IPSICC

Beretninger om oplevelser sammen med Jesus

Den færøske læge og politiker Jenis av Rana har udgivet sin trejde bog om livet med Jesus.

I november 2024 udkom Jenis av Ranas tredje bog om livet sammen med Jesus. Bogen med titlen ”Hann mær heldur fast” – fra den kendte lovsang ”He Will Hold Me Fast” – er på færøsk, og en del af teksterne har været bragt i Udfordringen som klummer.

Daglige oplevelser sammen med Jesus, helbredelser, Israel og forfølgelse af kristne er nogle af hovedemnerne i bogen. Bogen er på lidt over 200 sider, har 40 kapitler og indeholder mange dokumenterende billeder, bl. a. fra en mirakuløs helbredelse af forfatterens dengang 10 måneder gamle barnebarn, Hákun, for tre år siden. Jenis Kristjan av Rana (født 7. januar 1953 i Trongisvágur) er en færøsk læge, forfatter og politiker. Han har siden 2021 bidraget med klummer til Udfordringen.

Færinger og andre interesserede i Danmark har mulighed for at bestille bogen direkte hos forfatteren: rana@olivant.fo eller via Facebook – www.facebook.com/jenis.k.rana
Bogen koster kr. 200,-