Internationalt Kristent Center – med sprogundervisning og relationer

I Bethesda på Israels plads i København summer luften af alle mulige sprog. Jeg er kommet forbi for at tale med Anna-Kathrine Thunbo Pedersen, der er daglig leder af Internationalt Kristent Center – i daglig tale IKC. Allerede lige da jeg er kommet indenfor døren, bliver jeg mødt af et ”hola” fra en kvinde, som kommer forbi mig, og jeg fornemmer straks den internationale stemning, som er i huset.

Anna-Kathrine, der er teolog, har været leder i IKC siden 1. september 2021. Hun flyttede med sin mand, som var blevet ansat som sognepræst i Kingos kirke, til København efter at have været indsamlingskonsulent for Indre Mission med daglig gang i Indre Missions Hus i Fredericia. Inden da havde hun bl.a. været udsendt som missionær til Armenien og været sekretær for Promissios internationale mission. Så det tværkulturelle er ikke fremmed for hende:

”Jeg har arbejdet som teolog i hele mit arbejdsliv, men altid med en praktisk, diakonal vinkel. Personligt har jeg været meget bevidst om, at jeg har en teologisk baggrund og har forsøgt at tænke teologisk om det arbejde, jeg har haft.”

Elever fra 101 lande

”I mit nuværende arbejde er jeg i kontakt med mennesker fra hele verden. Det, synes jeg, er meget fascinerende og er med til at drive min arbejdsglæde.” IKC er en del af Indre Missions arbejde, og Anna-Kathrine understreger det missionshistorisk interessante i, at et sådant arbejde findes:

” Det er interessant, fordi IKC er en knopskydning i forhold til det, der for 35 år siden, da vi startede, var IM´s selvforståelse. For det indikerer, at der er sket en bevægelse fra, at man så det tværkulturelle arbejde som noget, der kun gav mening i storbyerne, til man i dag ser det tværkulturelle arbejde som en vigtig del af Indre Missions diakonale arbejde.” Arbejdet har nu 35-36 år på bagen:

”Dengang hed det International Kristent Kontaktsted. Fra starten var det mest iranere, der kom. I 2014 var det syrerne. I dag, hvor der ikke kommer ret mange flygtninge og migranter ind i landet, er det ikke primært dem, der kommer her. Vi har nogen fra Ukraine, men de er her jo på en særlov. Og så har vi en del iranere, fordi den danske regering har gjort det attraktivt for iranere med sundhedsuddannelser at komme til landet. Udover det har vi bl.a. en del latinamerikanere for tiden. Sidste år havde vi elever fra 101 lande.”

Da IKC ikke laver en egentlig registrering, har de imidlertid ikke et præcist overblik over, hvorfor folk er i landet.

Sprogundervisning for alle

”IKC´s sprogundervisning er et supplement til kommunernes sprogtilbud, som er lagt i et meget fast skema, hvad angår, hvornår man kan blive tilbudt undervisning. Man skal fx have cpr. nummer i Danmark. Man kommer så igennem et forløb, og når det er slut, kan man ikke få mere gratis undervisning. Hos os kan man godt komme til danskundervisning uden cpr. nummer, og vores undervisning er gratis – også efter, at man har bestået den sidste danskprøve. Efterhånden er der også blevet et godt kendskab til IKC rundt omkring. Bibliotekerne kender os og har vores visitkort eller kan henvise til vores hjemmeside. Vi oplever sommetider, at der kommer folk herind, der kun har været i Danmark i tre uger. Så vi ser os som en understøtning af og et supplement til sprogskolernes arbejde.”

Netværk af medarbejdere

Man har både mulighed for at gå til dansk og engelsk undervisning i IKC:

”Vores undervisningssessioner er på to timer, hvor der først er en fællestime for alle. Efter en kaffepause deler vi eleverne op i fire grupper efter niveau. Til en undervisningssession kommer der typisk 50-60 mennesker. Vi har seks undervisningssessioner om ugen, én engelsk mandag, to danske tirsdag, én engelsk onsdag og to danske om torsdagen. Der er to ansatte lærere, to volontører og dertil 50-60 frivillige. hvor nogle er pensionerede lærere. I engelskundervisninger har vi et samarbejde med uddannelsesinstitutioner, der har udvekslingsstuderende. Fx har amerikanere en lang tradition for frivilligt arbejde.”

