Ukrainske kristne fejrer jul med 12 retter mad, sang og hvedeneg

Mange ukrainere i Danmark er vant til at fejre julen ved at spise et traditionelt julemåltid, der afslutter en fire-fem uger lang faste, hvor de har afholdt sig fra kød, vin og sukkerholdige fødevarer. Fasten brydes som regel, når den første stjerne har vist sig på himlen – for at ihukomme stjerne over Betlehem.

Måltidet, som kaldes ”sviata vecheria”, det hellige måltid, spises hjemme med familiemedlemmer. Traditionelt består det af 12 retter – til minde om antallet af de første apostle – og ingen af retterne indeholder kød, æg eller mel. Hovedretten er ofte ”kutia”, en form for sødet hvedegrød, og huset og kirken er ofte også pyntet med neg af hvede som symbol på Ukraines vidtstrakte hvedemarker og på forfædrenes plads i minderne. Andre almindelige retter på julebordet er rødbedesuppe, pirogger, kåldolmere og et julebrød.

”Der er mange traditioner omkring julen i Ukraine, sådan som der også er i Danmark, og for mange ukrainere har julen nok fået en ekstra betydning, efter at de har måttet flygte. For alle mennesker har traditioner betydning, men de bliver vigtigere, når man lever i eksil, fordi man har behov for genkendelighed,” siger Viktoria Mortensen. Hun er født og opvokset i Ukraine, men har boet i Danmark i mange år og er ansat som Ukrainemedarbejder i et samarbejde mellem 16 provstier i folkekirken.

Kommuniststyrets Fader Frost og gaver til nytår

”Efter julemåltidet synger ukrainere ofte salmer eller julesange, heriblandt ”schededryk”, på engelsk kendt som ”Carols of the Bells”, som har været brugt i soundtracket til mange film.
Mange ukrainere slutter herefter aftenen med at gå i kirke til en natlig gudstjeneste,” forklarer Viktoria Mortensen. Mange ukrainere og mennesker med baggrund i andre dele af det tidligere Sovjetunion har dog ikke oplevet, at kirken har fyldt særlig meget i julefejringen, uddyber hun. Under sovjetstyret var kirkens plads i samfundet og hverdagslivet meget begrænset, og staten forsøgte at skabe nye traditioner på et sekulært, kommunistisk grundlag.

”Efter revolutionen i 1917 blev julen mere eller mindre afskaffet, men fordi ukrainerne ikke var meget for at give slip på julefesten, fandt regimet på at flytte elementer fra den traditionelle julefejring til nytårsaften. Man opfandt Fader Frost, en pendant til Skt. Nicholas, og juletræ og gaveudveksling blev en del af nytårsfejringen. Tilbage til julefejringen var den særlige julemad og for nogles vedkommende også kirkegang,” forklarer hun.

I Ukraine, hvor der er katolske og protestantiske mindretal, har der været fejret jul både den 25. december og den 7.-8. januar. Men i 2023 besluttede den ukrainske ortodokse kirke at flytte julefejringen til den 25. december – for at markere afstand til den russiske ortodokse kirke og tilnærmelse til Vesten.

”Også blandt ukrainere i Danmark betyder det meget at markere julen på denne dato, som er fælles med de fleste i Vesten. I det hele taget er det mit indtryk, at ukrainere i Danmark meget gerne deltager i danske julefejringer og samtidig fastholder dele af de ukrainske traditioner. De vil gerne have det bedste fra begge traditioner,” siger hun.

Glade for danske fester

Derfor overvejer ukrainere i Danmark i disse år, om de skal have juletræ og gaver den 24. eller 25. for at fejre jul på dansk manér, eller om de skal fastholde disse traditioner til nytår.

”Mange hælder nok til at bevare den traditionelle nytårsfejring, hvor ukrainerne er vant til at give den gas,” siger Viktoria Mortensen. Til gengæld kan juletræet for nogle sagtens dække både jul og nytår, idet en del ukrainere har tradition for at have juletræ i hjemmet helt fra 1. december til efter julefejringen den 7. januar. En del ukrainere faster op til jul, men de færreste vil have noget problem med at deltage i julefrokoster eller andre danske traditioner knyttet til advent eller jul, mener Viktoria Mortensen.

