Protestant om at være leder på katolsk skole: Jeg holder meget af, at vi slår korsets tegn hver morgen

I slutningen af august var Tina Kruse på en tur sammen med 15 andre skoleledere fra katolske privatskoler i Danmark. Turen var arrangeret af katolsk sognepræst og bispedømmets skolekonsulent i Foreningen af Katolske Skoler (FAKS), Jesper Fich, og varede tre dage, hvor deltagerne var på pilgrimsvandring til Vadstena i Sverige.

Stedet er kendt som fødested for den katolske helgen og ordensstifter Birgitta af Vadstena, der grundlagde birgittinerordenen i netop Vadstena. ”På en af vandringerne skulle vi reflektere over forskellige spørgsmål, som Jesper Fich havde forberedt til os. Derefter foreslog han, at vi tænkte over fadervor og over, om en af linjerne i bønnen talte særligt til os. ”Komme dit rige” er den sætning, der ligger mit hjerte nærmest,” siger Tina Kruse.

”Hvis jeg skal formulere mit kald og det, jeg forsøger at arbejde på hver dag som skoleleder, så er det netop det – at Guds rige må komme til stede blandt børn og voksne på skolen. Det er det, jeg forsøger at skabe vilkår for, og jeg oplever, at Gud har givet mig nogle nådegaver, som gør mig i stand til at udfylde den rolle,” siger hun.

Hun er uddannet lærer og har arbejdet som lærer på den kristne privatskole Jakobskolen i Aarhus og har desuden været skoleleder på Skjern Kristne Friskole, inden hun i 2014 blev ansat som leder på Skt. Knuds Skole i Aarhus, der er en katolsk skole med over 150 års historie og 430 elever.

”Inden jeg søgte stillingen, tænkte jeg da over, hvordan det ville blive som protestant at lede en katolsk skole. Men jeg stolede på, at jeg kunne bruge min ledelseserfaring fra Skjern, og jeg fornemmede meget tydeligt hos bestyrelsen og medarbejderne, at de var åbne for, at jeg kunne komme, som den jeg er, og bruge det, jeg har med mig, også trosmæssigt,” siger Tina Kruse.

Genkendeligt miljø

Hun er vokset op i en lille by uden for Skjern, hvor hendes forældre var aktive i Indre Mission og i den lokale folkekirke, og hun og hendes bror kom i børneklubben og siden i KFUM og KFUK. Hun gik på den kristne efterskole Blåkilde Ungdomsskole, og mens hun gik på Vestjysk Gymnasium i Tarm, var hun aktiv i KFS – Kristeligt Forbund for Studerende.

”Så jeg har selv en solid kirkelig baggrund i det folkekirkelige og missionske, og derfor var det meget genkendeligt for mig med miljøet omkring og på både Jakobskolen og Skjern Kristne Friskole. Begge steder gik der også elever, hvis forældre ikke var kirkeligt engagerede, men flertallet kom fra familier, der var kirkeligt aktive og typisk også sås i kirken eller i kirkelige foreninger,” siger hun.

Tina Kruse var især i sine tre år som skoleleder i Skjern meget opmærksom på at inkludere de børn, der ikke kom fra kirkeligt aktive familier, i fællesskabet. ”Hvis mange af eleverne mødes i kirkelige sammenhænge uden for skolen, kan det virke ekskluderende. Men jeg syntes, at vi lykkedes med at være en rummelig skole, samtidig med at forældrene kunne vide sig sikre på, at børnene her fik en identitet omkring det at være kristne. Det har jeg stor forståelse for, at man som forældre er optaget af, fordi det at være kirkeligt aktiv ikke længere er normen,” siger hun.

At Tina Kruse blev lærer skyldtes blandet andet, at en lærer på efterskolen, der også var engageret i Indre Missions og KFUM og KFUK’s bibelcamping på Holmsborg, hvor Tina kom med sin familie, opfordrede hende til at gå den vej. ”Hun mente, at jeg kunne blive en god lærer, og hun opfordrede mig til at bruge mine evner i den retning. Det var klart med til at inspirere mig,” siger hun.

