Hvad siger Bibelen om at tale ordentligt til hinanden, når vi er uenige?

Kære Anne

Jeg har været kristen i nogle år, og jeg er blevet meget bekymret og foruroliget over, hvordan kristne taler til hinanden på sociale medier, når der er uenighed om bibelske emner.
Jeg har læst meget uhøflige og splittende kommentarer, som er både respektløse og fordømmende. Jeg vil gerne høre, hvad Bibelen siger om, hvordan vi skal kommunikere i tider med uenighed, uden at det skader unge kristne eller endda ikke-kristne, der læser vores kommunikation. Hjælp venligst.

Sigfred

Kære Sigfred

Tak for dit spørgsmål. Lad os dykke ned i, hvad Bibelen siger om kommunikation mellem os kristne, især når vi ikke er enige med hinanden. Jeg er sikker på, at dette kan hjælpe os med at kommunikere bedre med en gudfrygtig tone og holdning til hinanden. De fleste mennesker, der engagerer sig i disse kommunikationskrige på sociale medier, gør det med argumentet om, at vi har ytringsfrihed.

I Galaterbrevet 5,1-15 skriver Paulus om vores frihed som kristne, herunder vores ytringsfrihed. Paulus siger, at selvom det er sandt, at Jesus Kristus kom for at sætte os fri, er denne frihed ikke en tilladelse til at være individualistiske, hvilket meget ofte betyder, at vi bare søger vores eget. Paulus bønfalder galaterne i kapitel 5,13-14 – ’Kære venner, I er kaldet til et liv i frihed fra lovgerninger. Men misbrug ikke friheden. Gør den ikke til en undskyldning for at handle selvisk.

Nej, I skal tjene hinanden i kærlighed. Hele loven er samlet i én befaling, nemlig kærlighedsbudet: Du skal elske din næste som dig selv.’ Paulus tilføjer en alvorlig advarsel i vers 15 – ’Hvis I altid kritiserer og bagtaler hinanden, så ender det med, at I ødelægger hinanden.’ Forestil dig det. Paulus brugte meget visuelle billeder, da han advarede galaterne om at holde op med at angribe hinanden. Han brugte to stærke ord til at indikere, at disse kristne ikke opførte sig som brødre og søstre i Kristus, men mere som en flok vilde dyr, der bed og fortærede hinanden.

Ordet, der er oversat med ”bid” (daknete på græsk), betyder ”at blive ved med at bide, at bagtale, at såre, skade alvorligt, opfattet som at skære af eller rive med tænderne”. Ordet ”fortære” (katesthiete på græsk) betyder ”at spise op, spise indtil det er færdigt, fortære, såre”. Hvis galaterne ikke stoppede deres ødelæggende ord og skadelige adfærd overfor hinanden, ville de til sidst ødelægge enheden i deres fælles tro.

Det samme gælder for os kristne i dag. Vi er soldater i én hær – Kristi hær. Fjenden bruger sin ældgamle taktik med at ’dele og herske’ til at opdele og ødelægge Kristi legeme. Jeg kender til mange kristne, der er holdt helt op med at kommunikere eller har blokeret andre på sociale medier, fordi kommunikationskrigen blev helt utålelig. Paulus siger i Gal. 5,6, at når vi tilhører Jesus Kristus, er der intet vigtigere, end at vores tro viser sig i kærlighed.

Dette udtryk for kærlighed gennem vores tro på Jesus opfylder loven og bringer os tættere på den frihed, Kristus tilbyder. Samtidig holder den os forbundet i det rette indbyrdes forhold inden for Kristi legeme. Målet med frihed i Kristus – grunden, til at Jesus kom for at sætte os fri – er, at vi lever et liv i kærlighed. Jesus, Paulus og Jakob brugte denne standard for kærlighed ”Elsk din næste som dig selv” – fra 3. Mosebog 19,18. Det viser os, at også i Moseloven er kærlighed selve lovens hovedformål.

Faktisk siger Paulus i Romerbrevet 13,8, at kærligheden opfylder loven. Folk, som er præget af legalisme, vil behandle andre mennesker med strenghed, men kærlighedens lov ’gør ingen uret mod andre’ og ’opfylder således kravene i Guds lov’. Det læser vi i Romerbrevet 13,10. Paulus beskriver denne kærlighed så smukt i et afsnit, de fleste kristne kender rigtig godt, nemlig 1. Korintherbrev 13, 4-7. Han siger:

”Kærligheden er barmhjertig og venlig. Kærligheden er ikke misundelig, ikke pralende eller indbildsk. Den gør intet skamfuldt og er ikke selvisk. Den lader sig ikke ophidse og bærer ikke nag. Den sørger, hvis nogen lider uret, men glæder sig, når sandheden sejrer. Kærligheden holder altid fast. Den er fuld af tillid, forventning og udholdenhed.” En åndelig kommunikation viser sig gennem kærlighed – at man tjener andre ved at forsøge at forstå dem, at man spreder nåde, selv når man er uenig, og at man i sidste ende demonstrerer ydmyghed ved at bøje af i en samtale, der fører til splittelse i stedet for enhed, selv om prisen er, at man bliver set som svag eller overvundet.

