Far gik i to dage for at redde sin datter

Etårige Monica fik noget i øjet, der udviklede sig til en byld af betændelse. Hendes far måtte gå med hende på ryggen i to dage for at komme på hospitalet i Mandritsara, så hun kunne få behandling.

Lille Avocha blev født for tidligt og havde tydeligt svært ved at få ilt nok, så hans forældre måtte springe på motorcyklen med babyen og køre en hel dag gennem vildmarken til hospitalet.
Myso har kun én nyre tilbage. Den anden mistede han i en boksekamp. Nyren blokeres af en knude og efterlader ham i store smerter. Sådan var det, inden han blev opereret. Nu håber både han og lægerne, at han vil komme sig.

Hospitalet i Mandritsara i det nordlige Madagaskar behandler 20.000 patienter om året, og det humanitære flyselskab MAF er hospitalets livline som eneste realistiske transportmulighed til og fra hovedstaden Antananarivo og dermed fysisk kontakt til resten af øen og verden.

”Uansvarligt at være her uden MAF”

Dette er historien om en humanitær indsats af dimensioner i et af de mest isolerede områder af verden. Tæt regnskov og høje bjerge isolerer byens 50.000 indbyggere, der ellers må tilbringe op til 26 timer i streg på dårlige grusveje for at nå frem til hovedstaden. I regntiden kan rejsen tage 3-4 dage. Men med MAF tager rejsen blot 1 time og 40 minutter. ”Det er slet ikke ansvarligt at være udstationeret her med familie og børn, hvis ikke vi har en livline som MAF til at transportere os ved ulykke, alvorlig sygdom eller politisk uro i landet,” fortæller dr. Ted Watts, der leder missionsindsatsen i Mandritsara, der ud over hospital også indbefatter kirke, skole og radiostation.

MAF’s fly et Cessna Caravan lægger an til landing ladet med en gruppe elektrikere og andre teknikere, der skal efterse og reparere hospitalets installationer og udstyr. Flere hundrede mennesker står langs landingsbanen og kigger nysgerrigt på de nyankomne. På en mur sidder en række børn og vinker til passagerne.

Hurtig evakuering med MAF

Sammen med dr. Ted Watts er også hospitalets direktør Phillippe Hisson på passagerlisten. ”Vi er dybt afhængige af samarbejdet med MAF, både for at vores medarbejdere kan flyve frem og tilbage til Antananarivo og i de situationer, hvor vi har brug for sygetransport,” fortæller hun. Og det fik sygeplejer Jeremy Atkin fra Australien pludselig brug for, da hans 6-årige dreng brækkede armen ved albueleddet.

”Vores søn Rafael havde brug for specialiseret behandling, da han faldt ned på betongulvet i vores stue og brækkede albuen. Vi ringede til MAF, som kom inden mørkets frembrud samme dag. Næste morgen fløj vi til Antananarivo og videre til Johannesburg i Sydafrika. Indenfor 48 timer var vores søn blevet opereret,” fortæller en glad far.

Gik to dage i vildmarken for at redde sin datter

En rundtur på hospitalet i Mandritsara viser vigtigheden af sygdomsbehandling i det isolerede område. Mødet med etårige Monica med betændelse i øjet er svært at ryste af sig. Hendes far, Leonide, fortæller:

”Jeg ved ikke, hvor betændelsen kommer fra, men en dag tog hun sig til øjet og græd, fordi noget øjensynlig plagede hende.” Leonide gik gennem vildmarken i to dage for at komme frem til hospitalet med sin datter Monica. ”Jeg havde ikke andre muligheder, hverken bil eller motorcykel kunne komme frem,” forklarer han. Pigen var nu i behandling med antibiotika, men det så ellers ud til, at der var langt igen, til betændelsen var slået ned. ”Lægerne drypper hendes øjne for at rense og stoppe infektionen,” forklarer Leonide.

Kørte en hel dag med baby på motorcykel

Det er tit øjenlidelser, befolkningen kommer med, forklarer øjenlæge dr. Janitra: ”Nogle har medfødte øjenlidelser, andre har skader påført ved ulykker. For eksempel når de bjerger høsten fra rismarkerne. Her får de tit fremmedlegemer fra ris, blade, insekter eller fra et stykke jern eller træ ind i øjet. Jo før, de bliver opereret, jo større chance har de for at beholde synet. Hvis de kommer alt for sent, mister de måske hele øjet,” forklarer hun.

