Taknemlighed i en mørk tid

Juleaften lærte jeg noget vigtigt af et af vore børnebørn. Han er fire år, og da han fik sin første julegave, var han lykkelig. Det var en nøglering med en isbjørn – lige den han havde ønsket sig. Han fik også andre gaver, og taknemligheden og jubelen steg i takt med hver enkelt gave. Men det kulminerede og nåede sit klimaks, da han fik en gave af far og mor. Han jublede højt, knugede gaven i hånden og løb hen til sine forældre og sagde: ”Tak mor! Tak far!”

Men det var vel at mærke inden, han havde åbnet pakken! At sige tak for en gave, inden man har åbnet den, er vel udtryk for den højeste grad af glæde og taknemlighed. Jeg tænkte meget over det ved årsskiftet, hvor man jo kan gribes af frygt, bekymring og måske også modløshed over at tænke på det nye år, der ligger foran. For hvad gemmer sig mon i de kommende dage og måneder? De er pakket ind og ligger skjult i mørket. Men ved årsskiftet tog jeg den beslutning, at jeg hver dag vil øve mig i taknemlighedens kunst. Jeg vil øve mig i at gøre som han: tage imod hver dag med barnlig glæde, jubel og taknemlighed.

Det er i øvrigt noget, vi som kristne bør øve os i og tilskynde hinanden til. En kristen skal kendes på glæden og lovsangen. Ikke fordi alt er lyst, rigt og poleret omkring ham eller hende, men også når det er mørkt. Fra en kristen bør der lyde en lovsang, glæde og taknemlighed, også midt i mørket. Kristne skal være som nattergalen, der lader sin glæde og lovsang lyde, selv når det er bælgmørkt og uvejr. Jeg har i mange år haft disse ord af Luther liggende i min bibel: ”Når jeg er for bedrøvet til at bede, så begynder jeg at takke og lovsynge.”

Så, når vi føler, at verden bliver mørkere, og ondskaben tager til, når vold, krige, uro, frygt og bekymringer truer med at tage magten over os og over verden, så skal lovsangen lyde. Vi skal som kristne ikke gå med bøjede hoveder og sukke bekymret og frygtsomt over verdens gang og tidens mørke tegn og skyer. Jesus siger selv: ”Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig.” (Lk 21,28).

Ret jer op, løft jeres hoveder og sig Gud tak midt i mørket. Sig tak med jubel og glæde for den uåbnede gave, for den er fra jeres himmelske far.