Apostolere vil lære at plante kirker

Med temaet ”Mennesker, byer og nationer” satte Apostolsk Kirke på sin ledersamling i sidste weekend fokus på menighedsplantning og discipelskab. Baggrunden er, at der de seneste år er plantet og genplantet nogle få kirker, men interessen for plantning af nye kirker er voksende rundt omkring i landet.

Til at tale om emnet havde man inviteret Øystein Gjerme fra Norge. Han er ledende præst i menigheden Salt i Bergen, som han var med til at plante i 2004, og som senere har plantet kirker i flere byer i Norge. I dag er han desuden national leder for Pinsebevægelsen i Norge.

Kirker skal gøre disciple

Gjerme talte blandt andet om, hvor vigtigt det er, at menighederne sætter fokus på discipelskab før noget andet. Han opdelte vor tids menigheder i tre typer. Den ene yderlighed er specialistkirkerne. Det er som regel små menigheder, hvor præsten har et hovedbudskab om bøn, at evangelisere, traditioner eller endetiden. Det vil sige, der er nogle få personer i kirken, som dominerer indholdet i en bestemt retning. Disse kirker har tendens til ikke at se verden omkring sig.

Den anden yderlighed er høstkirkerne. Det er de store megakirker, som mange ser hen til og får deres inspiration fra. Det er der, vi får mange af vores lovsange fra, og de har flere kendis-præster. De giver os mange gode ting, men de kan ikke blive modellen for, hvordan vi bygger kirke i Aalborg. Og i midten har vi så de discipelskabende kirker. Det er menigheder, hvor man har fællesskabsfokuserede kirker.

”Det er det, Jesus kaldte os til. Ikke at lave specialistkirker, men at gøre disciple. Vi kan lære af de andre, men vi må fokusere på at gøre disciple,” sagde Øystein Gjerme og definerede en discipel som en, der elsker Jesus og ønsker at gøre hans vilje.

Nordisk tro er offentlig

Han fortsatte med at sætte fokus på de særlige træk, der er i den nordiske kultur. Han fortalte om, hvordan han har oplevet offentlige personer give udtryk for deres tro med ord, som måske var ret vævende. Men det gør ikke noget. ”Tro i det nordiske er noget offentligt. Vi må skabe forbindelse mellem de lysglimt af tro, vi oplever hos folk omkring os, og så række ud til dem,” sagde Gjerme. Han fremhævede også, at vi som kirker også kan gå galt i byen, hvis vi enten har for mange regler og krav til nye troende – eller vi slet ikke har nogen krav og tillader alt.

”Folk er nødt til at komme til den en erkendelse: Jeg forstår, at det får konsekvenser for mit liv, hvis det med Jesus er sandt. Der må være en synlig forandring i folks liv, men det sker ikke ved loven, men ved ånden,” sagde han og fortsatte: ”Forskel på lov og liv er, at vi lever i ånden. Det er det unikke værdisæt, vi kan give til denne verden. Og når vi er ledt af ånden, kan vi være attraktive for folk omkring os.”

Kirkeplantning smitter

I 2010’erne oplevede Øystein Gjerme, at menighedsplantningerne tog fart og hans kirke var med til at plante 50 kirker. Målet er 100 inden 2030. Og på APKSummit løftede han sløret for, hvad han mener, der skal til. ”Det begynder med kandidaterne. Hvis vi får 25 bibelskoleelever med kald til menighedsplantning hvert år og bare 75 procent af dem lykkes, så når vi målet,” sagde den norske kirkeleder.

”Men så skal vi også tage kollektivt ansvar for dem, vi kalder og sender.” Han mener, at kirkeplantning ikke længere skal være for ensomme pionerer, men at kirker, der har ressourcer, skal tage ansvar og leve med i de nye plantninger. ”Ingen kan gøre det alene. Vi har ikke brug for cowboys, som er lonely riders. Kirker planter kirker. Og de fleste kirker plantes som multisite-kirker, som er den hurtigst voksende model,” sagde Øystein og fremhævede, at kulturen blandt unge præster er helt anderledes i dag end førhen. De unge har brug for at arbejde sammen.

