med Helligånd og ild. Ordet dåb kommer fra det oprindelige græske ord baptizo, som betyder at nedsænke eller opsluge. Det betyder, at vi skal nedsænkes eller nedsænkes i ham.

At lade sig fylde af Ånden

I Joh 7:38-39 beskriver Jesus dette som floder af levende vand af Helligånden, der strømmer ud fra dem, der tror på ham. Bemærk, at denne oplevelse af at modtage Helligånden som floder af levende vand er adskilt fra at opleve Helligånden, når man kommer til tro. I Efeserbrevet 5:18 siger Paulus til efeserne, at de skal lade sig fylde af Ånden. Det er en progressiv og kontinuerlig proces, som fortsætter gennem hele vores liv som Jesu disciple.

I Johannes 16:7-9 sagde Jesus, at Helligånden først ville komme, efter at han var gået bort. Han sagde, at Helligånden ville udføre overbevisningens arbejde, når han kom. Han ville overbevise verden om synd, så de ville omvende sig og tro. Det er sådan, mennesker bliver født på ny, ved Helligåndens overbevisning. Det er hans første arbejde i en person. Jesus fortalte sine disciple, at han ville sende Helligånden, når han vendte tilbage til himlen. De skulle vente, indtil Helligånden kom og gav dem den kraft, de havde brug for til at gå ud og være hans vidner. Det skete på pinsedagen. Dette er hans progressive arbejde i en person, der overgiver sig til ham og ønsker at vandre i lydighed mod Guds ord.

Før de blev fyldt af Helligånden var disciplene almindelige mennesker, begrænset af deres egen menneskelighed. Men efter pinsen var de næsten uigenkendelige, de gik ud over deres menneskelige svagheder og blev frygtløse for evangeliet og deres vidnesbyrd. Jeg tror også, at det er Helligåndens arbejde at udruste os til at overskride vores egne grænser, så han kan opfylde sit formål gennem os.

Åndens virke

Det er derfor klart, at der er forskellige niveauer af Helligånden i vores liv. Når vi kommer til tro, er han som jordemoderen, der føder os i Ånden. At lade sig døbe med Helligånden eller at lade sig fylde med Helligånden, som der står i Efeserbrevet 5:18, er som en sluse, der åbner sig for at lade fylden komme ud gennem os, så vi kan påvirke vores verden for ham på måder, der overgår vores menneskelighed og naturlige hæmninger. Apostlenes Gerninger er fuld af Helligåndens virke gennem disciplene, da de frimodigt forkyndte evangeliet overalt, hvor de kom eller blev sendt hen.

Kirkehistorien viser os, hvordan denne nidkærhed og frimodighed ser ud til gradvist at svinde ind, indtil Helligånden trådte i baggrunden i kirken som helhed, selv om der stadig var en tråd af hans aktivitet. Selv om Helligånden har været virksom lige fra den første pinse i Apostlenes Gerninger 2 og frem til i dag, har der siden begyndelsen af 1900-tallet været en vækkelse med manifestationer af Helligåndens udgydelse.

Gud sagde i Joel 2:28-32, at han i de sidste dage ville udgyde sin ånd over alle mennesker. Disse sidste dage begyndte, da Jesus kom til jorden og vendte tilbage til himlen første gang, og denne profeti begyndte at gå i opfyldelse i Apostlenes Gerninger 2:17-18. Det samme skriftsted fortæller os, hvad der ville ske, når Helligånden blev udgydt over alle mennesker. Der ville være ydre manifestationer af profetier, drømme og syner, tegn, undere og mirakler og de manifestationer, der er nævnt i 1. Korintherbrev kapitel 14.

I Apostlenes Gerninger var der manifestationer af omvendelse ved Helligåndens overbevisning efterfulgt af helbredelser og udfrielser ved Helligåndens kraft. Selv om alle de 120, der var samlet i den øverste sal pinsedag i Jerusalem, oplevede den brusende vind og tunger af ild, hører vi om nogle af disciplene, der bevægede sig mere i Helligåndens manifestationer end andre.

Lydighed mod Gud

Apostlenes Gerninger 5:32 fortæller os, at Gud giver Helligånden til dem, der adlyder ham. De fleste mennesker, som vi hører om, der oplever mirakuløse manifestationer af Helligånden, har betalt eller betaler prisen for lydighed i deres liv. Peter og Paulus er to af de bedste eksempler på manifestationer af Helligånden i liv. De var lydige mod Gud på bekostning af deres egen komfort og sikkerhed.

Helligånden er altså den, der overbeviser os om vores synder og viser os Guds rige. Når vi reagerer på denne overbevisning og bliver født på ny, føder han os ind i Guds rige. Herefter inviteres vi hver især til at modtage Helligånden, så vi har hans kraft til at være hans vidner. Jo mere vi giver os selv til ham i lydighed, jo mere manifesterer han sig gennem os og bruger os til at udbrede Guds rige gennem vores mundtlige og livsstilsmæssige vidnesbyrd. Ja, det er sandt, at vi ejer Helligånden, når vi kommer til tro på Jesus. Men målet er, at han skal eje mere af os, efterhånden som vi vandrer i lydighed mod Guds ord. Jo mere han ejer os, jo mere oplever vi hans overnaturlige kraft manifesteret i vores liv.