Ruslands regering og kirken prøver at nedbringe aborttallet
Den russisk-ortodokse kirke prøver med filmen ”Mors brev” at ændre befolkningens holdning til abort og dermed nedbringe landets høje aborttal.

Ingen andre steder i verden er abort så lettilgængelig som i Rusland. Sådan har det været i mange årtier. Nu viser dystre demografiske statistikker fra 2024, at tiden er kommet til at ændre denne abortkultur. Men det er ingen nem opgave, skriver CNE.news.
”Mor, vil du ikke nok lade være med at slå mig ihjel,” lyder de sidste ord i en trailer til en dramafilm, der dukkede op i russiske biografer i efteråret. Det er en rørende film, der anviser mange alternative måder at håndtere en uønsket graviditet på – udover det at afslutte den. Filmen ”Mors brev” er produceret af Spas TV, den føderale kanal forbundet med den russisk-ortodokse kirke. Målet med filmen er at ændre nationens holdning til abort.
Hensynet til kvinders karriere
Allerede i Sovjetunionens første år, i 1920’erne, blev abort legaliseret i landet, for at give kvinder en chance for at få en karriere. De fleste af disse holdninger fra kommunisttiden har overlevet til i dag. Ifølge statistikkerne lå det årlige antal afsluttede graviditeter på 506.000 i 2022. Dette tal er faldet fra over 1,1 millioner i 2010, men aborttallet er stadig meget højere end blandt kvinder i mange vesteuropæiske samfund.
Hvor der kun er syv aborter for hver 1.000 kvinder i mange vestlige lande (som Tyskland, Holland og Belgien), topper Rusland dette tal med 13 aborter pr. 1.000 kvinder, viser internationale oversigter. De danske tal adskiller sig dog ikke meget, da der i 2019 blev foretaget 12 aborter pr. 1.000 kvinder her i landet. Grønland topper dog listen med hele 84,7 aborter pr. 1.000 kvinder.
Strengere love
Det er ikke svært for russiske kvinder at afslutte en graviditet. På offentlige hospitaler kan russiske kvinder få gratis abort, mens private klinikker tilbyder ydelsen mod betaling. Til gengæld har de private klinikker ingen ventelister, og servicen er ofte bedre end på de offentlige klinikker. Selv abortmedicin er altid let at få fat i: kvinder, der ønsker at afslutte deres graviditet på et tidligt tidspunkt, kan købe ”fortrydelsespiller” uden recept.
Men for nylig har den russiske regering foretaget nogle ændringer i disse love. Det er blevet sværere at få fat i abortpiller de seneste år. Siden september 2023 har man fx ikke kunnet købe piller som misoprostol og mifepriston uden recept. Kritikere af ændringerne mener dog, at disse lægemidler bør være tilgængelige, fordi de i små doser kan bruges som ”nødprævention”.
Regionale forbud
Myndighederne i flere russiske regioner har også ændret i den lokale lovgivning. I Nizhni Novgorod forsøgte lokale myndigheder at indføre en lov, der forbyder aborter i private klinikker. Men fordi loven var i modstrid med den føderale lovgivning, blev forslaget trukket tilbage. I mange andre regioner har lovgiverne forsøgt at indføre lignende restriktioner. De fleste regionale udkast til abortforbud i private klinikker er dog ikke blevet gennemført.
Selvom lovgivningen ikke blev vedtaget, er der regioner, hvor de private klinikker har forstået budskabet. I Republik-ken Tatarstan, for eksempel, blev omkring tredive private klinikker bedt om at holde op med at afslutte graviditeter. Nitten af dem besluttede at stoppe med at udføre aborter. Det samme skete på Krim-halvøen, i Kursk-regionen og i mindst seksten andre russiske regioner, skriver CNE.news.
Mange af disse russiske regioner har allerede vedtaget en lovgivning, der forbyder russere at presse kvinder til at få en abort. Denne lov skal angiveligt beskytte kvinder mod pres fra deres mænd eller arbejdsgivere. I byen Nizhni Novgorod kan tilskyndelse til abort nu straffes med en bøde på 200.000 rubler (omkring 1.900 euro).
Liberale kritikere
Ifølge Meduza, en vestlig støttet medieplatform, forsøger de russiske myndigheder nu at forbyde abort i private klinikker for at få mere kontrol over aborttallet. ”Det er sværere at forsvare sine rettigheder på de statsdrevne hospitaler,” skriver platformen. Også USA-finansierede medier på russisk som hjemmesiden Current Time skriver om ”reproduktiv vold” eller ”pres for at reproducere”.
Mange af disse liberale nyhedsmedier, som er fortalere for abort, frygter et fuldstændigt abortforbud og kalder det et rædselsscenarie. Meduza skriver, at ”et forbud vil bringe Rusland tilbage til middelalderen”.
De fleste af disse oppositionsplatforme er finansieret af vestlige ngo’er og bliver betegnet ”udenlandske agenter” fra officielt hold i Rusland.
Kirken: ”Abort er mord”
Mange russere mener nu, at forandring er nødvendig. Den russisk-ortodokse kirke er også begyndt at tale mere tydeligt ved betegne abort som ”mord”.
I nogle regioner sender aktivister fra den ortodokse kirke et brev til gravide kvinder fra den russiske patriark, Kirill. Dette projekt kaldes ”Hej, mor”, og formålet er at afholde vordende mødre fra at abortere deres børn ved at støtte dem økonomisk, socialt og moralsk.
Politisk bekymring
Ikke kun kirken, men også den russiske sundhedsminister, Mikhail Murashko, kæmper imod aborterne. Ministeren udtalte således i 2023 sin fordømmelse over kvinder, der vælger karrieren frem for det at få børn. Præsident Vladimir Putin er ligeledes bekymret for den demografiske udvikling. Men ifølge Putin ligger løsningen på abortspørgsmålet ikke kun i stramninger af lovgivningen, men også i social støtte. Hvis de økonomiske forhold forbedres, vil folk få flere børn, mener præsidenten, der samtidig understreger, at han ikke ønsker at krænke ”kvinders rettigheder og friheder”.
Men måske er der et holdningsskifte på vej, som kan styrkes yderligere gennem filmen ”Mors brev”, vurderer CNE.news: Ifølge en undersøgelse fra meningsmålingsinstitutionen VTsIOM steg antallet af russere, der anser abort for uacceptabelt, fra fire procent i 2016 til 13 procent i 2022. I et land, hvor aborter tidligere var den mest almindelige præventionsform, ser det ud til, at kulturen langsomt ændrer sig.