Familierådgiver: ”Transpolitik er kvindehad på steroider”

Glenn Stanton fra NGO’en Focus on the Family i USA fortalte på en konference for kristne terapeuter, at LGBTQ+-bevægelsen nu har udviklet sig i en sådan grad, at den er blevet direkte kvindefjendsk.

Taleren kom ind på en lang række problemstillinger som fx mænds krav om adgang til kvindesport og kvindefængsler samt den udbredte censur af anderledestænkende. Samtidig ”kannibaliserer” bevægelsen sig selv på grund af den ”interne logiske usammenhæng i kønsidentitet”. Der er nu så stor uenighed om trans-kønnethed, at det har ført til en ”splittelse mellem LGB’erne og TQ’erne” (dvs. mellem lesbiske, bøsser og biseksuelle på den ene side og transkønnede og queer personer på den anden). ”Og kvinderne er ofrene her,” fastslog Stanton ifølge The Christian Post.

Værn om kvindeligheden

”Transpolitik er det nye patriarkat. Det er mænd, der fortæller kvinder, hvordan det skal være. Det er det nye kvindehad. Og faktisk er det kvindehad på steroider, fordi det udsletter det feminine i enhver meningsfuld forstand,” sagde Glenn Stanton. ”Når en biologisk mand går ind i et kvinderum, uanset om det er en sportshal eller en lesbisk bar, ændrer alt sig for kvinderne. Det skyldes, at kvindelighed er en meget speciel menneskelig kvalitet, der skal beskyttes og plejes og værnes om,” fastslog Stanton.

Han undrer sig både over de mange voldstrusler, som åbent rettes mod feminister og kvinder, der tør udfordre den transkønnede ideologi, og de skadelige love, som tillader anbringelse af ​​’transkvinder’ i kvindefængsler. Der er tale om mænd, der hævder at være kvinder, bare for at kunne blive anbragt i kvindefængsler. De udnytter systemet, sagde han. ”Kvinderne får ikke lov til at brokke sig over det. Det er den værste form for patriarkat,” sagde han og bemærkede, at kvinder, der vover at sige fra, kan forvente at blive truet med fx død eller seksuel vold af transaktivister.

Manglende ytringsfrihed

”Klassisk liberalisme plejede at være: ’Jeg er uenig i, hvad du siger, men jeg vil forsvare din ret til at sige det, om det så skal koste mig livet’. Men det er væk nu,” sagde Stanton, der selv har oplevet det som ”utrolig smertefuldt” at blive cancelled, dvs. annuleret, fordømt eller udstødt online eller socialt. I en tid, hvor reglerne konstant ændrer sig, bør kristne stå fast og tale sandt i overensstemmelse med deres samvittighed. Samtidig skal kristne yde støtte til mennesker, der virkelig kæmper med deres kønsidentitet.

”Vi har bevæget os fra kønsdysforiske mennesker, som virkelig lider og virkelig har brug for medfølelse, til en situation, hvor folk bare lader som om. Og det holder ikke,” sagde han.

140 fagfolk fra 28 lande

Stanton talte på den sidste dag af en konference arrangeret af International Foundation for Therapeutic and Counseling Choice. IFTCC havde samlet over 140 terapeuter fra 28 lande for at diskutere, hvordan de kan støtte mennesker, der ønsker hjælp især i forbindelse med uønsket tiltrækning til samme køn eller kønsforvirring. I en tale tidligere på konferencen sagde Stanton, at samfundet er blevet påtvunget en ”unisex-kultur”, og at trans-kønnethed og det flydende kønsbegreb nu har status som et ”religiøst dogme, der er langt mere fundamentalistisk end nogen religiøs konservativ fundamentalist, som jeg kender til”.

Årsagen er, at vi begyndte at skille seksualitet fra køn, sagde Stanton, som mente, at kristne ikke skal gå med til at bruge andre folks ”foretrukne stedord”, hverken på arbejdspladsen eller andre steder.