Et år i Etiopien

Under uddannelsen var hun i praktik i folkeskolen, og hun havde ikke nogen ide om, at hun absolut skulle arbejde på en kristen skole. Det var mere eller mindre tilfældigt, at det blev Jakobskolen, hvor hun fik sit første job. Men i løbet af sine år der fandt hun ud af, at hun trives godt med den frie skoleform, og desuden blev hendes tid der afsæt for, at hun fik erfaring med kristendom og formidling i en anden kulturel kontekst.

Hun blev nemlig i forbindelse med et projekt på skolen opfordret til at søge et etårigt barselsvikariat i en stilling i Dansk Ethiopiermission (i dag Promissio), og hun og hendes mand og deres tre børn på 3, 6 og 9 år rejste et år til Etiopien. Her skulle Tina Kruse undervise på en norsk skole for skandinaviske børn, hvor der blandt andet gik missionærbørn, samt støtte og undervise hos udsendte familier og volontører.

Efter udsendelsen til Etiopien blev hun opfordret til at søge en stilling som leder i Afrika InTouch, en ungdomsmissions- og udviklingsorganisation. Her var hun i 7½ år og var med til at udvikle organisationen både i størrelse og arbejdsområder. ”Det var nogle virkeligt gode år, hvor jeg fandt ud af, at jeg godt kunne lide at arbejde med ledelse, og den erfaring fik jeg lyst til at bruge i skoleverdenen. Derfor søgte jeg stillingen i Skjern,” fortæller hun.

Eleverne bad for skolelederen

Efter tre år i Skjern, hvor hun pendlede til og fra familiens bopæl i Aarhus, kom stillingen som skoleleder på Skt. Knuds Skole, og Tina Kruse satsede og søgte den. Hun var fra begyndelsen åben om sit kirkelige ståsted og har kun oplevet, at det blevet taget imod som en ressource.

”Allerførste dag efter sommerferien i 2014, som var min første rigtige arbejdsdag, var der traditionen tro gudstjeneste i den katolske kirke, som skolen er opført ved siden af. Det var 9. klasse, der havde forberedt gudstjenesten, og efter katolsk tradition læste eleverne nogle skrevne forbønner op undervejs. En af bønnerne var en bøn for mig som skoleleder. Det rørte mig virkelig. Jeg fornemmede, at det kom fra hjertet, og det gav mig en følelse af at være ønsket og være på rette plads, selv om der var en del ting at arbejde med, da jeg blev ansat,” fortæller hun.

Skolen havde haft mange udskiftninger på lederposten i årene, før Tina Kruse kom til, og både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø haltede. Men Tina Kruse blev taget godt imod, også af den daværende sognepræst ved den katolske kirke, som var medlem af bestyrelsen. ”Han bakkede mig op fra første færd og har også løbende fortalt mig, at han beder for mig og for skolen,” siger hun.

En af lærerne på skolen kom også til Tina Kruse efter en af de første månedlige gudstjenester, de begge deltog i, og sagde, at han kunne mærke, at det kom fra hjertet, når den nye skoleleder efter gudstjenesten sagde tak. ”Jeg tror, personale, bestyrelse og forældre har kunnet mærke, at jeg ikke har haft noget ønske om at forvandle Skt. Knuds Skole til en protestantisk kristen friskole. Jeg har stort respekt for den katolske skoletradition og for den måde, man gør tingene på, og jeg synes ikke, at det er svært at finde plads i det til at være den, jeg er,” siger hun.

”Jeg har stort respekt for den katolske skoletradition
og for den måde, man gør tingene på,
og jeg synes ikke, at det er svært at finde plads
i det til at være den, jeg er.”

Næstekærlighed og korsets tegn

På Skjern Kristne Friskole var alt personale, der blev rekrutteret, kirkeligt aktive, og man begyndte alle lærermøder med en andagt og fællesbøn. På Skt. Knuds Skole er det kun en mindre del af personalegruppen, der er kirkeligt aktive. To af de ansatte er katolikker, og derudover er en håndfuld aktive i folkekirkelige sammenhænge. Men alle kan skrive under på skolens kristne værdisæt, ligesom lærerne ved ansættelsen bliver spurgt, om de vil kunne planlægge en gudstjeneste sammen med en kollega.

