Jerusalem Prayer Breakfast i København
Jerusalem Prayer Breakfast foregik i Tivoli Hotel Congress Center i København den 31. oktober og 1. november. Arrangementet samlede 241 deltagere fra 14 forskellige lande.
Det var en meget speciel weekend, hvor ortodokse og messianske jøder og kristne samledes ved den 30. Jerusalem Prayer Breakfast, der blev afholdt i København for at løfte deres stemmer og bede for fred i Jerusalem. Et af de mest enestående øjeblikke var den fælles bøn af to israelske politikere fra Knesset – Michael Biton fra regeringen og Ohad Tal fra oppositionen – der sang en smuk hebraisk bøn fra Tivoli Hotel Congress Centers scene omgivet af messianske jøder og kristne.
Morten Messerschmidt var vært for arrangementet, hvor der også deltog flere nuværende og tidligere israelske medlemmer af Knesset, den israelske ambassadør, David Akov, og hans kone, Tamar, samt danske dignitærer.
BringThemHome-blomster
En del af dekorationen bestod af 101 håndlavede gule blomster, som repræsenterede de 101 gidsler, der endnu ikke er kommet hjem. Blomsterne blev lavet af kvinder, inklusive den israelske ambassadørs kone, Tamar Akov, som fandt ud af, at det at lave blomsterne hjalp dem med at glemme deres smerte for en tid. Deltagerne blev inviteret til at købe blomsterne og tage dem med sig hjem. Dermed kunne blomsterne minde deltagerne om at blive ved med at bede for de 101 gidsler med bønnen ‘BringThemHome’.
Overskuddet af salget vil gå til støtte til gidselfamilierne. Der var også ‘BringThemHome’- bannere på hver side af scenen ligesom de fleste deltagere bar en sløjfe.
Mirakler siden første JPB i Jerusalem i 2017
Arrangementet blev åbnet med bøn den 31. oktober kl. 13.00 af Michele Bachmann, tidligere kongreskvinde og medformand for Jerusalem Prayer Breakfast. Da hun blev spurgt om, hvordan hun så udviklingen af dette initiativ fra dets start i 2017, sagde Michele:
– Da vi begyndte i Jerusalem, forventede vi, at det ville være en årlig begivenhed i Israel, men folk, der deltog i det første, begyndte at invitere os til deres lande, fordi de ville have medlemmerne af Knesset til at besøge deres lande for at dele Israels bibelske historie i deres nationer. Det var dengang, denne bevægelse blev født af Helligånden, og vi skulle bare være en del af den. Vi bad umulige bønner og så umulige svar. Det første mirakel skete, da vi blev inviteret til en muslimsk nation, Kosovo, hvor vi blev mødt af præsidenten, premierministeren og formanden for huset. Vi fik mulighed for at fortælle dem om den velsignelse, der kommer til dem, der tilslutter sig Guds perspektiv på Israel. De svarede ved at sige, at de ønskede at åbne en ambassade i Jerusalem.
Selvom dette ikke kom til at ske af politiske årsager, lavede de nogle handelsaftaler med Israel. Et andet mirakel fra den første Jerusalem Prayer Breakfast i Jerusalem den 6. juni 2017 var en inderlig bøn, om at den amerikanske ambassade skulle flyttes til Jerusalem. Denne bøn blev besvaret seks måneder senere i december 2017. Dette viser blot, at Gud stadig besvarer bøn og opfylder profeti.
Upolitisk velsignelse af Israel
Den israelske præsident, Reuven Rivlin, tog en enorm risiko ved at støtte denne Jerusalem Prayer Breakfast, som var en bønnesamling med jøder og kristne i 2017. Der var så meget modstand mellem jøder og kristne så sent som for ti år siden. Dette er nu gradvist opløst og smeltet væk. Det – mener jeg – har været det største mirakel, der udspillede sig for mine øjne. Ikke at fokusere på vores forskelligheder, men finde fælles grundlag for bøn er nøglen til, at murene falder.
Selv under Covid, hvor begivenheden blev afholdt online, deltog mere end en million mennesker globalt. Nøglen er, at landene forstår, at de, der velsigner Israel, vil blive velsignet. Flere af de israelske politikere har deltaget flere gange og er meget glade for at sprede budskabet blandt deres kolleger. Alle parter er inviteret, fordi vi fokuserer på at velsigne Israel uden at blive politiske. Vi er ikke her i København på et tilfældigt tidspunkt, men på et afgørende, planlagt tidspunkt. Gud har noget til denne generation, og vi ønsker at være tilgængelige for ham og det, han har.
