Flere end 900 samlet til Stille Stunders jubilæumskoncert
Flere end 900 mennesker fra hele Danmark deltog i Stille Stunders 10-års jubilæumskoncert den 26. oktober. Opbakningen var overvældende, stemningen var god, og enheden var nærmest fysisk mærkbar i den store sal, hvor en perlerække af kendte lovsangere bidrog med evner og talenter for at ophøje Jesus.
Stille Stunder er en forening, der både driver et pladeselskab og laver podcast.
Ophavsmanden bag Stille Stunder er 30-årige Rasmus Helmner Smedstrup. Han bor sammen med sin hustru og deres 1-årige søn på Nørrebro i København. Familien kommer i Baptistkirken.
Koncerten i Kolding blev omsat til virkelighed i tæt samarbejde med kompagnonen Jonathan Hadberg Stephansen, som de sidste fem år har arbejdet på Stille Stunder. Han blev en del af projektet, fordi Rasmus var ved at brænde ud. De delte passionen for at løfte dansk lovsang til nye niveauer og lavede en klar arbejdsfordeling, som de trives i.
”I ugen inden koncerten var jeg ramt af imposter-syndrom,” fortæller Rasmus ærligt. Imposter-syndrom er et psykologisk mønster, hvor man tvivler på egne præstationer og talenter. Man har en vedholdende intern frygt for at blive afsløret som ”svindler”. Cirka 300 mennesker havde på forhånd på Facebook tilkendegivet deltagelse i arrangementet, som var gratis.
”Jeg og vi var meget glade for og overraskede over, at mere end 900 mennesker kom for at fejre jubilæet. Det var en lidt speciel oplevelse for mig, fordi der kun var meget få, som jeg kendte personligt. Det gik op for mig, at Stille Stunder er nået ret langt ud i Danmark til alle mulige mennesker, som jeg ikke kender. Det er ret vildt,” fortæller Rasmus glædestrålende.
Det var en afslappet og god stemning, en fredfyldt og glædesfyldt atmosfære – en stærk fornemmelse af enhed og fællesskab. Af lovsangsudtrykkene i salen kunne man se, at mange forskellige dele af kirken var til stede. Nogen, som var meget ekspressive, tilbad med bevægelse i hele kroppen. Andre var mere stille og tilbagelænede.
I programmet var der et lille kvarter, hvor Rasmus og Jonathan fortalte kort om de sidste ti år med Stille Stunder. De udtrykte stor tak til perlerækken af lovsangere, teknikere og andre deltagere, der er en del af årsagen til, at Stille Stunder stadig eksisterer. Deres indlæg og tak blev fulgt af en rungende klapsalve fra forsamlingen. Jonathan læste en feedback fra en kræftramt lytter. Lytteren skrev: ”I har hjulpet mig igennem den sværeste tid i mit liv. Tak, fordi I er der.”
Store pengegaver
Der blev også samlet penge ind til Stille Stunder. Rasmus fortalte inden indsamlingen, at en giver til Stille Stunder ville matche det indsamlede beløb. Vedkommende ville altså give det samme beløb til Stille Stunder, som blev samlet ind. Aftenens indsamling rundede 100.000 kroner, så også der endte det med at blive en god aften. Rasmus fortalte, at Stille Stunder nu er et pladeselskab, som ønsker at hjælpe kristne musikere og sangskrivere frem i Danmark.
“Drømmen er, at musik med kristent bagtapet kommer ud til hele den danske befolkning også i radioen,” sagde han.
Lovsangsretræte
Rasmus fortalte desuden om en ny podcast, som hedder: En Stille Stund. Den 10 minutter lange podcast bygger på lectio divina konceptet, hvor podcastværten oplæser en bibeltekst. Lytteren stilles derefter spørgsmålet: Hvilket ord eller hvilken sætning lagde du særligt mærke til i teksten? Og hvad tror du, at Gud vil sige til dig i dag? Jonathan fortalte om en ny lovsangsretræte, der søsættes til efteråret i samarbejde med blandt andre Simon Pedersen og Arvid Asmussen. Det bliver en årligt tilbagevendende begivenhed for lovsangere og musikere i kirken.
Derefter fortsatte lovsangerne på platformen, mens forsamlingen sang med. “Mange mennesker var tydeligt berørte af lovsangen, og det var en vildt stor oplevelse at høre bruset af fælles lovsang fra hele salen,” fortæller Rasmus tydeligt berørt.
Hvad tror du er grunden, til at Stille Stunder er nået så langt ud?
”Vi ønsker at møde folk i øjenhøjde og omfavne forskellighederne i kirken. Min egen tro har de sidste ti år nogle gange været stor og mange gange lille. Vores ønske er at møde folk der, hvor de er, uanset om deres tro er stor eller lille.” Stille Stunder startede i 2014, mens podcasten Stille Stunder startede i 2020. ”Fra begyndelsen var det bare en ide, fordi jeg havde lidt lydudstyr og nogle venner, som var lovsangere. Vi indspillede deres sange og lagde dem på Youtube. Jeg havde ikke troet, at det ville blive så stort.”
”Den daglige andagts-podcast har mere end 500 lyttere om dagen, og vi giver plads til vidt forskellige forkyndere fra hele Danmark. Det gør vi, fordi vi ønsker at vise, at troen kan se vidt forskellig ud. Vi er en fælleskirkelig organisation og forening, som ønsker at medvirke til enhed i den danske kirke, I skrivende stund har vi lydstudier i København, Aarhus og Aalborg. Netop bredden i forkyndelsen er noget af det, vi for nyligt i en lytterundersøgelse fik super positiv tilbagemelding på.” Vi ønsker at være med til at samle kirken om det væsentlige, som er Jesus Kristus, og at han elsker os, og så ønsker vi at være med til at give dansk lovsang et løft, ligesom vi med den daglige andagt ønsker at give kristne hjælp til et dagligt andagtsliv.”
Dansk kulturarv
Rasmus er vokset op i Nordjylland i et kristent hjem som den yngste af en søskendeflok på fire. Familien var en del af Evangelisk Frikirke (tidligere Missionsforbundet). Han mener, at vi i Danmark med salmetraditionen har en helt unik kulturarv. “Det er superfint, at vi bliver inspireret af lovsang fra andre kulturer, men jeg tror at salmetraditionen er noget særligt for Danmark, det er en del af den danske sjæl. Noget, der rører danskerne generelt, hvilket man for eksempel kan med højskolesangbogen og fællessang begivenhederne, som var under Corona.”
Rasmus lever af at være mad-influencer på Instagram og andre sociale medier, hvor han har mere end 150.000 følgere, som har efterspurgt en kogebog med hans opskrifter. Grundet efterspørgslen har han for nylig udgivet en kogebog, til trods for at han ingen uddannelse har indenfor mad. “Når jeg får en ide, går jeg i kast med at omsætte den og beder Gud om at stoppe mig og lukke døre, hvis det ikke er noget, der herliggører ham,” slutter Rasmus.