Kyndelmisse: Kirkelig helligdag – og højsæson for overtro

Den 2. februar markerer mange kirker, at det er kyndelmisse, blandt andet ved at servere pandekager. Den oprindeligt kristne helligdag til minde om Marias renselse er dog også højsæson for overtro og varsler, fordi dagen falder, når halvdelen af vinterhalvåret er forbi.

Kyndelmisse går også under det folkelige navn ”Kjørmes-knud”. Kjørmes betyder kyndelmisse, mens ’knud’ betyder knude. Der er altså tale om vinterens knude eller midvinter. Derfor var det også til Kjørmes, at bonden skulle gøre status over fodersituationen. Samtidig skulle man sikre sig, at der var nok mad i spisekammeret, indtil der kunne skaffes nye forsyninger fra marker og haver.

Den kristne helligdag

Kyndelmisse eller lysfesten er oprindelig en katolsk helligdag til minde om Marias renselse 40 dage efter julefesten. Siden det 4. århundrede har den kristne kirke fejret, at Maria og Josef tog Jesus med til templet. Her profeterede den gamle Simeon ifølge Lukasevangeliet kap. 2, 25-32, at det lille barn ville blive et lys for hedninger. Denne profeti er vigtigere end mindet om Marias renselse, og i kirken er begivenheden derfor blevet til Candelarum Missa eller lysmesse. I middelalderen var kyndelmisse en festdag, hvor man indviede de lys, som året igennem skulle bruges i kirken.

Siden 1770 har dagen ikke været en officiel helligdag i Danmark, men netop i år falder kyndelmisse på en søndag. I mange danske folkekirker markerer man kyndelmisse som en lysfest ved en særlig aftengudstjeneste, hvor man har fokus på, at Jesus er Verdens Lys.

Lysfest i vintermørket

Digteren St. St. Blicher omtaler kyndelmisse i sangen ”Det er hvidt herude”. Her hedder det, at ”Kyndelmisse slår sin knude / overmåde hvas og hård”. Kyndelmisse er nemlig kendt som den koldeste tid på året. I Jeppe Aakjærs sang ”Sneflokke kommer vrimlende” omtales kyndelmisse med det folkelige udtryk ”Kjørmes-knud”.

Højsæson for overtro

Ligesom ved andre af årets overgange, fx fastelavn, Sankt Hans og nytårsaften, har folk traditionelt prøvet at sikre sig lykke, held og Guds velsignelse over fremtiden. Sankthansaften brænder man en symbolsk heks på bålet som et tegn på, at man forsager det onde, før dagene begynder at blive kortere og natten længere. Til fastelavn har man sorte katte på tønden som et symbol på Den Onde, der skal jages væk før fastetiden op til påske.

Også nytårsaften har traditionelt været forbundet med en række kulturelle ritualer, som har mere at gøre med overtro end kristen tro. For det, der ligger foran én, er ukendt og derfor skræmmende, så folk har taget deres forholdsregler. Til kyndelmisse har danske bønder tidligere fejret Kjørmes-gilder med flæsk, øl, æbleskiver, pandekager og andet godt. Det skyldes blandt andet ønsket om at beskytte sig mod ulykker. Ifølge folketroen har man nogle stedet ment, at flæsk kan forebygge rygsmerter og forhindre hungersnød – og at julebrødet kunne forhindre både hovedpine og hugormebid.

I tidsskriftet Skalk hedder det om kyndelmisse: ”Mange steder blev den helligholdt som ”lille jul”, og hvis man den aften sparede på maden, kunne man forberede sig på et magert år.”
Det blev også sagt, at hvis man fandt et godt æble i sit forråd til kyndelmisse, kunne man holde sig sund vinteren igennem.

Håb om gode vejrvarsler

På kyndelsmissedagen har man haft for skik at tage varsler mht. vejret. Håbet var, at resten af vinteren ville være mild, at foråret var lige om hjørnet, og at sommerhalvåret ville give godt udbytte til lader og spisekamre: Hvis det blæste så kraftigt, at ”18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved jorden” eller ”hvis lærken høres første gang til Kyndelmissedag”, betød det, at vejret snart ville blive lunere.

Det er også blevet sagt, at ”kyndelmisse tø giver 100 læs hø” – altså at tøvejr på kyndelmissedagen varslede en god høst. Nogle steder har man pisket frugttræer med ris for at sikre en god høst eller foretaget rituelle pløjninger for at sikre sig fyldte lader.

Pindsvin bliver til gnaver

I komedien Groundhog Day (En ny dag truer) fra 1993 skal den sure meteorolog Phil Connors dække et særligt vejrvarsel i landsbyen Punxsutawney i det nordvestlige Pennsylvania. Hvert år på Groundhog Day konsulterer landsbyen nemlig et murmeldyr, som hentes ud af sit vinterhi. Forventningen er, at hvis dyret bliver skræmt over at se sin egen skygge og vender tilbage til sit vinterhi, vil vinteren vare ved i seks uger. Hvis dyret ikke ser nogen skygge, vil foråret komme tidligt.

Skikken med Groundhog Day har rødder i den gamle kyndelmissetradition, hvor præsterne ville velsigne og uddele lys til brug i vintertiden. Lysene repræsenterede vinterens længde og kulde og kunne således ifølge folketroen give et fingerpeg om forårets komme. Tyskerne og hollænderne brugte tidligere også et pindsvin til at forudsige vejret. Da de kom til Amerika som nybyggere og bosatte sig i Pennsylvania, var der dog ingen pindsvin.

Derfor blev denne art udskiftet med det mere udbredte murmeldyr, altså en ”groundhog”, lyder forklaringen. Ligesom i filmen Groundhog Day fejres den 2. februar flere steder i USA som en festdag med mange af de indslag, man normalt finder ved en byfest.