Juridisk kønsskifte

Andre talere på konferencen kom ind på udfordringer med borgerlige frihedsrettigheder, fx ytringsfrihed, som følge af love om selv-identifikation og forbud mod den såkaldte konverteringsterapi.
Felix Boellmann fra Alliance Defending Freedom International udtrykte bekymring over loven om køns-selvidentifikation, der snart træder i kraft i Tyskland. I henhold til tysk lov er der ingen aldersgrænse for at skifte juridisk køn, men børn under 14 år skal have forældrenes samtykke.

Men, hvis forældrene ikke samtykker, har retten beføjelse til at tilsidesætte forældrenes afgørelse, hvis det skønnes at være i barnets tarv. Felix Boellmann sagde, at det plejede at blive antaget, at forældre ved, hvad der var i deres barns bedste interesse, og at bevisbyrden ligger hos andre, der hævder det modsatte. Men denne lov fordrejer tingene:

”Bevisbyrden er ikke længere på den anden side. Det er retten, der per definition skal have indflydelse på, om en ændring er imod barnets tarv eller ej,” sagde han. Boellmann arbejder med en ”hjerteskærende” sag fra Schweiz, hvor et forældrepar nu kæmper for at kunne beholde deres barn, efter at de har nægtet at bekræfte barnets selverklærede kønsidentitet. Omkostningerne ved den juridiske kamp har efterladt dem i en ”økonomisk ruin, og der er ingen ende i sigte”.

Problemet er, at selv de helt unge er beskyttede af kønsskiftelovene – i Schweiz er aldersgrænsen for selvidentifikation af køn 16 år. Forældrene er forhindret i at blande sig. ”Det kan tænkes, at vi ikke tillader børn at blive gift eller at drikke alkohol eller at ryge i en vis alder, men de kan gå videre og fortsætte på den bane [med at skifte køn],” sagde Boellmann.

Det er tilladt at ændre kroppen, men ikke sindet

Advokat Ole Gramstad Jensen fra Norge talte om de udfordringer, der opstår som følge af den ”brede” definition af såkaldt konverteringsterapi, som i Norge inkluderer forbøn. ”Jeg synes, det er forbløffende, at et barn på 16 år kan følge enhver seksuel vej, men ikke vælge heteroseksualitet. Og når det kommer til køn og kønsidentitet, bliver det endnu værre. De kan få hjælp til at ændre deres krop, men ikke deres sind, selv om sidstnævnte er langt mindre invasivt,” sagde han.

Censur af ”forkerte” ideer

Dr. Paul Sullins, der forsker i forholdet mellem samkønnede forældre og børns udvikling, fortalte konferencen, at en liberal akademisk skævhed har ført til en ”dobbeltstandard” og et ”to-lags system” i akademisk forskning, så der forekommer ”censur af de ideer, som de bare ikke kan lide”. Han sammenlignede akademiske udgivelser med en ”religiøs kult”, hvor kun de forhåndsgodkendte ideer kan diskuteres. Derimod bliver beviser, der udfordrer den dominerende fortælling, ”undertrykt, selvom noget er sandt”.

Selv hvis en undersøgelse med det ”forkerte” resultat skulle blive offentliggjort, lægges der straks pres på udgiverne for at trække den tilbage. ”Undersøgelser, der trækkes tilbage, har en tendens til at være meget stærke [i deres data, red.]. Hvorfor? Fordi, hvis de var svagere, kunne nogen skrive en gendrivelse, det ville ikke være så svært,” sagde han. ”Men hvis de ikke kan tilbagevise det, så vil de forsøge at få det trukket tilbage. De vil heller ikke citere det, og de vil begrave det så godt, de kan.”

Dr. Sullins gav censuren skylden for fremkomsten af ​​”gigantiske videnskabskonglomerater”, der er ”modtagelige for aktivistisk pres” og er mest bekymrede for deres ”omdømme” og ”bundlinjen”.

Trosfrihed under pres

Den britiske menneskerettighedsadvokat Paul Diamond har i årevis arbejdet på at hjælpe kristne med religionsfrihedssager i Storbritannien. Han sagde, at mangfoldigheds- og inklusionsbegreber bliver brugt til at ”dæmpe” de traditionalistiske synspunkter. Ofte bliver love om hadforbrydelser og hadefulde ytringer ligefrem kogt ned til ”Jeg kan ikke lide det, du siger, jeg er uenig i det, du siger, og jeg vil ikke tillade dig at sige det.”