Forskel mellem antisemitisme og antizionisme
En anden interessant session var en diskussion på scenen mellem Kjertil Fleten, præst i Maran-Ata, Aarhus og Nick Hansen, ICEJ Danmark. Kjertil bad Nick om at afklare forskellen mellem antisemitisme og antizionisme. Nicks svar: Antisemitisme hader jøder på grund af deres religion eller race, mens antizionisme hader jøder, for at de ville være i Israel. Antizionisme tillader derfor ikke, at jøder har en hjemstat, de kan kalde deres egen.
Nick fortsatte: Men hvorfor skulle de have andre steder at bo, når de har deres egen jord? Israel er jødernes land. Når du laver udgravninger i Israel, finder du kun jødiske relikvier og artefakter, ikke palæstinensiske eller arabiske eller danske eller nogen andres. Det land tilhører jøderne, uanset om man ser i Bibelen eller ej. Sådan er det bare.
Dansk nøgleposition
Kjertil fortsatte: Danmark vil tage plads i FN’s Sikkerhedsråd i 2025. Man får ikke plads i Sikkerhedsrådet ret tit. Andre nationer skal stemme dig ind, og den stemme har Danmark til 2025.
Sidst Danmark havde en plads i FN’s Sikkerhedsråd var i 1967 – et meget betydningsfuldt år – hvor Israel udkæmpede 6-dages krigen. Denne tid er også vigtig. På dette afgørende tidspunkt har Israel brug for en ven i FN. Det er en tid, hvor mange medlemmer af FN ønsker at splitte Israel og splitte byen Jerusalem. Hvis politikerne forsøger at splitte Israel på FN-plan, er spørgsmålet: ’Hvor står Danmark i den forbindelse, og hvordan vil Danmark reagere på dette i FN’s Sikkerhedsråd, når det er tid til at tage stilling’? Derfor afholder vi Jerusalem Prayer Breakfast i København i år. Vores håb er, at vi gennem bøn kan stoppe afstemningen om opsplitning af Israel og Jerusalem. Danmark er også meget strategisk i sin placering. Vi har Grønland, Øresund, der fører til Østersøen og Esbjerg – en af de største NATO-havne. På grund af alt dette har Danmark kapacitet til at lægge pres på USA for at bruge sine veto-beføjelser, hvis det bliver nødvendigt. Dette er min tro og bøn.
At gøre det rigtige overfor det onde
Nick reagerede på dette ved at sige, at han var i et dilemma. Han kunne se Gud uden politik og politik uden Gud, men er det muligt at blande de to? Kjertil svarede med overbevisning:
Ja, jeg tror på, at vi kan drive politik med Gud i det. Jeg læste for nylig i Bibelen, at Mika siger, at loven vil udgå fra Jerusalem og Herrens ord fra Jerusalem. I troen på dette har jeg lanceret et nyt politisk parti kaldet Sundfornuft, som mirakuløst er blevet anerkendt som et politisk parti. Jeg tror, det er den samme sunde fornuft, som vi bruger, når vi beder. Du har et behov i dit hjerte, så ser du Herrens ord. Så ønsker du at få dette behov opfyldt, og behovet og Ordet skal danne dine bønner.
Han fortsatte: Jeg er nordmand med dansk statsborgerskab. Jeg elsker danskerne, fordi der er noget i den danske kultur – den danske sjæl – der har vist sig at være i stand til at rejse sig for at gøre det rigtige, når man står over for det onde, som man gjorde ved at redde jøderne fra nazisterne under Anden Verdenskrig. Vi skal løfte den danske sjæl endnu en gang, så Danmark vil gøre det rigtige ved Israel, når det bliver medlem af EU’s Sikkerhedsråd i 2025. Det er det, vi skal bede om.
Interview med Morten Messerschmidt
Morten Messerschmidt holdt hovedtalen den 1. november. På spørgsmålet om, hvordan han reagerede, da han blev bedt om at være vært for arrangementet, svarede han med: ”Det var et hurtigt ja, da jeg blev bedt om at være vært for dette arrangement.”
Hvad gav dig modet til at sige ja på et så følsomt tidspunkt til at stå bag Israel?
– Jeg gjorde det, fordi jeg er overbevist om, at jeg er på den rigtige side af historien, og det er under kampe som disse, at man skal stå frem. Siden mit første besøg i Jerusalem har jeg haft en hjertefølt kærlighed til det jødiske folk, ikke kun i Mellemøsten, men over hele verden.
Har dagen i dag haft en specifik indflydelse på dig?
– Det er altid følelsesladet at lytte til folk, der bor i Israel. Jeg har ikke det privilegium, fordi jeg ikke bor der, selvom jeg har besøgt det mange gange. Det er ikke rigtigt det samme som folk, der i øjeblikket har deres hverdag i Israel. Det har været mit ønske, at disse mennesker har en platform til at fortælle verden, hvad der sker i deres hverdag – uden alle venstreorienterede medier og propaganda – blot at fortælle deres historier fra deres hjerter, som vi hørte i dag. Israel har brug for et medie, der vil fortælle deres historie, som den er.
