Gode og dristige spørgsmål fra Sjödin om, hvad rigtige mennesker er

Der er prædikanter, der synes at have englevagt stående ved deres side. De er ikke som de andre – og så alligevel! De favner og inkluderer deres afskårne blomster til gavn og glæde for de store, der rager mere end gennemsnitligt op i landskabet, men som alle os andre små folk også høster glæde af.

Nu er der så landet en af disse bøger på anmelderens natbord, og man aner, hvad der venter. Det er svenske Tomas Sjödin, der melder sin ankomst sidst i bogåret 2024 og behager os alle med stort som småt fra sine avis-klummer. Sjödin skriver let og elegant; man ser, at en Johannes Møllehave ikke har levet forgæves (Møllehave havde dog en helt særlig forkærlighed for ordspil, der lynhurtigt kunne løfte pointen). Fælles for dem begge er dog den gode, ikke-anmassende eftertanke: Her tales ikke ned, alene i øjenhøjde, så alle kan være med.

Man vil til hver en tid kunne botanisere og inspireres hos Sjödin. Det er en art åndelig renovering, og den tager udgangspunkt i hjembyen Göteborgs Sukkenes Bro. Det er det dristige perspektiv: det lille, der kan iagttages i det store. Gemt, men ikke glemt. Der smides mange dristige spørgsmål på bordet, og de leverer alle varen: Er menneskene genopladelige? Er du en leder eller en venter? Omstiller du, eller indstiller du?

Hvordan har du det med elektriciteten? Hvornår er man midt i livet? – Og der er gode overvejelser om, hvad rigtige mennesker er for en størrelse; om ordene, der er så vigtige; om pauser; om at vente. Om hele dette store, pragtfulde, pulserende liv, der er kommet til os fra oven. Men samtidig må det siges, at mange af teksterne er skrevet med krig og corona-pandemi som bagtæppe. Denne bog er Sjödin, som han altid er. Venlig, imødekommende. Altid med visionerne i behold. Det er der i disse tumultariske tider så afgjort også brug for.

Thomas Sjödin: “Drømme er sejl, minder er roret.
På dansk v/ Leif E. Kristensen.
175 sider. 200 kr.
Forlaget Boedal 2024