”Især nogle af de ældre ukrainere vil sige, at advent betyder meget for dem som en tid, hvor de faster, beder og går i kirke, men det er et mindretal. Så jeg ser ikke for mig, at der vil opstå nogen konflikter omkring for eksempel julefrokoster. Tværtimod ser jeg, at ukrainere i Danmark er meget glade for at tage danske traditioner og fester til sig,” siger hun.

I Folkekirkens Migrantsamarbejde har man lavet en lille introduktion til ukrainske juletraditioner og en liste med råd til, hvordan danske kirker kan inddrage ukrainske elementer i julefejringen og introducere ukrainere til danske juletraditioner. ”Ukrainske børn optræder ofte med et julespil, der minder om krybbespil i Danmark, så der kan ukrainske børn inddrages, og Lucia-fejringen, som ikke er kendt fra Ukraine, vil også være oplagt at inddrage ukrainere i,” mener Viktoria Mortensen.

Fælles om helgenfester

Emil Hilton Saggau, der er generalsekretær for Danske Kirkers Råd og kirkehistoriker med speciale i ortodokse kirkesamfund, oplever også, at ortodokse i Danmark i mange tilfælde er meget fleksible, når det kommer til at tilgodese forskellige traditioner i forbindelse med højtider. ”Jeg har for eksempel mødt et ukrainsk-rumænsk ægtepar, der havde valgt at holde jul to gange – den 25. december fejrede de jul efter ukrainske traditioner, og den 7. januar fejrede de jul på rumænsk manér,” fortæller han.

Generalsekretæren ser potentiale for, at blandt andet Lucia-fejringen kan blive en fælles festdag for ortodokse og protestanter i Danmark. ”Både Luciafejring og markering af Skt. Nikolaus dag, tror jeg, kan blive populære blandt ortodokse i Danmark, fordi begge knytter sig til helgenberetninger og tilmed har et internationalt præg, ikke mindst Skt. Nikolaus,” siger han. I forvejen er det udbredt blandt mange ortodokse at fejre Sankt Nikolaus dag den 19. december, og adventstiden har mistet folkelig betydning i Danmark, så der er plads til nye markeringer og symboler, mener han.

”Kombinationen af en fejring, mad og en spændende fortælling har appel bredt hen over kirkeskel, tror jeg,” siger Emil Hilton Saggau.

Ukrainsk-dansk julefejring

Hvordan kan man give dansk julefejring et ukrainsk islæt?

– Pynt kirken med neg
– Brug Luciadag til at introducere ukrainere til den danske lysfejring
– Benyt Ukraines salme- og sangtradition ved at få ukrainere til at synge – eller få den danske menighed til at synge på ukrainsk (eksempelvis den kendte ukrainske julesang ”Schedryk” (”Carol of the Bells”)
– Giv en introduktion til adventsgaver og forklar, hvad adventskransen benyttes til

Hvordan kan man fejre ukrainsk jul i folkekirken?

– Bed ukrainere læse tekster fra Bibelen på ukrainsk
– Åbn kirken for en midnatsgudstjeneste natten mellem 24. og 25. december eller mellem 7. og 8. januar
– Lad ukrainske børn optræde med en vertep (krybbespil)
– Spørg en ortodoks celebrant om at deltage i elementer i gudstjenesten (Vær dog opmærksom på, at de ofte vil skulle have tilladelse fra en biskop)
– Arranger fællesspisning, hvor retterne tilberedes af ukrainere, og menigheden inviteres
– Giv plads til ikoner, som er centrale i den ortodokse fejring af julen
– Lad ukrainere, som spiller eller synger, optræde i kirken
– Lav et arrangement for ukrainske børn på Skt. Nikolaus Dag 19. december, hvor de får gaver
Kilde: Folkekirkens Migrantasamarbejde