Hvorfor opleves julens glæder så flygtige?

Kære Lægepræst

Jeg har det altid svært, når julen nærmer sig. Bare jeg kunne springe vinteren og julen over! Jeg er mere sortseende og energiforladt om vinteren, og min søvn bliver også påvirket. Jeg ved godt, at julen er hjerternes fest og handler om Jesu fødsel, men er videnskaben ikke ved at fortrænge det lille Jesu-barn? Jeg betragter mig selv som en kristen og går da også i kirke juleaften, men i mit daglige liv fylder troen ikke meget i mit ofte alene-liv.

Der er så mange forventninger, spændinger og her også mulighed for skuffelser, når sammenbragte familier og børn skal holde jul. Jeg kan godt glæde mig over en god julemiddag eller at gå på torvet i vores udsmykkede by eller finde den rigtige gave til mine nærmeste, men det frustrerer mig, at glæderne er flygtige. Hvordan kan vi overhovedet holde jul med glæde, når verdens fremtid med klimakrise, krig i Ukraine og i Mellemøsten ser så dystre ud? Måske du med din baggrund kan hjælpe mig? På forhånd tak for din tid.

Kærlig hilsen
fra den vinter-triste.

Kære ven

Tak for din mail. Det er flot, at du sætter ord på din tilstand. Du er ikke alene. Jeg tænker, at du har brug for sparring, input og medvandring. Hvis livet bliver for ’solo’, kan der let dannes livsudsagn, som ikke er rigtige. Vores livsopfattelser og vinkler kan blive fastlåste i det glædesfattige.

Det triste og energiforladte

Mon ikke du mangler lys? Forkæl dig selv med en december-gave. En lysterapilampe og brug heraf hver morgen. Årtiers forskningsindsats beviser, at lysbehandling med 10.000 lux er en effektiv antidepressiv behandling med en målbar effekt efter 1-2 uger. Lysbehandling giver en modulering af den serotonerge og melatonerge aktivitet i hjernen. Modulering betyder et skift i toneart, og du har tydeligvis brug for mere dur end mol. Lysbehandlingen er også med til at stabilisere søvn og døgnrytme.

Et skift fra 18 timers dagslys om sommeren til 8 timers dagslys om vinteren resulterer ifølge Ugeskrift for Læger i, at 8% af Danmarks befolkning oplever en ’vinterdepression’. En ofte overset virkelighed er, at vi opholder os for meget indendørs om vinteren. Selv på en overskyet dag har dagslyset udenfor en styrke på 5-6.000 lux, hvor indendørs belysning kun er på ca. 300 lux. At løbe en tur er derfor ikke kun godt i forhold til motion og frigørelse af glædeshormonerne – endorfiner, men også i forhold til lys.

Videnskab og tro går hånd i hånd

Du har tanken, at videnskaben fortrænger det lille Jesus-barn. Videnskab og tro er ikke hinandens modsætninger, de supplerer derimod hinanden. Det er to forskellige sprog. Videnskaben svarer fx ikke på helt fundamentale spørgsmål som: Hvorfor er vi her? og Hvad er livets mening? og Hvad sker der, når vi dør? Ingen med kendskab til årtusinders historie kan konkludere andet, end der i mennesker til alle tider i alle etniske grupper har været en søgen efter Gud. Mennesket er religiøst, det er min hund ikke. De græske guder, de nordiske guder, stammeguder og …

Dejligt at du ser dig selv som en kristen, og glædeligt er det, at vores tro kan styrkes. Det er imponerende vildt, at fødslen af en baby i en lille flække – Betlehem, kan brede sig til, at der i dag er 2,2 milliarder kristne. Bibelen er fortsat den mest solgte bog, og særligt frikirker vokser ekspansivt på verdensplan. Videnskaben svarer på nogle spørgsmål, når Guds skaberværk opdages, og kristendommen svarer på andre spørgsmål. Så, hvorfor ikke tage det bedste fra begge verdener?

Danskernes tro har ændret sig de sidste 5-10 år

Vores egne opfattelser kan blive ’skodder for vinduerne’, så det er sundt at komme ud og løfte blikket op. Danskernes tro har faktisk ændret sig de sidste år. Det er blevet legalt at tale om tro. Det var det ikke for 15 år siden, der var troen privat og skulle væk fra det offentlige rum. Mange kendte folk træder nu frem og fortæller om deres Gudsoplevelser. DR giver plads for en ny tid, faktuelt er der f.eks. 100.000 lyttere på Kristian Leths podcast – Bibelen Leth fortalt.

Risikoen i mol er, at der ikke blot er for lidt lys og motion, men også at fællesskabet og input kun bliver ’brødkrummer’. Kirken har heldigvis et veldækket bord med alskens gode retter. Fællesskabet har mange udtryk, de sidste par år er 13 kirkesamfund gået sammen – den katolske kirke, folkekirken, frikirker mv. – om en kampagne, ’Lad os tale om tro’. I efteråret har over 1,5 millioner danskere klikket ind på videoer eller på anden vis mødt temaet. I en af videoerne møder man Casper Christensen og Ida Auken i dialog, og jeg kan varmt anbefale at klikke ind på de videoer og materialet i øvrigt.

Den flygtige eller den uforanderlige glæde

Du skriver om det, der gør dig glad, men også om frustrationen over, at det er flygtige glæder. Uanset tro kan vi opleve glæder og sorger, medvind og modvind, lys og mørke; din sværeste tid falder åbenbart om vinteren. Nogle gange bliver vi hængende for længe i det svære, hvilket ikke er Guds mening. Det helt særlige ved kristendommen er, at glæden, freden og kærligheden ikke er knyttet til omskiftelige omstændigheder, men til Gud selv, der juleaften ændrede verdenshistorien og vores tidsregning.

I kirken juleaften hører vi om Jesu fattige fødested, hyrderne og englene. Hyrderne fik englebesøg: ”Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: ”Frygt ikke! Se jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket. I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.

Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!” Troen styrkes, får næring og vokser, når vi tilegner os Guds ord og lovsynger til Guds ære. Tro på Gud er langt mere end at komme i kirke juleaften. At være i Guds hånd, kende ham og følges med Kristus hver dag er den store glæde for os små mennesker. Prøv at læs juleevangeliet ti gange og ’SE’, hvad det er Gud, og ikke et menneske, siger.

Løsningen på humørsvingninger, kriser og fremtidsfrygt åbenbares her. Vi skal reddes fra os selv og verdens omstændigheder. Gud har ikke tillid til verden eller mennesker, men til sin egen søn, der lod sig føde. Vi kaldes til at kende ikke bare baby-Jesus, men Kristus der gav sit liv for os på korset, her blev vores fejlskud, synder og skyld fjernet. Kristus stod påskemorgen op og inviterede os til at følges helt tæt med ham, her er der nemlig hvile for vores sjæle.

Vi knyttes altså ikke til en flygtig glæde, men til glædens ophav. Guds plan er gennem kun en dag et øjeblik ad gangen at lede det enkelte menneske frem i glæde og i fred, hvilken gave. Verden forandres, men Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid. Den evige glæde er derfor knyttet til vandringen med ham og ikke til årstider eller vores vurdering af omstændigheders plus og minus.

Afsluttende hilsen

Jeg vil opmuntre dig til at kende dig selv og her også dit behov for lys og motion, men find også gerne ind i et kristent fællesskab. Her kan du vokse, oplives og styrkes i en ny og langt dybere vandring i glæde og fred. Jeg ønsker dig og alle en glædelig jul, og tænk – den gave er til os alle.

Kærlig hilsen
Poul Henning