Men også eleverne hjælper til på forskellige måder, og det er der en hel bestemt idé med: ”Én af måderne at skabe værdi på for dem, der kommer her, er at give dem mulighed for at hjælpe. De betaler ikke for undervisningen, men vi har ikke lyst til at vænne folk til, at man får alting gratis. Når vi derfor sporer, at nogen bliver i Danmark i længere tid, gør vi det tydeligt, at man kan bidrage. Fx har vi madteams. Jeg tror, at oplevelsen af på den måde at blive værdsat er vigtigt. For mange er blevet berøvet denne følelse ved at komme til et fremmed land.”

Ikke kun sprogundervisning

Selvom sprogundervisningen er omdrejningspunktet, er IKC andet end det. Man har fx en café, hvor der om mandagen er bibelundervisning. Der er også mulighed for at få juridisk rådgivning, hvilket mange benytter sig af: ”Her tager man udgangspunkt i den enkeltes baggrund og mulighed for at komme ind i det danske samfund, og vi ser altid mennesket, før vi ser sagen. Vi rådgiver med realisme. Dvs. at vi ikke rådgiver nogen til at finde smutveje, men til at følge reglerne. Det betyder, at vi også nogle gange må have nogle svære samtaler med dem, der ikke kan få opholdstilladelse.”

Derudover arrangerer IKC udflugter og heldagsarrangementer, og der tilbydes varm mad hver tirsdag og torsdag, ligesom der hvert år er julefest. IKC er også med til at inspirere andre til tværkulturelt arbejde og tager derfor ud og oplyser om arbejdet, ligesom de samarbejder med andre organisationer, der har et tværkulturelt arbejde.

Tro hos eleverne

Selvsagt har IKC´s elever meget forskellig religiøs baggrund. Fx er de fleste fra Latinamerika katolikker, mens mange fra bl.a. Mellemøsten er muslimer:

”Bethesda har et kors på toppen, så de allerfleste kalder det for kirken. Det giver en form for frihed. Der er dermed meget, der er sagt, uden at vi siger noget. Der er ingen tvivl om, at vi er kristne, og hvis vi bliver spurgt, forklarer vi, hvad det betyder. Vi har også et lille dryp ved hver undervisningsgang – en slags livsvisdom. Det kan være et bibelvers, et digt eller et ordsprog, som har en eller anden farve af, at Gud vil os, og at han har vist sin kærlighed til os. Der er ingen, der er tvunget til at være til stedet til det, men alle bliver – og den respons, vi får, er, at det er værdifuldt for dem. I vores café er der en andagt hver gang, som man kan vælge at deltage i eller lade være. Vi arbejder måske lidt anderledes end nogle af vores gode venner, som deler tingene op i to rum: Det religiøse rum og det folkelige. Det er svært her i Bethesda, fordi Bethesda på mange måder signalerer kristentro. Mange, der kommer her, er jo også selv religiøse eller troende – også muslimer – og alle ved jo, at stedet bekender sig til en kristen tro. Vil man ikke acceptere det, kommer man nok ikke her. Men vi er nødt til at være tro overfor den tradition, vi er rundet af og står i. Det kan vi ikke lade være med – men vi tvinger ingen”.

Hvad er mission?

”Det har været vigtigt for mig at tage livtag med forståelsen af, hvad mission er. Nogle gange kan man tænke, at mission er forkyndelse, mens man så skal finde ud af, hvordan man placerer diakonien. Men jeg kan godt lide at se mission som en treklang af proklamation, diakoni og fællesskab. Jeg spekulerer ikke på, om jeg er diakonal lige nu eller jeg forkynder, for tingene er en enhed i mig selv, og jeg oplever, at vores elever responderer på, at det er et dynamisk hele.”