Gal. 5,16-26 giver os stor indsigt i, hvad Paulus præsenterer som løsningen på enhver ugudelig adfærd, inklusive de kommunikationskrige på sociale medier, du har spurgt om. Paulus råder os til aktivt og konstant at overgive os til Helligånden og tillade hans kraft at styre os væk fra vores umiddelbare impulser. Paulus understreger, at hvis vi tillader Helligånden at ’lede’ vores liv, så kan vi undgå at gøre, hvad vores syndige natur ønsker.

Den syndige natur ønsker at fremme sig selv, så det lyder, som om man har ret overfor modparten. Men dette er præcis det modsatte af, hvad Ånden ønsker. Disse to kræfter kæmper konstant mod hinanden, og det er vores ansvar som kristne at vælge at følge Åndens ledelse i stedet for vores egne tanker og følelser. Dette, mener jeg, kan forhindre, at vi skriver vores første impulsive svar på det, vi læser på sociale medier. For de impulsive svar fører til den ugudelige kommunikation, du nævner i dit spørgsmål.

Hermed siger jeg ikke, at vi aldrig skal tage fat på vanskelige problemer med hinanden. Jesus vidste, at vi ville blive nødt til at gøre dette, og derfor viste han os en god model i Matthæus 18,15-17. Her instruerer Jesus os tydeligt om kommunikationsprocessen og noget, der er ’synd’. Hvis en af os føler, at en anden har ’syndet’ imod os eller lever i synd, er det vores broderlige eller søsterlige ansvar at tale med dem personligt og privat for at tage fat på dette. Nogle vil måske sige, at denne passage handler om, at den ene person ’synder’ mod den anden.

Men enhver synd i Kristi legeme går ud over alle kristne, så hvis en kristen ser en anden kristen ’synde’, har de et ansvar for at tale sandheden i kærlighed til denne person for det fælles bedste. Selvom Jesus ikke specifikt taler om uenighed, hvor det gælder forståelsen eller fortolkningen af Bibelen, vil de fleste uåndelige samtaler om disse ting lede til synd. I Filipperbrevet 3,15-16 formulerer Paul det smukt:

”Lad nu alle os, som er nået til åndelig modenhed, have samme indstilling. Og skulle der være et og andet, I ser anderledes på, så vil Gud åbenbare det for jer. Men lad os i alle tilfælde stå sammen og være enige, så langt som vi nu er nået i vores fælles forståelse.” Paulus siger helt klart, at enhver, der fortsætter med at insistere på deres opfattelse eller fortolkning af skriften for at overbevise en anden kristen, viser åndelig umodenhed, og det fører til splittelse.

”Lad nu alle os, som er nået
til åndelig modenhed,
have samme indstilling.
Og skulle der være et og andet,
I ser anderledes på,
så vil Gud åbenbare det for jer.
Men lad os i alle tilfælde stå sammen
og være enige, så langt som vi nu er nået
i vores fælles forståelse.”

(Fil.3,15-16)

I Romerbrevet 2,23-24 siger han: ”Du er stolt over at have Guds lov, men du vanærer Gud ved at overtræde den. Du opfylder det ord fra Skriften, hvor der står, at Gud bliver vanæret ude blandt folkeslagene på grund af jer.” Dette refererer til de ikke-kristne, der læser den ugudelige kommunikation blandt kristne og griner af den Kristus, vi alle hævder at elske og tjene.
Hvis vi ser på konteksten af disse ord, ser vi Paulus henvise til det at forkynde én ting og leve noget andet. Dette inkluderer Jesu befaling om at være lys, der leder andre mennesker til Faderen, verdens sande lys.

Når vi engagerer os i disse kommunikationskrige, fører vi ingen til Faderen, og faktisk bringer vi ham vanære ved vores ukristelige adfærd. Her er en effektiv strategi, når du læser noget på sociale medier, som du er uenig i eller er stærkt imod: Skriv din kommentar til personen på en personlig besked, angiv dit synspunkt og underbyg det med ord fra Bibelen. Hvis personen er villig til at deltage i en samtale, så fortsæt, indtil I begge er enige eller ”fredeligt enige” om at være uenige.

Hvis du oplever, at samtalen ikke kommer nogen vegne, eller den udvikler sig i en splittende eller ukærlig retning, må du vise kærlighed. Forsøg at holde relationen til din modpart intakt, selvom det kan give ham eller hende den opfattelse, at du er svag eller har tabt diskussionen. Der vil være tidspunkter, hvor du bliver nødt til at bøje dig, selvom den anden person ønsker at fortsætte, efter at samtalen har taget den forkerte retning.

Lyt til Helligånden og reager med den visdom, han leder dig til. Husk på, at Bibelen siger, at hvis vores samvittighed ikke fordømmer os, har vi frimodighed overfor Gud, og det er i sidste ende det, der betyder mest.