Andagtsbog til kristne børn skal ruste dem til troskritik i skolegården

Andagtsbøger har betydet meget for den norske præst og forfatter Marie Bakkevig Hillesund helt fra barnsben. Fra disse bøger har hun fået mange sproglige billeder, som er kommet hende til nytte både privat og i præstegerningen.

Nu i efteråret har hun udgivet sin anden andagtsbog. Sidste år udkom ”Det usynlige gullet” med 15 andagter. Den nye bog ”Den største skatten” indeholder ligeså mange. Begge bøger er udgivet af Iko-forlaget og skrevet for børn og unge fra 6-årsalderen og opefter. Men bøgerne tilhører en genre, hvor der ofte går lang tid mellem udgivelserne.

Få andagtsbøger

Hos boghandler Øyvind Hjemdal i Bok & Media i Oslo er der fuldt af børnebibler, romaner og biografier i sektionen for børn og unge, men der er kun få andagtsbøger, som familierne kan læse sammen. Hjemdal mener, at kvaliteten af det, som bliver udgivet, er god, og han kalder de kristne forlag tapre. ”Der sælges meget kristen litteratur for aldersgruppen,” siger han – men i hylden med andagtsbøger er der ikke meget at finde. Der finder man en bog fra 1952, som blev genudgivet i 2016, en andagtsbog af Jarle Waldemar på Hermon Forlag og to udgivelser fra Iko, begge af Marie Bakkevig Hillesund.

Bogen fra 1952 er det hovedsageligt bedsteforældre, der køber. Ellers deler Iko og Hermon målgruppen mellem sig. Hjemdal beskriver en udvikling fra pædagogiserende eller belærende bøger af typen ”Kom her, lille ven, så skal jeg læse om Jesus”, til bøger, som i højere grad stiller retoriske eller konkrete spørgsmål til børnene, så de selv kan danne sig en mening om indholdet.

”Udfordringen er, at forældre og bedsteforældre giver lidt op, når ungen bare ser på mobilen og iPaden. Mange bliver lidt rådvilde, hvis de gav bøger til jul sidste år og forrige år, som ikke engang er blevet åbnet, fordi det er skærmen, der styrer røddernes liv,” siger han med et smil. Hjemdal mener, at Det usynlige gullet med sine korte andagter netop kan ramme børn i en flygtig verden. Hvor de ældre andagtsbøger har længere stykker, består Hillesunds bøger af korte andagter, som ikke forudsætter tidligere bibelkundskab.

Kristne børn er en minoritet

Marie Hillesund forstår, at det er krævende for børn i skolealderen at skulle ”stå til ansvar” for deres tro i kontakten med jævnaldrende og skolens ansatte. Derfor har forfatteren fra Fredrikstad, der selv er mor til to, skrevet to bøger, som tager skolebørnenes spørgsmål alvorligt. Ideen til bogen voksede frem i en fase, da flere omkring hende havde børn, som skulle begynde på skolen, og de stillede mange spørgsmål: ”Hvorfor er det ikke alle, som tror på Gud? Hvorfor står det i Bibelen, at jorden blev skabt på syv dage? og Hvordan kan Jesus være overalt?”

”Og så fik jeg lyst til at skrive med udgangspunkt i spørgsmålene og i bibelvers, de møder på skolen og i kristne sammenhænge,” siger Marie Hillesund til Kristelig Pressekontor. ”Når de begynder på skolen, ser børnene mere af verden og begynder at spørge. De møder også spørgsmål fra andre. Kristne børn, som vokser op nu, kan opleve, at de står alene og oplever et meget større tryk fra omgivelserne end før, fordi vi lever i et meget mere mangfoldigt samfund. Flere steder er kristne nu en minoritet.  For nogle årtier siden var det mere almindeligt, at børn sagde, at de troede på Gud. Nu er der mange flere, som siger rent ud, at de ikke tror på Gud,” siger Hillesund.

Hun mener derfor, at der er behov for masser af kristen litteratur skrevet for børn. Det kan gøre dem i stand til bedre at tåle mødet med omgivelserne i skolehverdagen og i fritiden, hvor det, som børnene tror på, ofte kan blive mødt med modstand og skepsis.

Kritiske spørgsmål

Forfatteren tror, det er sværere at være kristen i skolegården nu, end det var for 30 år siden, og hun håber, hun kan hjælpe børn til at bevare en tillid til Gud, selv om de ikke kan besvare alle skolekammeraternes kritiske spørgsmål eller give vandtætte forklaringer.  ”Jeg vil gerne give børn noget at holde fast ved, når et barn står der som den eneste kristne, og andre siger, at ”Der findes jo ikke nogen Gud.” Det kan jo være hårdt,” siger forfatteren.

Hun mener, det er helt ok ikke at have svar på alt. ”Du behøver ikke have det, og du kan ikke altid sætte to streger under svaret. Uanset hvad er Gud altid større, eller Deus semper major, som det hedder på latin. En af andagterne handler om, at du kan tro på Gud, selv om du ikke har alle svarene. Jeg har lyst til at bidrage til, at børn kan finde en tryghed i Gud, selv om de mangler svar,” siger hun og fortæller, at hun gennem flere år som præst i Den norske kirke har brugt masser af tid på at tygge drøv på eksistentielle spørgsmål.

”Det er fint også at kunne dele nogle mulige svar med andre,” siger Marie Hillesund. Hun fortæller, at hun bruger ord og billeder fra børnenes hverdag i bøgerne for at formidle noget af det centrale i kristen tro. Hun prøver at skrive enkelt, men uden at overforenkle. Hun håber, at andagtsbøgerne kan give både børn og voksne billeder og ord, som de kan have med sig resten af livet. ”Jeg har et håb om, at også de voksne med al deres livserfaring må kunne opleve, at det er godt at læse bøgerne. Måske kan det også give nogle forældre mere frimodighed i mødet med børnenes spørgsmål og tanker.”

Skab gode vaner

– Har du tips til andagtslæsningen for travle forældre?

”Det må være at sætte tid af og faktisk få det gjort. Det at rydde plads til at læse andagter og finde en rytme i det kan hjælpe, uanset om det er ved søndagsmiddagen, eller når børnene skal puttes. En fast rytme er en god hjælp, så man slipper for at tænke på, om man nu får tid eller kan presse det ind i dagsplanen,” siger hun og fortsætter:

”Det er vigtigt at læse på børnenes egne præmisser. Lad barnet få lov til at stille spørgsmål og tænke og mene noget selv. Det er fint at give plads for undren og til at stille spørgsmål.
Flere har fortalt mig, at mine bøger har været icebreakere, når forældre læser sammen med børnene. De siger, at der kan komme gode samtaler ud af det,” siger forfatteren.

Skriver som præst

Marie Hillesund siger, at hun har skrevet bøgerne, fordi hun er præst. ”Jeg ville være præst, fordi jeg ville have et arbejde, hvor jeg fik lov til at tale om Gud i samfundet. Jeg synes også, det er et meget stort privilegium at kunne have et arbejde og et studium, hvor det er tilladt at dykke ned i de store spørgsmål og bruge tid på dem,” siger Marie Hillesund, som har været præst i Den norske kirke i flere år, men for tiden arbejder som lektor og underviser i psykologi.