Ord uden gerning skaber disharmoni

Når ord og handling ikke hænger sammen, skaber det uro og konflikt. Der hvor vi kommer til at love noget, vi ikke er i stand til at holde, udstiller vi måske os selv i et uheldigt lys, og hvem vil gerne være en, man ikke kan regne med?

Her møder vi en mand med to sønner, som begge får samme opgave. Den ene siger NEJ, men går alligevel ud i vingården. Hvorfor? Han fortrød og oplevede sikkert, at han ikke ville skuffe sin far. Den anden svarede JA, men gik slet ikke ud! Det er hellere ikke nogen tvivl om, at manden, der ejer vingården, er Gud selv, og han giver sønnerne samme opfordring til at udføre arbejdet. Det må betyde, at uanset hvilke tanker man har om sig selv, så er kaldet det samme; der er en opgave at udføre, og der er plads til enhver, der ønsker at være med.

Jeg har mødt mennesker som ikke anser sig selv for værdige til noget som helst, men som ligger inde med dyrebare evner og talenter. Når disse evner og talenter kommer ud i lyset, forvandler det personen. Pludselig sker der noget, og accept og tillid forløser og sætter fri. Lignelsen er også et budskab om, hvordan Gud op igennem tiden har sendt profeter til sit folk for at advare, opmuntre og åbenbare sine planer, men hvordan man valgte at gå sine egne veje.

Det samme mønster gentager sig i dag. Vi negligerer ord, som Gud i sin nåde udtaler over os. Måske har vi så travlt med vores eget, at Gud slet ikke når ind til os. Vi kan nemt komme til at fæste vores lid til gerninger – måske til og med gerninger vi ikke er blevet bedt om at gøre. Men at handle på det Helligånden inspirerer os til forøger både vores tro og frimodighed. Når vi er lydhøre og ser tingene i et større perspektiv, oplever vi både en ro og tilfredshed. Vi oplever at blive sat fri, og det er den bedste motivation til at tjene Herren.

Som barn fik jeg at vide, at jeg aldrig ville blive til noget; jeg var jo bare ”en bastard”. Min far var nordmand og min mor var same, og det var utænkeligt på den tid, at nordmænd og samer indgik ægteskab. Men min mor var et elskeligt og superdygtigt menneske, som ikke svarede igen, når hun blev udskældt, men behandlede alle med respekt. Hun inviterede i stedet på kaffe og hjemmebag. Hun lærte mig al slags håndarbejde, og tog mig med, når hun skulle besøge syge og svage mennesker. Jeg blev præget for livet.

Hvad er tro uden gerninger?

Apostlen Jakob siger det i sit brev: ”Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, han har tro, men ikke har gerninger? Kan den tro måske frelse ham?  Hvis en broder eller søster ikke har tøj at tage på og mangler det daglige brød, og en af jer så siger til dem: »Gå bort med fred, sørg for at klæde jer varmt på og spise godt,« men ikke giver dem, hvad legemet har brug for, hvad nytter det så?  Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død.”

Det var denne del af livet, farisæerne ikke kendte. De mente, at bare de overholdt loven og kendte Toraen, så var de sikret en plads i Guds Rige. Men Jesus gik ud over denne teologi. Det var ikke nok kun at lytte til faderens opfordring om at gå ud og arbejde. Her var meget mere: At adlyde og gøre det, man blev bedt om. Den anden lignelse fortæller om vingårdsejeren som rejste væk og forpagtede det hele ud. Da han ville have sin høst, sendte han sine tjenere ud for at hente, hvad der var hans. Den onde forpagter gik så vidt, at han ikke bare slog ejerens tjenerne ihjel, men også hans søn, da denne blev sendt derhen.

Jesus fortæller ganske enkelt, hvordan Gud har så stor kærlighed til mennesket, at han vil give det endnu en chance. Han gav det mest dyrebare han havde; sin egen søn, som blev slået ihjel for at tage skylden, skammen og synden. Jesus vidste, hvorfor han var kommet, og han vidste, hvad det ville ende med. Efter denne lignelse får vi at vide, at Guds Rige tilhører dem som bærer frugt og forvalter livet på rette måde; ikke i egen kraft og begær, men efter Faderens ønske og vilje. Vi har alle fået samme kald til efterfølgelse – så lad os tage vare på kaldet og lytte til Herrens stemme, så vi udfører det, der er den opgave vi hver især har får tildelt.

Søndagens tekst: Matt. 21, 28-44

De jødiske lederes hykleriske ulydighed

8„Hvad mener I så om følgende historie?” fortsatte Jesus: „Der var en mand, der havde to sønner. En dag sagde han til den ene af sønnerne: ‚Gå ud og arbejd i vingården.’ 29‚Nej, det vil jeg ikke,’ svarede sønnen, men lidt senere ombestemte han sig og gik alligevel derud. 30Faderen gik også til den anden søn med den samme anmodning. ‚Det skal jeg nok!’ svarede sønnen, men han gik alligevel ikke derud. 31Hvem af de to gjorde, hvad faderen havde bedt dem om?”

„Det gjorde den første,” svarede de. „Det siger jeg jer: Bedragere og prostituerede kommer lettere ind i Guds rige, end I gør. 32For Johannes Døber forkyndte, at I skulle ændre jeres indstilling, men det ville I ikke. Derimod var både bedragere og prostituerede villige til at ændre indstilling. Det så I godt, men alligevel ombestemte I jer ikke.” 33„Lad mig fortælle jer en anden historie,” fortsatte Jesus.

„Der var en landmand, som ville dyrke vindruer på sin mark. Han tilplantede marken, omgav den med et stengærde og byggede et vagttårn for at beskytte den mod røvere. Så udhuggede han et bassin i klippegrunden, hvor saften kunne presses af druerne. Derefter lejede han sin vinmark ud til nogle forpagtere og rejste selv til udlandet. 34Ved høsttid sendte han nogle af sine folk derhen, for at de kunne få udleveret den del af druehøsten, der tilfaldt ham. 35Men forpagterne overfaldt dem. En slog de til jorden, en anden dræbte de, og en tredje stenede de.

36Så sendte ejeren endnu flere af sine folk af sted, for at de kunne opkræve hans del af høsten. Men resultatet var det samme. 37Til sidst sendte han sin søn, for han tænkte: ‚Min søn må de da respektere.’ 38Men da forpagterne fik øje på sønnen, sagde de til hinanden: ‚Det er ham, der skal arve det hele. Kom, lad os gøre det af med ham, så vi kan få arven.’ 39Så greb de ham, trak ham uden for vingården og slog ham ihjel.”

40Jesus afsluttede historien med et spørgsmål: „Når nu ejeren selv kommer, hvad vil han så gøre med forpagterne?” 41De svarede: „Han vil slå de onde mennesker ihjel, og så vil han forpagte ejendommen bort til andre, som vil give ham hans del af høsten, når tiden er inde.” 42Så spurgte Jesus dem: „Har I aldrig læst, hvad der står skrevet: ‚Den sten, bygmestrene kasserede, er blevet selve hjørnestenen. Det er Herren, der har gjort det, og det er forunderligt at se.’?”

43Og han fortsatte: „Derfor siger jeg jer: Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, som vil gøre, hvad Gud beder dem om. 44De, der snubler over denne sten, vil slå sig fordærvet, men dem stenen falder på, vil blive knust.”

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk