Helbredt fra rådne ben – til et liv som Jesu discipel

Som barn led Rajan af en sygdom, der fik hans ben til at rådne, men Gud havde en anden plan i vente for ham end sygdom og håbløshed.

Teamet fra Dansk Europamission besøgte Rajans kirke og hans familie. Bagerst fra højre ses Thea, Hannah, Benjamin, Hans-Henrik og Samuel fra Dansk Europamission. Forrest fra venstre ses Rajan stå ved siden af sin familie.

På min rejse til Sri Lanka besøgte jeg sammen med et team fra Dansk Europamission Rajan hjemme i hans stue. Udenfor havde mørket og roen sænket sig over området, og vi sad og nød en kop dampende te i hans meget primitive hus. Den hyggelige stemning var i stor kontrast til den historie, han skulle til at fortælle os.

Dødssyg som syv-årig

I en alder af blot syv år blev Rajan ramt af en sygdom, der fik hans ben til at rådne fra knæet og ned. Det lugtede forfærdeligt, og ingen vidste, hvad de skulle gøre. ”Mine venner ville ikke lege med mig, og min egen familie holdt sig på afstand, fordi de var bange for at blive smittet,” fortæller han. Rajan blev afskåret fra skolen, og mange af døgnets timer skulle han få til at gå helt alene. Hans ben rådnede mere og mere, som tiden gik. Da han kom på hospitalet, sagde lægerne, at de frygtede, at sygdommen ville sprede sig til resten af kroppen.

Tante og hendes kirke bad for Rajan

Rajan blev isoleret i flere måneder, og hans eneste trofaste selskab var fluerne, der sværmede om hans væskende sår. Efter at lægerne havde prøvet alle former for medicin og alternative behandlinger, var der ikke meget håb tilbage for Rajan. Rajan havde en tante, som var kommet til tro på Jesus. Hun inviterede ham og resten af familien med i kirke, hvor de skulle faste og bede. Selvom kirken lå 22 kilometer væk, måtte familien og Rajan gå, da de ikke havde råd til transport.

Da de ankom, lagde præsten i kirken og fem kvinder hånden på Rajan og bad for ham, men Rajan fortæller, at de måtte stoppe efter kort tid på grund af stanken fra benene. Rajan lagde sig på gulvet bagerst i kirken med en sæk som sovepose og faldt i en dyb søvn.

Benet begyndte at heles

Efter lang tid vågnede han og mærkede en usædvanlig følelse i kroppen. ”Noget havde forladt mig,” siger han med et smil. Han husker svagt i søvnen, at han hørte kvinderne råbe til Gud. Rajan kom ud af sækken og gjorde meget store øjne ved synet, der mødte ham. Hans ben, som tidligere havde væsket og lugtet, var begyndt at hele. Selvom hans ben stadig var fyldt med sår, var infektionen væk. Den kommende tid forsvandt forrådnelsen lidt efter lidt. Efter et år var han fuldstændig rask.

Kristen som otte-årig

Det ændrede alt i hans liv for altid. Gud havde grebet ind og givet ham håbet tilbage. ”Jeg var kun otte år, men jeg besluttede at dedikere mit liv til Jesus og til mission,” siger han med overbevisning. Han fik især en brand for at bringe Guds kærlighed og håb til børn, der ligesom ham selv har oplevet modgang og håbløshed.

Fra at have været dødssyg som barn, kan Rajan i dag tjene som præst. Her i samtale med Thea fra Danmark.

Præst – og forfulgt

I dag er Rajan præst for en menighed på omkring 140 medlemmer – en stor vækst fra de blot fem, menigheden startede med. Gud har også velsignet hans arbejde med børn. I 2019 kom hele 650 børn fra området forbi kirken hver uge. Med støtte fra Dansk Europamissions forbedere startede Rajan en fjerkrævirksomhed for selv at kunne generere indtægter til arbejdet. Desværre blev Rajan udsat for forfølgelse af lokale, der var modstandere af kirken og hans tjeneste. Faktisk i sådan en grad at hans fjerkrævirksomhed blev fysisk ødelagt.

”De kom og rev mit hønsehus fra hinanden og smadrede legepladsen foran kirken,” fortæller Rajan. De lokale indledte også en retssag mod ham, hvilket har ført til, at myndighederne i øjeblikket har lukket hele Rajans tjeneste for børnene.

Vished om Guds kald

”Jeg har ingen bitterhed mod Gud,” siger han. ”Jeg holder fast i troen på, at vi en dag vil nå ud til endnu flere børn.” På trods af den store modgang har Rajan bevaret sin tro og vished om Guds kald. Han beder nu om forbøn, for at arbejdet med børnene kan genopstå, så han igen kan videreformidle Guds kærlighed og håb til de børn, der ligesom ham selv har oplevet modgang og håbløshed.