Risikerer jeg stress, angst og depression, hvis jeg får børn?

Hej Filip

Jeg håber, du kan hjælpe mig, for jeg ved ikke længere, hvad jeg selv skal gøre. Jeg er en kvinde på 36 år, gift, har et lækkert job, og vi vil meget gerne snart have et barn. Mit store problem er, at jeg er meget bange for, om jeg kan overskue at blive mor. Jeg har tidligere i mit liv kæmpet med depression og angst. Det har ikke fyldt så meget de sidste par år, men jeg ved, at det før er blevet aktiveret af, at jeg bliver stresset.

Min mand og jeg drømmer om at blive forældre, og han vil gerne have 2 måske 3 børn, og lige nu kan jeg slet ikke overskue et barn. Hvis jeg fortæller min mand, at jeg måske ikke vil have børn, kan jeg være bange for, at han vil gå fra mig, så han kan nå at få et barn et andet sted, vi er trods alt ikke helt unge. Jeg er vild med andres børn, men kan se hvor stor en opgave, det er for andre, og jeg er bange for at gå i stykker ved det, og sådan en mor vil jeg ikke være.

Med venlig hilsen
en fortvivlet

Hej du fortvivlede

Tak for dit spørgsmål. Jeg kan egentlig godt forstå, at du bliver usikker på, hvad det kan gøre ved dig og din psyke, hvis du bliver mor. Det er nogle meget ansvarsfulde overvejelser, du gør dig. Først og fremmest kan det selvfølgelig være svært at vide, hvilken indvirkning det vil have på dig med et lille barn i armen, men det er ikke en hemmelighed, at det at blive forældre er skelsættende for alt i ens liv, både parforhold, overskud, venskaber og familieliv.

Og med den viden, du har, om, hvad der påvirker din psyke, skal dette selvfølgelig tages med i overvejelserne. Men inden vi kommer til den del af overvejelserne, vil jeg gerne starte et andet sted sammen med dig. For hvorfor er det, DU gerne vil være mor? Er det, fordi din mand gerne vil? Er det, fordi det er det, alle andre gør? Eller er det en lyst, der bor inde i dig? Hvis nu bekymringerne kunne fjernes et øjeblik, er der så noget, der forstyrrer en mulig drøm om at være mor?

Det er meget vigtigt, at du finder ud af, om det er et ønske, der er iboende i dig, uanset om ønsket er stort eller lille. Netop den snak vil være oplagt at tage med din mand. Både så han kan følge dig i din rejse af overvejelser, men også så I sammen kan udvikle jeres tanker om fremtiden, og hvordan I håber, den vil forme sig. Start med håbet! Hvad er det, I drømmer om at kunne skabe sammen? Hvad skal jeres liv indeholde?

Du nævner din bekymring for, hvordan din mand vil reagere, hvis du ikke ønsker børn. Lige netop derfor er det vigtigt, at I sammen får talt om, hvordan I ser fremtiden sammen. Her vil det også være vigtigt, at du får beskrevet de bekymringer, du gør dig, om, hvordan et barn vil kunne påvirke dig og din psyke. Måske kan din mand være med til at komme på nye perspektiver og muligheder for at dette ikke vil ende sådan.

Hvis ønsket om børn er stort hos jer begge, kan det være nødvendigt at prioritere anderledes end nu, for at dette skal være realistisk. Det kan jo være at du, eller din mand, skal gå hjemme med jeres barn eller arbejde på deltid, så hverdagens pres ikke bliver for stort. I forhold til din psyke er vores krop og hjerne så fantastisk skabt, at den vil gøre alt for at beskytte os. Det betyder, at når vi oplever ubehag, så lagrer vores krop denne erfaring, og den sørger for at gøre os opmærksomme på det, når vi nærmer os lignende situationer.

Det er det, vi i det små kender som højdeskræk, eller at vi trækker hånden til os, når noget gør ondt. Automatreaktioner, hvor kroppen handler, inden vi når at registrere, hvad der sker omkring os. Alt dette er en sund hjælp for at vi ikke skal bruge alt vores hjernekapacitet på at holde øje med farer. Det er det samme, kroppen og hjernen sætter i spil, når du beskriver din erfaring med angst og depression.

Dette er en enormt ubehagelig og invaliderende lidelse, hvor kroppen har dannet sig så mange ubehagelige erfaringer, at den sætter hele advarselssystemet i gang for at gøre dig opmærksom på den fare, der lurer. Det kræver ofte lang tid at give hjerne og krop nye erfaringsperspektiver, der kan berolige kroppens fokus på at advare, og dette kan kun foregå i trygge og rolige miljøer.

Det glæder mig at læse, at du i din mail beskriver, at angst og depression ikke har fyldt meget for dig de senere år. Det må betyde, at du netop har lyttet til din krop og givet den ro, samtidig med at kroppen har fået troen på, at du har så tilpas meget overskud, at du godt selv kan tage styringen på, hvad der sker omkring dig. Netop derfor er dit fokus på, hvad en graviditet, fødsel og forældreskab vil gøre ved din psyke.

Det er meget ansvarlige overvejelser, som du ikke må stå selv med. Du skal sørge for at dele alle afkroge af dine bekymringer med din mand og sikre dig, at han forstår din frygt. Sammen skal I så lave en handleplan for, hvordan I holder øje med dit stressniveau, og hvilke tiltag, det kan kræve af din mand, hvis det bliver alarmerende. Desuden skal I sørge for at aftale jævne opfølgninger på, om situationen ændrer sig, og om I har draget nye erfaringer, der gør, at I vil ændre jeres nødplaner.

Netop på denne måde kan I arbejde på at overbevise dit nervesystem om, at du er forberedt på fremtiden, og at kroppen og hjernen ikke skal være over-forsigtig. Dette arbejde kan I med fordel gøre i samarbejde med en professionel, der har erfaring med angst, depression og nødplaner. Til sidst vil jeg minde dig om, at dette er et valg, du skal træffe. Valget om at få børn er sjældent noget folk går 100% sikre ind i, for ingen ved helt, hvad det er, før de står der.

Det samme gælder tanken om flere børn. Sørg for at tage et skridt ad gangen, og første skridt må være nogle åbne snakke med din mand om dine tanker og bekymringer. Jeg håber, mine ideer og overvejelser kan hjælpe dig og jer videre i jeres tanker for fremtiden.

De bedste hilsner
Filip Smidt