I en anden ende af hospitalet finder vi barselsafdelingen, hvor vi møder Erlin og lille Avocha. Erlin var kun syv måneder henne, da hun fødte lille Avocha, som betyder ”reddet”. Babyen havde brug for ekstra ilt for at overleve, så hendes mand kørte hende og babyen til hospitalet på motorcykel. Det tog en hel dag at komme fra landsbyen til Mandritsara, og mor Erlin havde mange smerter, som kun blev værre af at sidde bag på en motorcykel på de ujævne stier i vildmarken.

Men nu er hendes førstefødte Avocha blevet ”reddet” på hospitalet, hvor han får den ilt, han behøver. ”Jeg er så glad, for at min baby har det godt nu,” smiler moren.

Parasit angreb Mysos eneste nyre

Henne ved opvågningen møder vi 57-årige Myso, som netop er kommet fra en livsvigtig nyreoperation. Han har nemlig kun én nyre, og den har han haft ondt i siden september sidste år. Hans læge dr. Marco fortæller, hvad der var galt:

”Urinlederen var blokeret af en cyste, og det problem er meget udbredt i denne region. Det skyldes en parasit, som ødelægger urinlederen. Vi skar det angrebne stykke væk og satte urinlederen fast på blæren igen. Så nu håber vi, at hans nyre kommer til at fungere igen.” Dr. Marco opererer sammen med fire yngre læger, som han er ved at oplære i kirurgi. Det sker som led i en uddannelse under PAACS, der står for Pan African Association of Christian Surgeons (den panafrikanske organisation af kristne kirurger), som uddanner kirurger i 12 afrikanske lande.

Den første kandidat til uddannelsen var en læge fra Madagaskar, og i 2002 begyndte den femårige uddannelse i kirurgi i Mandritsara.

Patienterne skal føle sig trygge

Men sygepleje er mere end kirurgi. Patienterne skal føle sig trygge, selvom de er i stor krise, fortæller to sygeplejersker:

”Jeg hjælper patienterne ved at holde dem rene og forklare dem, hvad der skal ske. Det gør opholdet lettere, når de ved, hvad de går ind til, når de bliver indlagt,” fortæller Farina, der passer Myso med den ene nyre. ”Jeg elsker mit arbejde, fordi jeg kan hjælpe mennesker i dyb nød,” tilføjer hun. Evariste supplerer: ”Jeg er her for at hjælpe patienterne og for at berolige dem i den stressende situation, det er at være indlagt på et hospital. Det er ikke nok, at de får det bedre fysisk, de skal også føle sig trygge her,” pointerer han.

MAF’s fly giver sikkerhed

Et team af læger og sygeplejersker flyver jævnligt med helikopter ud til afsidesliggende områder for at vaccinere børn, pleje syge og undervise i god hygiejne. Tre gange om året flyver dr. Janitra sammen med kolleger i øjenafdelingen med MAF til Mananar, der ligger 25 minutters flyvning væk, en rejse, der ellers vil tage 3-4 dage til fods i vildmarken. ”Mennesker kommer fra hele området for at få behandling for deres øjenlidelser. Vi er meget glade, for at MAF hjælper os med dette. Vi har et godt partnerskab,” pointerer hun.

Og det gælder hele hospitalets drift tilføjer dr. Ted Watts:

”MAF har gennem årene virkelig været en redningsplanke for hospitalet. Når der har været politiske problemer på Madagaskar, som der var tilbage i 2008-2009, vidste vi, at MAF var klar til at hente os, hvis det hele gik galt. MAF lovede dengang at hente os, før de selv ville forlade landet. Vi har et virkelig tæt forhold, og jeg skal altid forklare mine børn, at det ikke er normalt at kende sine piloter og spise frokost med dem. For et par år siden blev en af mine yngste børn bidt af en lemur og måtte evakueres for at blive vaccineret mod rabies. Uden MAF ville sådan en evakuering ikke være mulig. MAF er vores livline,” slutter han.