KLF, Kirke & Medier: ’Gud er din læge’-dokumentar vinkler hårdt på en ulykkelig sag
Kommentar: Holdet bag udsendelsen ’Gud er din læge’ bør spørge sig selv om skjult kamera og forargede pårørende giver bevis nok for at hænge en frikirkemenighed ud.
Malene Tonnung,
redaktør/ journalist, KLF, Kirke & Medier
Den helt almindelige seer sidder højst sandsynligt med en forarget stemme, hovedrysten og en opfattelse af, at missionærhjemmesiden Lyttiljesus.dk og Pinsekirken i Danmark er kvaksalvere og eksorcister. Alligevel har de færreste nok følelsen af forløsning efter at have set dokumentaren i to dele fra TV 2 ’Gud er din læge’.
I udsendelsen følger man et dybt ulykkeligt søskendepar, der forsøger at finde hoved og hale i moderens selvmord. En yderst sårbar situation, som under alle omstændigheder ville kræve store overvejelser fra journalisternes side, men som desværre blot udnyttes til at fortælle en hårdt pumpet vinkel fra tv-holdets side. Vi følger forargelsen i ansigterne hos de pårørende, når medlemmer af Pinsekirken og Lyttiljesus.dk helt åbent og ærligt står ved, at de har talt eller mødtes med deres mor.
Seeren må forstå, at det er forargeligt, at medlemmer af en kirke tilbyder at hjælpe psykisk sårbare mennesker. Problemet er blot, at skurkene i sagen slet ikke opfatter sig som skurke, og når de trækker sig fra tv-holdet, er det højst sandsynligt mere et resultat af, at de føler sig på gyngende grund og anklaget – end fordi de ønsker at fremstå lyssky og stikke af fra regningen.
Psykiatrisk afdeling har erkendt fejl
Hvad udsendelserne undlader at fortælle er, at Fyns Amts Avis tidligere har dækket sagen med udgangspunkt i, at Psykiatrisk Afdeling Svendborg på det tidspunkt var økonomisk og bemandingsmæssigt i knæ – og at behandlingen af Anette Bøtter var kritisabel, mangelfuld og delvist medvirkende til, at hun endte med at tage sit eget liv. Det erkendte den daværende afdelingsledelse sågar.
I stedet lader tv-holdet eksperter udtale sig om kvaksalveri og udnyttelse af sårbare syge mennesker og efterlader seeren med det indtryk, at frikirken delvist er skyldig i selvmordet.
Der mangler
en rygende pistol
– Det ER problematisk, at en læge vælger at besøge en patient som præst i sin fritid – og frikirkens tilbøjeligheder til at udføre djævleuddrivelser kan man have mange forskellige holdninger til. Men i forhold til at placere skylden for et selvmord, mangler den rygende pistol. Selvom man har valgt at sende en muldvarp ind for at afsløre dæmonuddrivelser og medicin-anbefalinger, siger generalsekretær Mikael Arendt Laursen fra KLF, Kirke & Medier.
Valget af at bruge en muldvarp er altid kontroversielt – fordi det kan virke manipulerende, og presseetisk skal det altid kunne forsvares med at have en større samfundsmæssig interesse. I dette tilfælde lugter det lidt af, at man ikke har kunnet finde andre ofre til at bekræfte vinklen.
Hvordan tolkes en kommentar?
Alting afhænger af øjnene, der ser, og en kommentar om, at: ”Gud ønsker jo, at du skal være fri for det her”, bliver i dette tilfælde tolket som, at medlemmer af Lyttiljesus.dk anbefaler psykisk syge at droppe medicinen. Men hvem ønsker ikke at blive rask og medicinfri, kunne man også tolke? I hvert fald har Lyttiljesus-missionæren Andreas Slot-Henriksen hele tiden understreget, at de ikke anbefaler folk at droppe medicin.
Det skal ske i samråd med lægen. Alligevel bruger dokumentaren og tilrettelæggeren dette som undskyldning for at sende en muldvarp ind: At psykisk sårbare anbefales at droppe medicinen, og at det derfor er af samfundsmæssig interesse.
Hvorfor har man ikke snakket med en kirke
– Udsendelsen efterlader ingen tvivl om, at hverken eksperterne eller de pårørende er specielt positivt stemte overfor frikirken i det hele taget. Eller at de egentlig helt forstår den, siger Mikael Arendt Laursen. Der ligger hele tiden en fornemmelse af, at man formoder, at der skulle være en skjult dagsorden fra frikirkens medlemmer. Men er de ude efter penge, medlemmer eller hvad? Det ved vi ikke, for det hele får lov at stå uimodsagt.
Her ville det have klædt udsendelsen at have fundet en repræsentant fra kirken – og ikke blot have accepteret, at de implicerede ikke ville stille op. Blot det at få mulige forklaringer fra et andet kirkemenneske kunne have nuanceret udsendelserne væsentligt. Under alle omstændigheder er der hverken tegn på, at nogle fra frikirken har modtaget penge eller forsøgt at snyde psykisk sårbare på anden måde. Men at forsøge at hjælpe skal man passe på med, hvis man helst vil undgå at blive hængt ud på forsiden.