Stop volden, start helbredelsen – fire politiske anbefalinger til at mindske religiøs forfølgelse syd for Sahara
Open Doors har i forbindelse med høringen i Udenrigsudvalget den 15/1 uddelt en bog med fire politiske anbefalinger til at påvirke udviklingen i retning af at mindske religiøst betinget, ofte voldelig, forfølgelse i Afrika syd for Sahara. Stop volden, start helbredelsen!
I bogen skriver Open Doors generalsekretær Jens Kristian Lund Jensen:
”Afrika syd for Sahara er det sted i verden, hvor religiøst motiveret vold mod kristne er værst – og omkring halvdelen af de 32,5 millioner, der er internt fordrevne på grund af vold og væbnede konflikter i regionen, er kristne. Selvom volden ikke kun rammer kristne, viser analyser af angrebene i for eksempel Nigeria, at Boko Haram, ISWAP og militante fulanigrupper bevidst er gået efter at ramme kristne samfund og kirker. På min egen rejse i kølvandet på de angreb, der fandt sted i delstaterne Benue og Plateau i det centrale Nigeria i sommeren 2023, så jeg netop dette mønster bekræftet. Her var det altid den lokale kirke, der blev brændt ned først, inden ødelæggelserne fortsatte til landsbyens øvrige huse under de utallige angreb, der fandt sted i sommeren 2023 og igen i julen samme år. Derudover har de nigerianske sikkerhedsstyrker regelmæssigt undladt at reagere effektivt eller rettidigt på voldelige angreb mod kristne, ligesom der er en kultur for straffrihed over for forbryderne. Det skaber grobund for, at de voldelige angreb kan fortsætte, eftersom de kristne generelt ikke selv sætter sig til modværge med våben.
Baggrunden for angrebene
Årsagerne til den islamistiske oprustning, vi ser i regionen, er komplekse. Svage stater, korruption, spredning af våben og økonomisk ulighed har skabt grobund for, at ekstremisme baseret på religion og politisk ideologi har bredt sig – med adskillige militante, islamistiske grupper spredt ud over hele regionen. I Open Doors’ rapport No Road Home peges der på disse forklaringer:
”Fattigdom og politisk ustabilitet forsinker traditionelle markører for mandighed såsom ægteskab, stiftelse af familie og at finde arbejde, hvilket gør unge mænd sårbare over for rekruttering. Ved at tilslutte sig islamistiske militser får de løfte om gensidig beskyttelse samt livsvigtige økonomiske ressourcer. Som følge af manglen på akademisk eller religiøs uddannelse er mange unge mænd påvirket af retorikken fra radikale, islamistiske lærere. Vold begået af militante, islamistiske grupper er steget til alarmerende niveauer på tværs af Afrika syd for Sahara. Det er vigtigt at huske, at islamismen markerer et skift væk fra islam som tro til islam som en radikal, politisk ideologi og bevægelse. (…) Under denne ekstreme fortolkning af sharia (islamisk lov) accepteres vold som et berettiget middel til at skabe en ren islamisk stat. De tre terrorgrupper, der er ansvarlige for flest terrorrelaterede dødsfald i 2022, har islamistiske, ekstremistiske rødder – Islamisk Stat (IS), Al-Shabaab og Jamaat Nusrat Al-Islam wal Muslimeen (JNIM). I 2022 fandt 60 % af verdens terrordødsfald sted i Afrika syd for Sahara – en stigning på 8 % i forhold til året før. Afrikas Sahelregion alene tegnede sig for 47 % af de globale terrordødsfald i 2023, sammenlignet med kun 1 % i 2007. Historisk etnisk-religiøs mistillid, spredningen af våben i Sahelregionen, opbakning fra stedfortrædere og tilstedeværelsen af udenlandske krigere forværrer alle den fortsatte vold.”
Hvordan svarer vi på disse udfordringer fra politisk hold i Danmark?
