Hvad er forskellen på aktiv dødshjælp og palliation?

”Min mor døde kort efter, at sygeplejersken havde givet hende en smertelindrende sprøjte. Så det var jo aktiv dødshjælp.” At konkludere på denne måde er nærliggende. Men ræsonnementet er ikke korrekt.

Lindring, ikke dødshjælp

I sundhedsloven § 25 står der: ’En uafvendeligt døende patient kan modtage de smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at lindre patientens tilstand, selvom dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet.’ Dette er ikke aktiv dødshjælp. Det er lindring. Hvorfor? Fordi medicinen gives ’for at lindre patientens tilstand.’ Når målet er at afslutte livet, er der tale om aktiv dødshjælp. Er målet at lindre, er det palliation. Men mange forveksler lindring med aktiv dødshjælp som i eksemplet ovenfor.

Brug for oplysning

I en rundspørge, som Lægeforeningen lavede tidligere på året blandt 1.540 danskere, var det blot 17 %, dvs. færre end én ud af fem danskere, der vidste, hvad aktiv dødshjælp er. Det vil sige, at når det fremføres, at 72 % af danskerne går ind for aktiv dødshjælp, sker det for de allerflestes vedkommende på et uoplyst eller falsk grundlag. Hvad kan vi gøre for at komme denne misforståelse til livs?

Info via ”Sygeplejersken”

En gruppe sygeplejersker fra Forum for Værdig Pleje og Omsorg (tidl. Dansk Kristelig Sygeplejeforening) har sendt et læserbrev til fagbladet Sygeplejersken, hvor vi opfordrer vores sundhedsfaglige kolleger til at være omhyggelige i kommunikationen med pårørende til døende. Hver gang, der gives en terminal patient smertelindrende eller beroligende medicin, anbefaler vi f.eks. at sige til den pårørende:

”Jeg kan se, at din mor har smerter/uro/lufthunger eller andet ubehag, så jeg vil give hende medicin, der kan afhjælpe hendes symptomer. Det kan godt være, det kan fremskynde døden med nogle minutter eller timer, men jeg giver det ikke for at afslutte livet. Jeg giver det for at lindre hende. Og det er palliation. Ikke aktiv dødshjælp.”

Fælles opgave

Det er ikke kun fagpersonale, der kan være med til at skabe klarhed i denne vanskelige gråzone. Det kan vi alle. Som argument for aktiv dødshjælp fremføres ofte, at den døende ikke skal lide. Men som det fremgår af Sundhedsloven som citeret ovenfor, har vi allerede lovhjemmel for at lindre lidelse, også selv om det måtte fremskynde dødstidspunktet. Så uanset om du – ligesom os – er betænkelig ved legalisering af aktiv dødshjælp, eller om du går ind for det, så vær med til at bringe klarhed over, hvad aktiv dødshjælp er – og ikke er. Det er en nødvendig forudsætning for at kunne tage stilling på et oplyst grundlag. Vi håber, dette indlæg kan bidrage til denne klarhed. Og at mange af jer vil være med til at udbrede den,” hedder det i brevet fra FVPO.

Brevet er underskrevet af Annette Langdahl, udviklingskonsulent i FVPO; Helene Sejergaard, hospicesygeplejerske, medlem af Netværket Nej til Statsassisteret Selvmord; Britta Kristensen, pensioneret hjemmesygeplejerske, medlem af FVPO’s bestyrelse og Grete Schärfe, pensioneret hospicesygeplejerske, seniorrådgiver i FVPO.