Jeg har altid været ”ham den flinke fyr”. Hvordan lærer jeg at sætte sunde grænser?

Kære panel,

Jeg er en mand på 42 år, der gennem længere tid har kæmpet med at finde en balance mellem at være der for andre og at tage vare på mig selv. Jeg har altid været typen, der gerne hjælper, og jeg er ofte den, som familie, venner og kolleger vender sig til, når de har brug for noget. Men efterhånden føler jeg, at det tager mere af min energi, end jeg har overskud til at give. Jeg har svært ved at sige nej, fordi jeg er bange for at skuffe andre eller virke egoistisk.

Samtidig mærker jeg en voksende frustration, fordi jeg føler, jeg bliver overset eller taget for givet. Det samme sker også i kirken, hvor jeg er og har været frivillig i mange opgaver. Jeg er nået til et punkt, hvor jeg gerne vil lære at sætte grænser og prioritere mig selv uden at føle skyld. Men hvordan gør man det som voksen, når man hele livet har været vant til at være ’den flinke fyr’, og opdraget til at hjælpe til i kirkens arbejde? Hvordan slipper jeg frygten for, hvad andre tænker om mig, og hvordan kan jeg finde en bedre balance?

Venlig hilsen Jonas

Hej Jonas

Tak for dit spørgsmål, du lyder som en mand, der er god at være venner med. En ven, man kan regne med, og som altid stiller op, når der er brug for det. Det er enormt værdifuldt at have venner som dig. Samtidig kan det netop være meget slidsomt at være den ven. Du skriver, at du gerne vil lære at prioritere dig selv uden at føle skyld og tænke på, hvad andre må tænke om dig. Det lyder til, at du livet igennem har været fokuseret på at være noget for andre som en helt naturlig del af din dna.

Når der i kirken bliver efterspurgt hjælp til en opgave, forestiller jeg mig, at du straks begynder at overveje, om det er noget, du skal melde dig til, og hvis der bliver spurgt flere gange, fordi ingen melder sig, så bliver det meget svært at sidde på hænderne for ikke selv at melde sig. Måske oplever du netop her dårlig samvittighed over ikke at melde sig, når der nu er et behov for hjælp. Det kan desuden være, at der er folk, der velmenende skubber til dig og opfordrer til at hjælpe til. Fordi ”det er jeg sikker på, at du vil være god til”.

Isoleret set kan det være svært at stå i disse dilemmaer, hvor det netop kan opleves som et valg mellem en opgave, der er vigtig at få løst, eller et egoistisk valg, hvor du prioritere tid på noget, der gavner dig selv. Netop oplevelsen af at træffe et egoistisk valg kan forstærke en skyld eller skam over et selvbillede, hvor man ser sig selv i et lys, som ikke stemmer overens med det billede, du selv ønsker at se.

Derfor er det vigtigt at se lidt anderledes på det at hjælpe og tilbyde sin hjælp og nogen gange også at sige fra, når du bliver spurgt om hjælp. Den hurtige, men måske også sværeste vej at gå, er åbenhed om, hvordan du har det. Vær ærlig over for dine venner og familie. Fortæl dem, at du til tider har svært ved at være ”den flinke fyr”. Fortæl dem, hvor meget du nyder at hjælpe til og hvilken glæde, det giver dig at se den forskel, det gør for dem, at du giver en hjælpende hånd.

Den hurtige, men måske også sværeste vej at gå,
er åbenhed om, hvordan du har det.
Vær ærlig over for dine venner og familie.
Fortæl dem, at du til tider har svært ved
at være ”den flinke fyr”.

Du behøver ikke nødvendigvis at komme med konkrete eksempler, men derimod beskrive din oplevelse af altid at stå til rådighed for andre, og hvor svært det er at sige ”nej”, når du bliver spurgt om hjælp. Hvis din familie og de nærmeste venner er nogen, du føler dig tryg ved, så fortæl dem gerne, at det er noget, du er blevet opmærksom på og ønsker at gøre noget ved. Inddrag dem i dine tanker, og lad dem komme med ideer til, hvordan du kan ændre dine tanker – måske sidder de med erfaringer, du kan bruge.

Men vigtigst af alt så får du herved gjort dem opmærksomme på, hvorfor du gerne vil ændre din adfærd. Når først de er forberedte på dette, så bliver det lidt nemmere næste gang, du vælger at sige fra til en opgave. Netop, fordi de nu ved, hvad det handler om, behøver de ikke at spekulere over, hvorfor du nu gør, som du gør. Samtidig betyder det, at du ikke selv skal gå med en oplevelse af skyld eller bekymring om, hvad de måtte tænke om dig. Fordi de netop er inddraget i dine tanker og overvejelser.

Du beskriver også, at du kan mærke, at din trang til at hjælpe tager mere af din energi, end du har overskud til. Det kan lyde, som om du i lang tid har slidt lidt for meget på dig selv og nu sidder fast i forventninger og pligter. Der er desværre ingen nem vej ud, når der skal laves forandringer i hverdagen, men til en start kan du begynde at prioritere noget, som du får energi af. Uanset om det er løbeture, aftener på sofaen foran fjernsynet, god mad eller afslappet hygge med venner og familie.

Sørg for at give dig selv lov til at blive forkælet og forkæl dig selv. Så der bliver ”energi-øer”, du kan se frem til at nå hen til. Hvis hverdagen bliver ene pligter og dårlig samvittighed over ting, som du burde, så bliver energien langsomt drænet ud af dig, og til sidst er overskuddet til at være noget for nogen helt væk. Så det er helt sikkert ikke uden grund, at du er blevet opmærksom på det og nu ønsker at handle på det.

Du vil sandsynligvis, over tid, kunne mærke, at energien igen vil vende tilbage, og lysten til at hjælpe andre igen vil vokse i dig. Som det helt sikkert har gjort tidligere. Prøv at tænke tilbage på perioder tidligere i dit liv. Har der mon været tidspunkter, hvor hjælpsomheden har givet dig et kick? Hvor du nærmest ikke kunne få nok af at hjælpe andre, og hvor det i høj grad var sjovt og energifyldt i stedet for at være en sur pligt?

Noget af det kan helt sikkert komme tilbage igen. Bare du giver det tid. Der er en tid til at arbejde og en tid til at slappe af. En tid til at plante, en tid til at rydde. Øv dig i at gøre det med god samvittighed, og hvis det er svært, så husk på alt det, du allerede har gjort og været for andre, og glæd dig over det og tro på, at der igen vil komme en tid, hvor overskuddet og lysten er der til at hjælpe og være noget for andre.

Men lige nu er det måske dig, der skal stå på skuldrene af nogle andre og lade dem bære, så er det sikkert dig igen senere. Jeg håber for dig, at du har mod på at give forandringerne en chance og se, hvad det kan gøre af godt for dig.

De bedste hilsner
Filip Smidt