”På den måde er der en klar tilslutning til værdierne, og selv om det kristne ikke udleves lige så eksplicit som i Skjern, fylder det meget i den måde, vi omgås hinanden. Vi gør meget ud af at give plads til det enkelte barns individualitet – ud fra den tanke, at vi alle er skabt i Guds billede og har samme værd. Desuden vægter vi trivsel, næstekærlighed og tilgivelse højt, og jeg synes, at det sætter sig tydeligt igennem i hverdagen,” siger hun.

Hver morgen er der morgensang, hvor der synges en salme eller årstidssang, og herefter beder alle fadervor, som indledes og afsluttes med at slå korsets tegn. ”Jeg synes, at det er stærkt, at vi på den måde hver dag giver konkret udtryk for kristendommen. For nogle børn er det måske mest en remse og en vane, men jeg tror og håber, at de tager det med sig som noget, de kan søge tilbage til, hvis de for eksempel kommer i en livskrise,” siger hun.

Hver måned er der økumenisk gudstjeneste, og desuden er der to timers særskilt kristendomsundervisning for 2.-6. klasse, hvor de katolske elever lærer om specifikt katolske traditioner og trosdogmer, bl.a. om helgener og kommunion. Herudover er det et krav, at alle elever på skolen følger forberedelse til enten katolsk firmelse eller protestantisk konfirmation. Tina Kruse er altid med, når 2. klasses eleverne ved en højtidelig gudstjeneste modtager deres 1. kommunion, altså får nadver første gang, og det oplever hun, at forældrene er meget taknemlige for.

”Jeg tror, at det er en stor fordel for mig, at jeg kom med en forståelse for, hvad et menighedsliv er, og hvad tilknytningen til en kirke kan betyde i menneskers liv,” siger hun.

Skepsis over for det katolske

Det er dog langtfra alle elever og deres familier, der har et aktivt menighedsliv, og i det hele taget er elevsammensætningen meget mere mangfoldig end på friskolen i Skjern. Skt. Knuds Skole ligger midt i Aarhus, tæt på banegården i enden af Strøget, og eleverne kommer både fra Aarhus og omegn og har meget forskellig etnisk, kulturel, national og religiøs baggrund.

”En del familier vælger os til, fordi de er katolikker og gerne vil give deres børn en katolsk identitet. Andre vælger skolen til, fordi de bor i nærheden og har hørt godt om vores arbejde med trivsel, og andre igen vælger skolen til, fordi de kender dens værdier og desuden prioriterer, at deres børn skal være i et trygt miljø,” fortæller Tina Kruse.

Hun oplever dog, at der i kirkelige kredse kan være en vis skepsis over for, hvad en katolsk skole er. ”Det er tydeligt, at nogle tænker, at det er meget fremmedartet, indtil de kommer på en rundvisning eller lærer nogle at kende, der har børn her. Så opdager de, at vi på mange måder er en almindelig skole med kristne værdier og stor rummelighed og mangfoldighed, og så tør de fleste godt vælge os til,” siger hun.

Den nuværende formand for skolens bestyrelse er præst i folkekirken, og i 4-5 andre familier, der har børn på skolen, er mindst en af forældrene folkekirkepræst. ”Jeg håber, at vi med tiden kan nå endnu længere ud til familier, der kan se en værdi i, at deres børn får kristne værdier og kristen identitet med sig – og at både børn og voksne på skolen mærker, at vi er med til at gøre Guds rige en lille smule mere virkeligt hver dag,” siger hun.

Tina Kruse

• Født 1968.
• Uddannet lærer i 1995 og herefter ansat som lærer på den kristne friskole Jakobskolen i Aarhus.
• 2002-2003 udsendt til Etiopien for Dansk Ethiopier Mission, nu Promissio.
• 2003-2010 leder af den kirkelige børne- og ungdomsorganisation Afrika InTouch.
• 2011-2014 skoleleder på Skjern Kristne Friskole.
• Siden august 2014 skoleleder på den katolske privatskole Skt. Knuds Skole i Aarhus.
• Gift med Steen, der er uddannet pædagog og parterapeut og arbejder som afdelingsleder i Center for Familieudvikling i Aarhus.
• Er aktiv i menigheden i Christianskirken, en folkekirke i Aarhus N.