Har du nogle ideer til, hvordan du kan sprede dette bredere?
– Jeg har talt om dette med politikere og ambassadører i USA, Europa og Israel, og jeg vil blive ved med at gøre det, indtil der kommer en løsning. Hver gang jeg møder en dansker eller europæer og taler med dem uden deres religions eller baggrunds fordomme, hvis de hører, hvad det handler om, og ser det fra et israelsk perspektiv, så forstår de det. Problemet er, at denne besked kun meget sjældent når frem.
Ville du påvirke nogen af vores unge politikere til at besøge Israel for at få en førstehåndsoplevelse?
– Absolut. Faktisk tog jeg på turné med en organisation, der hedder ’Tak for Skandinavien’, og jeg vil opfordre alle unge fra mit parti og andre partier til at tage turen. Hvis de ikke kan tage på sådan en tur, skal de tage på egen hånd og bare tale med folket. Det israelske folk er sådan et venligt folk, så du kan altid få venner, uanset om du går med en gruppe eller alene.
Hvordan planlægger du at påvirke den danske repræsentation i EUs sikkerhedsråd næste år?
– Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne i 10 år, mens jeg var i Europa-parlamentet i den israelske interessegruppe og samarbejdede med udenrigsminister Avigdor Liebeman. Jeg gør det samme nu og prøver at påvirke mine kolleger i parlamentet, hver gang jeg har mulighed for at tale om Israel og den jødiske sag. Så det er det, jeg gør – spreder ordet, møder folk som her og bruger FaceBook, Instagram osv. Det er bemærkelsesværdigt, hvordan folk reagerer og viser deres taknemmelighed, og det holder mig i gang.
JPB’s historie
Albert Veksler, en messiansk jøde, og Robert Ilatov, en ortodoks jøde, var initiativtagerne til den første Jerusalem Prayer Breakfast i 2017. Albert havde båret denne vision i sit hjerte i et stykke tid, og muligheden kom, da Robert Ilatov af formanden for Knesset blev udnævnt til Knesset Christian Allies Caucus for at forbinde sig med den kristne verden. Robert begyndte at tænke på måder at forbinde sig med kristne på græsrødderne, ikke kun kristne ledere, som kunne forklare Bibelen og påvirke andre med en rigtig forståelse af Israel.
Han ønskede at finde en måde, hvorpå jøder og kristne kunne være sammen og bede sammen uden den frygt, der var fremherskende i de sidste 20 århundreder. Han delte sin byrde med Albert, og Albert delte sin vision om at starte en Jerusalem Prayer Breadfast, hvor han inviterede kristne og jøder til at deltage. Først lød det som en oprørende idé, men da Robert tog ideen til den daværende præsident, Reuven Rivlin, støttede han ideen, og den første Jerusalem Prayer Breakfast var planlagt.
Bøn om fred for Jerusalem
For at finde fælles fodslag var de nødt til at tænke på et tema, som både kristne og jøder kunne blive enige om, og derfor blev det klassiske skriftsted fra Salme 122:6 deres hymne. Dette har været temaet for hver Jerusalem Prayer Breakfast siden. Robert Ilatov har deltaget i de fleste af de 30 Jerusalem Prayer Breakfast arrangementer, der er afholdt indtil videre, og fortsætter med at stå sammen med Albert Veksler, som nu er den globale direktør.
Det ledes i fællesskab af den tidligere amerikanske kongreskvinde Michele Bachmann. Disse tre har været dets grundpiller siden starten den 6. juni 2017. Albert Veksler siger: Da den israelske præsident, Reuven Rivlin, støttede ideen i 2016, var det tænkt som et årligt møde i Jerusalem. Men af de omkring 500, der deltog i den første, begyndte mange at invitere os til at have det samme i deres nationer, og det gjorde vi. Ingen kunne have troet, at denne vision ville tage os rundt i verden med et gennemsnit på mere end fire sådanne begivenheder om året.
Historieskabende begivenheder har fundet sted i London, Accra, Orlando, Singapore, San Antonio, Kampala, Basel, Haag, Helsinki, Canberra, Bloemfontein, Rom, Tallinn, Dallas, Brasilia, Houston, St. Louis, Gold Coast, Australien, Stockholm og New York, og nu i København. Der tales allerede om, at den næste skal være på Færøerne eller i Norge meget snart. Alle sessionerne af Jerusalem Prayer Breakfast 2024, København er tilgængelige på YouTube og værd at se.