Guds mirakuløse indgreb afsluttede en æra med angst, ensomhed og selvmordstanker

52-årige Jacob Møberg voksede op i et kristent hjem på en gård i den lille vestjyske by Hejnsvig. Han tog ejerskab over troen på Gud en dag, da han som 18-årig var til et møde i Indre Mission. ”Jeg oplevede det, som om prædikanten talte direkte til mig.”

Som 20-årig flyttede Jacob til Aarhus. Han blev ramt af en krise, hvorfor han på opfordring kontaktede en kvinde fra Pinsekirken, som tilbød sjælesorgssamtaler. I den første samtale var Jacob meget skeptisk overfor hende, fordi hun kom i Pinsekirken. Alligevel aftalte de at mødes igen. Nogle dage senere fik Jacob et syn og en kraftig berøring fra Gud. Gud viste Jacob, hvordan han kunne få det, hvis han ville tage imod det, som denne kvinde kom med.

Guds berøring ændrede radikalt Jacobs indstilling, han blev ivrig og lærevillig i samtalerne. På trods af at han i adskillige år havde været meget kritisk både overfor kristne karismatiske kredse og overfor tungetalen, gav Gud ham også tungetalens nådegave.

Kronisk træthed og angst

Som 25-årig fik Jacob en kraftig maveinfektion, som, han tror, udløste sygdommen ME, kronisk træthedssyndrom. ME er en alvorlig, kronisk sygdom, der statistisk set rammer mellem en halv og en hel procent af befolkningen. Det præcise antal kendes ikke, idet der ikke findes et nationalt register for ME-ramte i Danmark. ”Jeg gik fra at sove 8 timer pr nat til at sove 12 timer i døgnet uden at være udhvilet.”

“Jeg gik til lægen og i forskellige gruppetilbud for at få hjælp, det var en svær tid. Som 27-årig fik jeg det første ekstremt voldsomme angstanfald. Det var i 1999. Ud af det blå kom en kraftig, ukonkret angst, som var meget overvældende. Det skete, mens jeg sad ved pc’en på min praktikplads.” Jacob beskriver angstanfaldene som en meget intens oplevelse, hvor han hver gang tænkte, at angsten aldrig ville gå over. Han tænkte, at han ville være psykisk syg resten af livet og aldrig blive rask. Et sådant anfald tog nogle gange op til fire timer.

”Jeg tog hjem til mig selv og sad i en krog, indtil angsten gik over. Jeg lærte med tiden at sige til mig selv: Jacob, alt føles lige nu faretruende, men det er indbildning, det er ikke virkeligt. Jeg gav mig selv fri fra alle opgaver, fordi jeg med tiden erfarede, at de løsninger, jeg fandt, mens jeg var i angst-tågen, ikke kunne bruges, når jeg var kommet ud af den igen.” Jeg lavede noget, jeg godt kunne lide, fx at programmere på pc’en eller se fjernsyn, hvilket dulmede angsten lidt. Det tog en uges tid for mig at komme ovenpå igen.

Ensomhed og selvmordstanker

Angsten, som med tiden bredte sig mere og mere i Jacobs liv, gjorde det svært for ham at holde aftaler med andre. Derfor blev han mere og mere ensom og brugte i årevis næsten al sin tid alene.
Som person er han introvert, men han nyder fællesskab med andre, selvom det for ham er mere energikrævende. Efter han havde fået angst, oplevede han, at de fleste, som han kendte i kirken, trak sig fra ham.

“Efter cirka 15 år alene lærte jeg at være alene på en måde, hvor det var til at holde ud. På et tidspunkt talte jeg, at jeg havde tre venner. Det var virkelig, virkelig hårdt. Jeg følte mig forladt af mennesker og af Gud.” ”Det var min første ”mørke nat”, som var kendetegnet ved dyb psykologisk smerte.” ”Jeg kan sådan set godt forstå, at folk trak sig fra mig, jeg tror også, jeg ville have det svært med en, som blev psykisk syg. Men jeg ønskede mig bare sådan, at de kom hen og snakkede med mig.”

