Festival for kirke og kultur fejrer 25-års jubilæum: ”Vi har de eksistentielle spørgsmål til fælles”

Aftenkirke med sange fra Taizé, foredrag om queer kristendom, en udstilling af vævede slumretæpper lavet i et samarbejde mellem en lokal kunstner og et lokalt væveri og en anden udstilling af origami-traner lavet af sider fra Bibelen. Det er blot nogle af de mange arrangementer, der indgår i årets KK44-festival i Silkeborg Kommune – en festival, der er skabt i et samarbejde mellem kommunens kirker og det lokale kulturliv, og som i år kan fejre 25-års jubilæum.

”Nogle kan måske tænke, at kirken bliver reduceret til et kulturhus, når vi laver den slags samarbejde. Men den frygt, mener jeg, er ubegrundet. Jeg tror, at det er vigtigt, at kirke, kultur og kristendom spiller sammen, og at vi som kirke er gode til at komme ud af kirkebygningen og møde mennesker, der ikke er vant til at komme i kirken, og omvendt også at møde mennesker med noget i kirken, som de ikke nødvendigvis forventer at møde der,” siger Andreas Vinther Jensen, der er koordinator for festivalen. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og litteraturhistorie og er desuden i gang med et såkaldt §1-forløb med henblik på at blive præst.

Plads til de store spørgsmål

Andreas Vinther Jensen mener, at KK44, som i de seneste år har haft omkring 2.500 deltagere ved de forskellige arrangementer og har alle sognekirker involveret med bidrag i form af arrangementer, skaber et unikt rum for noget, som ellers er svært at finde i et samfund præget af høj hastighed. ”Festivalens styrke er, at vi i krydsfeltet mellem kultur, kunst og kristendom kan skabe plads til at undre sig og stille eksistentielle spørgsmål. Der bliver plads til at reflektere over og undersøge alt det, vi ofte ikke finder ro eller plads til at beskæftige os med i hverdagen,” siger han.

Fra julespil til årtusindskiftefejring

Ideen til festivalen opstod lige op til årtusindskiftet hos Anette Østergaard, der dengang var musiklærer på en af byens private grundskoler, Th. Langs Skole. Hun havde i en årrække lavet jule- og syngespil, først for børnene på den vej, hun boede på i Mariehøj Sogn, derefter i kirken med deltagelse af op mod 135 børn.

”Som musiklærer på en privatskole var det naturligt for mig at tænke det kirkelige ind i musikundervisningen og i skolens aktiviteter. Jeg lavede for eksempel påskesalmesang, hvor vi samlede børn fra flere skoler i Silkeborg Kirke, og hvor eleverne havde forberedt sig ved at øve tekster og sange og var blevet undervist af en kunsthistoriker med speciale i kirkekunst,” fortæller Anette Østergaard. Hun arrangerede også høstgudstjeneste for skolens børn, hvor de gik i procession til Silkeborg Kirke med høstgaver.

”Der åbnede sig så mange muligheder på tværs, og det gav mig ideen til en kristendomsuge, som vi i første omgang kaldte det. Alle sognene i provstiet var med på det, og menighedsrådene var begejstrede for at kunne udfolde sig med at fremme kirkens vækst og liv i stedet for kun at sidde med tunge byggesager og administration,” fortæller Anette Østergaard.

Provstiet bakkede op, og der blev ansat en koordinator, en lokal digter, Ingrid Mejer Jensen. Ideen var at lave en festival, der markerede årtusindskiftet – med kunstudstillinger, gudstjeneste, foredrag og meget andet. Der blev blandt andet arrangeret en stor kunstudstilling på det lokale kunstcenter Silkeborg Bad, som tematiserede troen i kunsten og kunsten i troen. ”Den udstilling blev et tilløbsstykke, også for menighedsråd fra resten af landet, der valfartede til Silkeborg,” fortæller Anette Østergaard.

Tilsvarende blev en udstilling på Silkeborg Museum med messehageler, heraf flere af dronningens, som var udlånt fra Aarhus Stift, besøgt af mange. ”Der var stort engagement fra alle sider. Folk greb virkelig muligheden for at udfolde sig med det kirkelige på tværs af sognegrænser,” siger hun.

Forårsløg til Allehelgen

Anette Østergaard og de andre i arbejdsgruppen regnede med, at kristendomsugen skulle være en engangsbegivenhed i anledning af årtusindskiftet. Men den daværende forstander på Silkeborg Højskole, som også havde været engageret i arbejdet, overbeviste de øvrige om, at det skulle være en årligt tilbagevendende begivenhed. Der blev etableret en forening, og navnet KK44 – festival for kultur og kristendom blev valgt. 44 henviser til, at arrangementerne ligger lige op til og i løbet af uge 44 – et tidspunkt, der blev valgt, fordi man på den måde kunne lave arrangementer, der markerede allehelgen som en kirkelig begivenhed.

