Bankede Gud på?
Anne Mie Skak Johanson har skrevet en meget interessant bog om danskernes forhold til og vej ind i kristendommen. Bogen bygger på hendes forskning, som gav hende en doktorgrad i interkulturelle studier fra Fuller Theological Seminary i 2020, og som handler om, hvad der får mennesker til at blive kristne i dagens Danmark.
”Fattigdom er, når man ikke vælger, fordi der ikke er noget på hylderne”. (s.30) Første del af bogen er en beskrivelse af et udgangspunkt, som er dyster læsning. Med henvisning til adskillige tidligere undersøgelser af danskernes forhold til kristendommen, eller mangel på samme, tegner der sig et billede af en befolkning, som i høj grad har mistet troen på Bibelens Gud og samtidig mistet sproget for tro.
Der er dermed ikke tale om, at danskerne har fundet noget andet meningsgivende, noget, der er værd at bygge livet på, men blot at kristendommen helt overordnet synes at have mistet sin eksistentielle værdi for mange danskere. Dermed bliver vejen ind i kirken også mere besværlig, når krisen kradser, eller den åndelige længsel melder sig, for det, der foregår, synes fremmedartet og tærsklen stor.
Alligevel synes én form for kristendom at trives, nemlig kulturkristendommen. I denne ses Folkekirken som noget, der hører til i den danske kultur, og som man kan benytte sig af ved særlige lejligheder. Anne Mie Skak Johanson stiller derfor også sig selv det spørgsmål, er det ikke fint nok, at rigtig mange danskere gladeligt betaler kirkeskat uden at slide kirkebænkene op. Hendes forskning peger dog på, at disse mennesker går glip af rigtig meget af det, som kristendommen også indeholder, og at kirken må have det missionale som sit primære formål.
Det betyder, at de kulturkristne og alle andre må opleve troens aksiom: berørt – oplært – transformeret, som er hovedvejen til tro i nutidens Danmark. Folkekirken – som er den kirke, Anne Mie Skak Johanson har forsket i – står altså midt i en vanskelig opgave, som både handler om at skabe rum for det spirituelle (termen vælges bevidst frem for det åndelige), platforme for tilegnelse af viden om og fortrolighed med kristendommens grundsandhed-er og praksisser og stole på åndens virke til forvandling af det søgende menneske til et troende menneske.
Ja, det er ikke engang det hele, for rigtig mange danskere ved end ikke, at der er et sted at gå hen, når længslen efter ”noget større” melder sig, så der ligger også en væsentlig opgave i det at synliggøre det spirituelle som en del af kirken. Det er meget interessant, hvor mange af de interviewede, der netop peger på en åndelig/ spirituel erfaring, som en afgørende faktor i deres vej ind i troen. Specielt fordi der er en udtalt skepsis generelt i befolkningen overfor det ekstraordinære, men det er nu heller ikke det, der tænkes på med spiritualiteten i ”Bankede Gud på?”.
Det drejer sig mere om oplevelser af, at Gud på en eller anden måde intervenerer i den enkeltes liv. Måske er det bare en fornemmelse af fred ved at sætte sig i kirkerummet, en oplevelse af en prædiken, der taler lige ind i en situation, man befinder sig i eller noget helt tredje. Pointen er, at det har afgørende betydning, at mennesker oplever en berøring af den levende Gud. Anne Mie Skak Johanson indrømmer, at hun hører til iblandt de karismatiske, hvilket betyder, at hun tror på nådegaverne og dermed en manifestation af det overnaturlige i det naturlige. Man kunne derfor tænke, at det er en tendentiøs fortolkning, men det er der taget højde for i undersøgelsen, som faktisk slet ikke havde dette parameter med i begyndelsen.
Selv om bogen udelukkende behandler forskning med medlemmer af folkekirken, er den med stor sandsynlighed anvendelig også blandt frikirkerne. Det er næppe grundlæggende anderledes at komme fra ikke-tro til kristen tro i en frikirke end i folkekirken, bortset fra at tærsklen til frikirken er væsentlig højere, skal man tro Anne Mie Skak Johanson. Dog er netop det karismatiske ofte at finde i frikirkerne og med det en åbenhed for det spirituelle, så det burde vel nærmest give disse kirker en fordel jf. hovedvejen for trosvandringen.
Det er selvfølgelig helt på sin plads, at man afgrænser sit fokusområde til det, man finder mest interessant eller relevant, men der er alligevel et par bemærkninger i bogen, som jeg undrer mig over som frikirkemenneske. Dels nævnes det, at de frikirkelige vækkelser aldrig rigtig har slået igennem i Danmark (s. 58), men der findes velbesøgte frikirker med en høj procentdel af det, som Anne Mie Skak Johanson kalder kirkekristne, i mange danske byer, så det er vel en meget relativ bedømmelse.
I øvrigt oplistes Den katolske kirke også i sammenhæng med frikirkerne (som jo alle er protestantiske), hvilket jeg finder meget mærkeligt. Og senere bruges Raun Iversen til at fastslå, at medlemskabet af en frikirke er det samme som at forlade en del af den danske kultur (s.158). Det mener jeg både er forkert og en unødvendig afstandtagen fra den del af kirken. Når det er sagt, er det en meget indsigtsfuld og interessant bog, som bestemt er værd at læse og blive klog af. Og Gud banker heldigvis stadig på danskernes hjertedør.
Anne Mie Skak Johanson: Bankede Gud på? En undersøgelses af danskernes tro i dag.
225 sider. 249,95 kr.
Eksistensen