“Den anden mørke nat, som varede fra 2010-2015, var kendetegnet ved dyb åndelig smerte. De mørke nætter er meget smertefulde, fordi det kort fortalt handler om oplevelsen af at være forladt af Gud, uden at man forstår, hvorfor det er sådan, og hvad der sker.” ”Hvis man vil opleve de store ting med Gud, kommer man også igennem stærk smerte,” siger Jacob og fortsætter: ”Jeg vidste jo, at Gud var og er, og jeg sagde ofte til Gud ligesom Peter i Bibelen: Herre, hvor skal jeg gå hen, det er jo dig, der har det evige liv.”

Sat fri fra selvmordstanker og angst

I 2007 havde Jacob en oplevelse, der satte en stopper for hans selvmordstanker. “I 2007 satte Gud mig fri fra selvmordstanker på følgende måde: Jeg var til gudstjeneste og ville egentlig gå ud af kirkerummet, men i stedet drejede mine ben og fødder på forunderlig vis og gik til forbøn. Der var kun en mand til at bede for mig. Han lagde sin hånd på min skulder. Jeg mærkede en hånd på min anden skulder, det var Guds hånd.

Jeg så ind i Jesu hjerte og kunne se, at jeg var i hans hjerte, jeg fyldte faktisk ret meget i hans hjerte, og han sagde til mig, Jacob, jeg vil, at du skal leve. Jesus rakte sin hånd ind i min mave og tog fat i noget, en slags rod, som havde forgrenet sig i store dele af min krop, og han trak roden op og ud af mig.” I 2015 var turen så kommet til hans angstanfald, som Jacob anslår, at han har haft mellem 500 og 1000 af i alt.

“I 2015 blev jeg løst mirakuløst af 16 års angst, imens jeg sov om natten. Jeg opdagede det, da jeg hjemme, søndag morgen, gjorde mig klar til at komme til formiddagsgudstjeneste i Aarhus Valgmenighed. Jeg opdagede og oplevede, at jeg pludselig ikke var bange for noget som helst i hele verden. Det var en meget skelsættende oplevelse for mig. Senere samme dag til gudstjenesten oplevede jeg kirkerummet blive badet i et himmelsk, hvidt, forklarende lys. Lyset åbenbarede for mig, at mit mindreværd var et bedrag, en løgn. Jesus havde i 2009 talt hørbart til mig, at han ville løse mig af mindreværd. Det ord blev fuldbyrdet den dag.”

Du kommer til at tage dig af en lille pige

Jacob havde oplevet, at han en dag ville komme til at tage sig af en lille pige. Han tænkte, at det måtte være i Himlen, at dette ville ske, fordi han troede, at han skulle leve alene resten af livet. Han var jo syg og havde meget få ressourcer, hvorfor han ikke kunne forestille sig, hverken at blive far eller ægtemand. Men da Jacob som 48-årig blev venner med Ina, vendte det op og ned på Jacobs tanker om fremtiden.

“Det hele gik så stærkt, og jeg var så forelsket, at jeg ikke kunne sove. Jeg havde været alene i mange år med følelsen af kontrol i livet, så det var noget af en omvæltning.” Omvæltningerne og manglende søvn forårsagede en slags dødsoplevelse for Jacob, hvor han overgav sig til Gud. Jacob lå I sengen med fornemmelsen af at ryge ned i en afgrund. Længere og længere væk fra Gud, med enorm fart, dybere og dybere ned. Oplevelsen blev en slags erfaring for Jacob af skriftstedet: Det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig. Derefter blev han meget mere afslappet i forhold til oplevelsen af kontroltab, så omvæltningerne blev lettere at være i.

Jacob og Ina blev gift i 2021. “Hvem har som jeg en kone, der ikke en eneste gang har sagt til mig, når jeg har brug for at hvile, Jacob, du kan vist godt lidt mere! Ina har en accept og en forståelse af den ME, jeg har, som stadig kører på for fuld skrue.” Ina og Jacob står på papiret lidt forskellige steder i troen, idet Jacob er protestant, mens Ina er katolik.

”Vi oplever denne forskellighed som en af styrkerne i vores venskab og ægteskab. Det gør, at vi får rigtig gode samtaler om tro, og vi ser faktisk slet ikke så forskelligt på tingene. Når alt kommer til alt, er jeg er nok skabskatolik, mens Ina er skabsprotestant,” slutter Jacob storsmilende med et lunt glimt i øjet. Parret har to små piger, Terese og Sabine, og bor i nærheden af Billund.