Start fresh next semester!

Twenty One Pilots (T.O.P ) består af Josh Dun og Tyler Joseph. Vi kender dem bedst fra sange som “Stressed out” og “Heathens”, som var et soundtrack til Suicide Squad filmen med en masse skøre karakterer på kant med loven. Men T.O.P er også kendt som et af de bedste live punk rock bands og ses altid med huer og ansigtet halv dækket af eyeliner. Skriv endelig til mig, hvis vi skal tage afsted sammen til en koncert jeg har hørt, det er absolut episk.

Det interessante ved dette 7. udspil fra drengene, er en del af konceptet og den efterhånden lange historie om protagonisten “Clancy” fra byen “Dema”. Det ses (bl.a.) i deres musikvideoer, hvor hele eventyret udspiller sig. Introduktionen er en stemme der opsummerer, hvordan vores helt har haft det siden sidst, hvordan “de” forsøgte at overtage hans sjæl og gøre ham direkte selvdestruktiv, og hvordan han nu er blevet oplært i at overleve og dermed indtage status som helt.

Dette univers, som bandet har skabt, er mildest talt inspirerende. Vi kender det vel alle – som menneske udvikler vi os på en slags dannelsesrejse og oplever gode og onde kræfter i denne verden. Men som helten siger “but I escaped…washed up on an island… given a gift, I now have the same miraculous power they wired from their towers”. “ I am Clancy” – konkluderer helten mens man ser ham med hætten trukket op over hovedet. “Clancy” er metaforen, som har en ny, stærkere identitet.

Åbningsnummeret “Over Compensate” er et typisk og skønt T.O.P nummer. Trommeslageren leder an. Historiefortælleren rapper så godt, som vi kender ham fra deres mega hits, hvor han nådesløst hamrer lyrikken ind i lytterens ører. Men med en blid rap-lyd. “Next semester” handler om tiden i skolen. Presset. Angsten. Og en metafor for noget andet? Energien i alle sange er punk rock – men der er også andre genrer på spil. Pop. Dubstep. “ Start fresh next semester” lyder det. Der er håb, hold ud! Sangene er fuld af diversitet. Meget enkle trommerytmer, der alligevel kryber sig ind på en. Lyrik der viser, at vi ikke accepterer verden, som den er.

Kunstner: Twenty One Pilots
Titel: Clancey
Genre: Rock
Tilgængelighed: Alle streamingtjenester