Missionsselskab forlader Kina efter 123 år

For nogle er det garanteret trist, men Misjonsalliansens ledelse ser nedlæggelsen af arbejdet i Kina som nødvendigt og rigtigt. Det er nemlig helt i tråd med deres måde at arbejde på.

”Det er specielt, at vi stopper arbejdet i det land, hvor det hele startede, men det er også rigtigt at komme videre til steder, hvor behovene er endnu større end i Kina,” siger generalsekretær Heidi Sandvand Hegertun til Kristelig Pressekontor i anledning af den historiske lukning. Hun opsummerer: ”Først var vi i Kina fra 1901 til 1949, og så genoptog vi arbejdet der i 1992. Når vi nu trækker os fra nytår, er et kapitel ved at lukke,” siger Hegertun.

Stolt af sundhedsarbejde

Allerede for over 100 år siden udviklede Misjonsalliansen sig i retning af at blive en såkaldt lægemission, og når missionærpar blev sendt ud, kunne manden sagtens være læge og hustruen sygeplejerske. Organisationen har gennem tiderne lagt stor vægt på lægehjælp til de fattige, og i slutfasen i Kina har de koncentreret indsatsen om projekter rettet mod fysisk rehabilitering og et bedre tilbud til handicappede børn. Uddannelse af personale, der kan udføre sådanne ydelser, har også været central.

”Arbejdet med at opnå en ergo- og fysioterapeutuddannelse af høj kvalitet har givet utroligt gode resultater. Vi har arbejdet tæt sammen med lokalbefolkningen og med institutioner og myndigheder,” oplyser Hegertun, som fortæller, at Misjonsalliansen fra starten har været optaget af at facilitere lokal overtagelse af projekterne.

”Det er de lokale, der skal definere problemerne og eje løsningerne, og det har vi opnået på en unik måde. Opmærksomheden på god og korrekt behandling af patienter, der har behov for fysisk genoptræning og god opfølgning, er øget. Det gælder især børn. Vi har også arbejdet på at hjælpe pårørende, hvad enten det er forældre eller andre værger. Et af projekterne er et center i Kunming i det sydvestlige Yunnan-provinsen,” siger hun.

Noget af indsatsen har handlet om holdninger. ”Det har været meget skamfuldt i Kina at få børn med handicap. Det har til dels med etbarnspolitikken at gøre. Det har gjort det ekstra svært,” mener Hegertun og henviser til det, hun kalder ”forfærdelige historier”, hvor børn bliver fravalgt, fordi de er ”det forkerte køn” – altså piger – eller har en form for handicap.

Lokal ledelse

Der er lagt mange kræfter i at forbedre systemer og udstyr omkring patienter og brugere af ydelserne på hospitaler og daginstitutioner. Gennem årene har Misjonsalliansens samarbejdspartnere overtaget mere og mere af projektansvaret, og Misjonsalliansen har oplevet markante ændringer i adfærden hos både lokale medarbejdere og overordnede myndigheder. Det gælder ikke mindst i budgetprocesser. Det viser ifølge organisationen, at partnerne er klar til at overtage ledelsen af ​​projektet.

– Hvorfor stoppe, når det går så godt?

”Det er der, vi skal stoppe. Her har vi opnået gode resultater og har samarbejdspartnere, der er villige til at overtage arbejdet. Så er det vigtigt for os at komme videre, for vi vil altid hen, hvor behovene er størst. Det vil vi som organisation tilpasse os,” siger Hegertun.

I stedet for at blive i Kina vil Misjonsalliansen nu investere mere andre steder, ikke mindst i Afrika, hvor størstedelen af ​​verdens fattigste lande ligger. Det er også i tråd med det geografiske skift i bredden af ​​det norske bistandslandskab. Misjonsalliansen rykker derfor stærkere ind i et ludfattigt land som Liberia, hvor de har været i 15 år, og hvor der er få andre bistandsaktører.
”Uganda er det sidste land, vi har engageret os i. Der startede vi sidste år, i samarbejde med Strømmestiftelsen,” forklarer Hegertun.

Missionshelt

Den alvorlige unge mand i centrum af Misjonsalliansens historie er måske ikke en af ​​de mest kendte uden for organisationens egne rækker. Ludvig Eriksen er en af ​​flere missionshelte fra slutningen af ​​1800-tallet, der gjorde en stor indsats under fjerne himmelstrøg og ofrede meget. Eriksen, der blev født i 1866, kom fra Vikersund. Han tilbragte et anstrengende liv som Kinamissionær, missionsleder og prædikant og kæmpede meget med svigtende helbred. Han skrottede derfor sine planlagte studier, og han døde ret tidligt, kun 57 år gammel. Mod slutningen af ​​sit liv afsluttede han dog alligevel en doktorgrad i teologi.

Da han var 25, mens hans helbred var relativt godt, fulgte han et stærkt personligt kald og rejste til Kina som missionær. Eriksen arbejdede her fra 1891 til 1900, i den allerførste fase af norsk missionsvirksomhed der. Han arbejdede mest i den nordlige provins Indre Mongoliet. Det meget brutale Bokseroprør startede i 1898 og voksede stærkt i 1900. Flere af Eriksens nære kinesiske medarbejdere blev derefter dræbt og missionsstationer ødelagt.

Et stærkt had til udlændinge dukkede op, og Eriksen vendte tilbage til Norge. Vel hjemme etablerede han i 1901 Missionshjemmet på Stabekk i Bærum. Dannelsen af ​​Den Norske Misjonsallianse regnes fra dette tidspunkt. Der blev indsamlet penge til flere missioner, og i 1910 blev syv missionærer sendt ud, de fleste til Kina. Eriksen havde selv planer om at vende tilbage til Kina, men sådan blev det ikke – for hans helbred svigtede.

Krævende

Generalsekretær Heidi Sandvand Hegertun er imponeret over den indsats og den offervilje, som Ludvig Eriksen og andre pionerer udviste. ”Assistancen er ikke kun en teknisk indsats. Det handler også om, hvad ildsjæle og idealister kan opnå, som i Eriksens tilfælde,” siger Hegertun til KPK. ”Eriksen må have oplevet al nøden i Kina som overvældende, og det må have krævet et enormt mod at være der. Det er noget, vi skal tage med os fra vores tid på landet. Denne arv er vigtig for os,” siger hun til KPK.

Misjonsalliansen

Misjonsalliansen er en tværkirkelig missions- og hjælpeorganisation med arbejde i Afrika, Asien og Sydamerika. Året for foreningens stiftelse er sat til 1901, da grundlæggeren, Ludvig Eriksen (1866-1924), etablerede Missionshjemmet på Stabekk i Bærum. Misjonsalliansen hed indtil 1933 Tsjili-missionen, opkaldt efter en af ​​de byer i Indre Mongoliet i Kina, hvor Eriksen arbejdede i 1890’erne.

Organisationen har indtil slutningen af ​​2024 arbejdet med diakonale udviklingsprojekter i Bolivia, Brasilien, Ecuador, Etiopien, Filippinerne, Liberia, Uganda, Vietnam og Kina. Hovedmålene med arbejdet har været at bekæmpe fattigdom, fremme retfærdighed og dele kristen tro og Guds kærlighed. Misjonsalliansen er en stor aktør inden for finansiel inklusion og mikrofinansieringsaktiviteter, og et vigtigt arbejdsfelt er beskyttelse af udsatte børn.

Organisationen modtager statsstøtte til sine bistandsprojekter gennem Norad, men har også mange tusinde donorer i Norge.