Luk og genplant

Han fortalte desuden flere eksempler på, at de havde henvendt sig til kirker, som var tæt på at lukke og spurgt, om de ville være med på, at kirken lukkede og blev genplantet som en ny kirke i stedet for at sende en ny præst til en gammel kirke. ”Vi er nødt til at hjælpe den gamle kirke og de nye kræfter med den overgang. For ellers vil de unge give op overfor kirkepolitik. De skal jo i stedet fokusere på at nå mennesker. Genplantninger ikke er uden udfordringer. Vi er nødt til at spørge Gud om visdom. Både til at håndtere de nye, som er villige, og de gamle, som måske er sårede.”

Skab bevidst kultur

Øystein Gjerme opfordrede også til at være opmærksomme på, hvilken kirkekultur vi skaber. Han forklarede det med, at kultur bliver skabt af de værdier, vi har, og bliver forstærket med det sprog, vi bruger. Endelig bliver det defineret af den adfærd, vi har.

”Gør Apostlenes Gerninger 1,8 til din værdi. At når Helligånden kommer, skal vi få kraft og være vidner lokalt, nationalt og i nationerne. Forstærk det med vidnesbyrd og gentagelser af dine værdier. Det er disse arketypehistorier, der guider kulturen. Og så har vi et problem med vores adfærd i kirkerne. Vi snakker meget med de kristne. Det gør, at vi ikke har friske historier og vidnesbyrd, og det ender med, at vi skaber teoretiske svar. Resultatet er, at folk med rette kan sige, at kirken bliver det sted, hvor vi taler om det, vi ikke gør. Vi skal tale om hverdagseksempler. Og når værdier, tale og adfærd er på linje, så er der en bevidst kultur. Og den skulle gerne handle om det, som er på Guds hjerte,” sagde Gjerme.

Bliv ikke arrogante

Fredag aften stillede Øystein Gjerme spørgsmålet: Hvad er det, vi kalder folk til at komme ind i? Han mener, at vi ofte skaber en kirke med høje mure omkring, hvor det er svært at komme ind, fordi vi har for høje krav og forventninger til folk udefra.

”Vi bør have en kirke med Jesus i centrum. Nogle i kirken er langt væk og nogle er tæt på ham, men det handler ikke om afstanden. Det handler om retningen. Vi skal bygge kirker, som byder dem velkommen, som er langt væk, og som er tæt på. Og så skal vi udfordre mennesker i forhold til at reflektere over, hvilken retning de er på vej i.”
Han tog fat i skriftstedet med den skriftkloge, der beder til Gud: ”Tak, at jeg ikke er som de andre mennesker”.

”Det er det, jeg hører i vores kultur. ”Jeg er glad for, at jeg ikke er som dem, der har de der politiske ideer eller de der holdninger.” Problemet med at bedømme andres meninger og værdier er, at vi bliver arrogante om vores egne,” sagde Øystein Gjerme.

Lær at bygge bro

Øystein Gjerme refererede til Jeremias 29, hvor en falsk profet sagde, at folket skulle gå ud i kanten af byen og bygge en Ghetto. Men Jeremias sagde: Bliv i byen, velsign byen, plant træer, gå på arbejde, vær til stede, tal fred over byen. Og når byen bliver velsignet, bliver I velsignet.

”Det er filosofien om vores tilstedeværelse i denne verden. Vover vi at være deltagende i de menneskers liv, vi skal nå? Vover vi at være til stede i de byer, vi bor i? Vi har mange gæster i vores kirke, fordi vi træner folk i at bygge broer til byen. Broerne er relationer til mennesker,” sagde Gjerme og udlagde teksten om Jesus, der sender 12 og 72 disciple ud til de nærliggende byer som en træning i at bygge relationer, hvor de skulle tale Guds fred ind over de hjem, de besøgte.

”Guds vision for verden er Shalom. Det er ikke fravær af krig, men tilstedeværelse af fremgang, velfærd, godhed og helbred. Det var det, som Jeremias skulle bede om for Babylon. Det er det, vi skal bede om for Odense, Aalborg og Danmark. For vi er her på en mission for Jesus.”

Læs også:
Dansk Oase havde lederkonference i Aarhus
Håb for kirken – Håb for Danmark