Hvad hindrer dig i at læse Bibelen på dit eget sprog?

Interviewet med Tonny Jacobsen, der omtaler Bibelen 2020 som en” luthersk oversættelse”, minder mig om en stærk oplevelse i Etiopien for over tyve år siden. Det var en dag, hvor vi i oversætterteamet havde inviteret kirkeledere fra otte forskellige kirker til en workshop om brugen af Bibelen på deres modersmål.

På det tidspunkt var vores team – med oversættere fra tre forskellige kirker – i gang med at oversætte Det Gamle Testamente til lokalsproget. Der var mange kristne og mange forskellige kirker blandt de godt fire millioner sidamaer. Der fandtes allerede et Ny Testamente, som var blevet til i 1980’erne, men det blev stort set ikke brugt, hverken i kirkerne eller privat.
Nu ville vi så finde ud af hvorfor – ikke mindst for at undgå, at også den kommende sidama-bibel skulle ende på hylden blandt sølvfiskene på kirkens lager.

Jeg glemmer aldrig den ærlighed, der prægede svarene. For på spørgsmålet ”Hvad hindrer dig i at læse Ny Testamente på sidama?” lød der flere svar, som ikke ligefrem satte kirkelederne i det bedste lys. Nogle af svarene handlede om praktiske problemer:

Flere fortalte, at de havde svært ved at læse deres eget sprog, uanset om det var skrevet med latinske eller amhariske bogstaver. Hvis man har fået sin uddannelse på amharisk og næsten udelukkende taler dette sprog til daglig, kan man også mangle kendskab til de kirkelige udtryk på lokalsproget. Hvordan udtrykker man fx begreber som ”retfærdighed” og ”nåde”? Og hvilket ord bruger man for Gud?

Desuden var der mange, der afviste det eksisterende Ny Testamente som ”luthersk”. Oversættelsen var da også blevet til i kommunisttiden, hvor især mange ikke-lutherske præster blev smidt i fængsel. Og ”den røde terror” gjorde det svært at bevæge sig rundt i sprogområdet for at søge sproglige og teologiske input, så arbejdet foregik nok mest på kontoret, hvor en norsk lingvist arbejdede sammen med en luthersk præst.

Men så var der de svar, som handlede om kirkeledernes egen indsats og status. Præsterne fortalte, at de ville blive udsat for et større arbejdspres, hvis flere i menighederne sad med en bibel på deres modersmål. For præsterne var jo vant til, at de kunne forberede sig og tale på amharisk – og så gik der jo en del tid med at få prædikenen tolket til sidama ved hjælp af en af de lokale kristne. Men hvis folk kunne læse Bibelen på deres eget sprog, ville det jo kræve en hel del mere forberedelse af præsten, hvis han skulle bidrage med noget nyt…

Og så var der det med status: Så længe præsterne kunne læse og tale amharisk, ville de blive anset som lærde folk, og næsten ingen ville lægge mærke til det, hvis de lavede fejl. Men hvis de i stedet skulle læse op på modersmålet, ville folk jo bemærke fejlene. Præsten ville jo ligefrem tabe ansigt, hvis det blev afsløret, at han ikke kunne læse flydende… Hvor var vi glade for denne ærlighed, og hvor er det vigtigt, at disse ting kommer frem. Respekt!

Nu er et større hold oversættere og eksperter i gang med at lave en ny dansk oversættelse af Bibelen, som skal være klar i 2036. Her har man taget højde for, at de forskellige kirker skal høres, så alle kirkeretninger kan føle ejerskab til den nye bibel. Men ingen af os behøver at udsætte bibellæsningen, indtil den nye bibel er klar om 11 år. Lad os bare læse den eller de bibler, vi har til rådighed nu, i bøn om Helligåndens vejledning og med de hjælpemidler, vi alle har til rådighed. For vi har så meget at lære om både den åndelige og den fysiske verden, vi lever i her og nu. Læs!