”Dengang var der stort set intet fokus på allehelgen, men med festivalen fik vi mulighed for at markere det, og det har vi blandt andet gjort med et arrangement på en af kirkegårdene, som en hollandsk kunstner stod bag. Deltagerne blev blandt andet inviteret til at lægge krokusløg i jorden,” fortæller Anette Østergaard.

Og ligesom løgene sikrede, at der om foråret spirede et blomstervæld frem på kirkegården, har festivalen år efter år født nye ideer og tiltag. Der er nu ansat en koordinator samt en teologisk og pædagogisk konsulent. Den pædagogiske konsulent står for den folkekirkelige skoletjeneste i Silkeborg, som knytter an til festivalen, nogle gange tematisk, andre gange ved at lave teater- eller musikforestillinger, som indgår i festivalen.

”Skoletjenesten og festivalen har et klart værdifællesskab. Kirken skal ikke være lukket om sig selv, for kristendom handler også om kultur, samfund og etiske spørgsmål. Det er grundtanken bag både skoletjeneste og festival, at kirken skal være åben og udadvendt,” siger Preben Medom Hansen, der er leder af skoletjenesten og oprindeligt uddannet lærer.

Præsterne bliver udfordret

Skoletjenesten inviterer elever ind i kirkens rum eller tager ud på skolerne og tilbyder skræddersyede forløb, som passer ind i skolens læreplaner. Aktiviteterne må ikke være forkyndende, men de kan give eleverne en forståelse af, hvad kirken er og kan, forklarer Preben Medom Hansen. ”De lærer kirken at kende som et sted for samtale, kulturformidling og dannelse, samtidig med at de får indblik i, hvad den kristne tro er. Alle kirker i kommunen er med, og vi har omkring 500 skoleklasser igennem et af vores forløb på et skoleår,” siger han. Han vurderer, at mange elever via skoletjenestens aktiviteter opdager, at præsten er en, man kan snakke med, og ikke en lidt distanceret person i sort kjole med hvid krave.

”Vi udfordrer præsterne til at træde lidt ud af deres vante rolle. De er uddannet i at forkynde og fortælle, og mange er gode til at formidle til børn og unge. Men der sker noget andet, når vi for eksempel får dem med til at lave dramaøvelser eller sende eleverne rundt på et løb, hvor præsten medvirker i en rolle. Præsterne tager godt imod det, og en del af dem giver udtryk for, at de via skoletjenestens tilbud får inspiration til deres arbejde med konfirmander og minikonfirmander,” fortæller Preben Medom Hansen.

Højlydt diskussion om Bob Dylan

Mens skoletjenestens tilbud ikke må være forkyndende, er der ikke den slags begrænsninger for aktiviteterne under festivalen. ”Vores krav til arrangementerne er, at de skal befinde sig i krydsfeltet mellem kultur og kristendom. Det skal ikke være forkyndende, men må gerne være det. Det afgørende er, at vi gerne vil skabe et rum for ro, refleksion og inspiration. Det er ikke sikkert, at deltagerne møder Jesus i det rum, men det kan åbne op for at opleve noget, der er større end den daglige trummerum,” siger festivalkoordinator Anders Vinther Jensen.

Som et eksempel på, hvad der kan opstå i krydsfeltet mellem kultur og kristendom, nævner han et arrangement fra 2019, hvor Silkeborg Bibliotek i samarbejde med en lokal pladeshop og bar afholdt foredrag og samtale om Bob Dylans kristendom. ”Mennesker, der normalt kom meget på biblioteket, kom i samtale med pladeshoppens faste klientel, og der blev virkelig diskuteret højlydt hen over bordene.”

Festivalen har hvert år et tema, som alle arrangementer skal passes ind under. I år er temaet ”Fundament og udsyn” – med det tvist, at fem temaer fra tidligere år inddrages med en lille forskydning.

”Vi vil gerne både kigge tilbage og frem, og med de fem temaer kan vi gentænke noget af det, festivalen tidligere har beskæftiget sig med. Vi gentager for eksempel et tema om 1.000 års kristendom i Danmark, nu med spørgsmålet, hvordan og hvor meget kristendommen fylder i Danmark om 1.000 år,” fortæller koordinatoren.

Møder på tværs af grænser

Festivalen har ikke lavet nogen systematiske undersøgelser af, hvorvidt festivalen ændrer deltagernes syn på kirke og kristendom. Men Andreas Vinther Jensen fortæller, at mange gæster, der ikke er decideret kirkevante, finder stor interesse i at forholde sig til de temaer, festivalen sætter spot på. ”Jeg tror, at det skaber en stemthed over for kirken og gør den mindre ’farlig’ for mennesker, der ikke er vant til at komme der,” siger han.

Flertallet af festivalgæsterne er midaldrende eller ældre, og et mål for KK44 er at udvikle flere tilbud, der kan appellere til unge og børnefamilier. ”Vi vil gerne have folk til at mødes på tværs af alle mulige grænser, sådan som det allerede er lykkedes at få folk til at krydse sognegrænser i stort omfang,” siger han.