Sikkerhed, humanitær bistand og udvikling er i sagens natur forbundet på tværs af det afrikanske kontinent. Disse investeringsområder skal koordineres for at skabe bæredygtighed i regionen samt reducere cyklusser af vold og fordrivelse. Stabilitet i regionen, reduceret global migration og i sidste ende bæredygtig udvikling er i Danmarks interesse. Vi ser fire områder, der trænger sig på, når det drejer sig om at påvirke udviklingen i retning af at mindske forfølgelse på grund af religion i Afrika syd for Sahara inden for kategorierne religion, køn, retfærdighed og udvikling.
1. Religion
Hele tros- og religionsfrihedsdebatten skal måles på, om det bliver til handling. Bevidst og gennemtænkt handling, der sikrer tros- og religionsfrihed i praksis. Derfor foreslår vi, at tro skrives ind som sårbarhedsfaktor i alle danske udviklingsprogrammer. Det skal med andre ord altid give point, når man som dansk hjælpeorganisation søger statslige midler til udviklingsprogrammer, hvis man i sit ansøgningsmateriale integrerer programmer, der arbejder for at sikre konvertitter og andre troende den retsstilling i praksis, som de på papiret har i medfør af international lov.
Sådan er det ikke i dag. Det er 63 år siden, vi fra dansk side begyndte med bilaterale udviklingsprogrammer i 1962. Det er på tide med et kursskifte, der sikrer, at tros- og religionsfrihed medtages i enhver vurdering fremover.
2. Køn
Der er knap 35 millioner internt fordrevne i Afrika syd for Sahara. De fleste af dem er kvinder og børn. Vi bør etablere målrettede programmer til at hjælpe fordrevne kvinder og piger i flygtningelejrene. Kvinder og piger i såvel officielle som uofficielle flygtningelejre er dobbelt sårbare som medlemmer af minoritetstrosretninger. Her kan specifikke indsatser spille en vigtig rolle i bekæmpelsen af voldelig ekstremisme. Ifølge Open Doors’ kønsrapport fra 2024 er kvinder og piger fra religiøse minoriteter stærkt påvirkede af fordrivelse på grund af deres køn og tro.
Denne kombination gør dem meget sårbare over for seksuel og kønsbaseret vold, hvilket kan have alvorlige langsigtede konsekvenser for deres liv ud over det første traume af angrebet. Tvangsfordrivelse rammer kvinder og børn, som i forvejen er dobbelt sårbare i mange områder, uforholdsmæssigt hårdt.
3. Retfærdighed
I dag er der i høj grad straffrihed for mange terrorhandlinger i subsaharisk Afrika. Vi bør fra dansk side prioritere at styrke de afrikanske regeringers tekniske kapacitet til at efterforske og retsforfølge terrorhandlinger. Det kan vi gøre ved at tilbyde uddannelse til relevante embedsmænd (såsom medlemmer af terrorbekæmpelsesenheder inden for de nationale kriminalefterforskningshold) i udvikling af strategi for efterforskning, retsforfølgelse og pådømmelse af terrorsager.
4. Udvikling
Open Doors arbejder altid igennem lokale partnere, fordi der er en stor tillid lokalt og regionalt til lokale civilsamfundsaktører. I en afrikansk kontekst er den vigtigste civilsamfundsaktør mange steder den lokale kirke. Derfor anbefaler vi, at vi fra dansk side investerer i og udnytter kirkernes og religiøse lederes offentlige troværdighed. Invester i tværreligiøse programmer, der adresserer konflikter relateret til religion og konkurrence om materielle ressourcer samt arbejder hen imod at opbygge modstandsdygtighed og fremme bæredygtig fred mellem samfund.
Ifølge Afrobarometer-undersøgelsen fra 2016 stoler vestafrikanere på deres religiøse ledere mere end nogen anden form for autoritet, idet 72 % af respondenterne angiver, at de har tillid til disse institutioner. Udnyttelse af denne tillid på tværs af afrikanske trosledere har vist sig at øge den bæredygtige indvirkning og dermed investeringsafkastet af udenlandsk bistand.