Tværkirkelig konference: Når kirken løfter trivslen for børn og unge

213 deltagere fra hele landet og mange forskellige kirker og organisationer var i sidste uge samlet i Odense. Den tværkirkelige konference ’Når kirken løfter’ foregik onsdag den 15. januar i Bykirken. Konferencens fokus var trivselskrisen blandt børn og unge og kirkens opgave i at bidrage til at løse den.

Fra konferencens arrangørgruppe lyder det fra institutleder fra Kristent Pædagogisk Institut, Hanne Terp Legarth, at de er meget godt tilfredse med konferencen og den brede, kirkelige tilstedeværelse. Efter velkomst lagde akademisk seniorkonsulent hos Areopagos, Bent Bjerring-Nielsen, ud med at tale om fortællinger, som former os. Det var et oplæg med de større perspektiver i tidsånden, hvor Bent Bjerring-Nielsen lagde særligt vægt på fire grundfortællinger, som former os:

Sekulariseringen med fortællingen om Guds død – eller svagelige tilstand. Individualismens fokus på enkeltindividets suverænitet og autonomi. Videnskabstroen, hvor videnskaben har højeste autoritet og om menneskets kontrol over naturen. Sidst: Udviklingstroen, troen på vedvarende fremskridt. Efter de overordnede penselstrøg i tidsånden var malet af Bent Bjerring-Nielsen, trådte præst i Aalborg Vineyard, Thomas Willer, til med fokus på, hvad disse grundfortællinger betyder for børn og unge i dag. Helt kort kan fortællingen til børn og unge ifølge ham koges ned til, at de unge ikke er gode nok og skal tage sig sammen.

Præstation, følelser, tempo

Thomas Willer lagde særligt vægt på tre grundfortællinger for tidens børn og unge. Først: Præstations-narrativet, som siger, at man er, hvad man præsterer, og at man kun har et godt liv ved, at man præsterer succesfuldt på alle områder af sit liv. Det kan føre til følelser af skam, utilstrækkelighed og stress, pointerede han. Samtidig er der psykologiserings-fortællingen, hvor følelser overtrumfer sandhed:

”Vores følelser fortæller os, hvad der er sandt, og vi må helst ikke føle ubehag ved noget,” forklarer Thomas Willer. Præstations-presset plus sandheden forsøgt gjort subjektiv kombineres med endnu en stress-faktor i form af, hvad Thomas Willer kalder accelerations-narrativet. ”Vi skal hele tiden gøre noget, det skal gå hurtigere og stærkere, vi skal kontrollere alt,” forklarer Thomas Willer.

Fornemmelsen kan ifølge ham være, at man bliver overhalet indenom, hvis man ikke har fart på; en følelse af at være bagud og ikke at nå det hele. Han peger på politiske dagsordener såsom nedlæggelsen af 10. klasse som et eksempel på accelerations-narrativet. Thomas Willer læner sig op ad teologer, filosoffer og forskere i sit oplæg og kommer med konklusionen, at de tre narrativer har det til fælles, at man mister mening og formål, fordi det kommer til at handle om ens egne behov frem for, hvad der giver mening. Så tiden skriger på håb og mening.

Håb i øjenhøjde

Hvor kan håbet komme fra? Det fulgte Anne Thompson op på, hvor der også var den ene af to sessioner med samtaler for deltagerne i på forhånd opdelte grupper.  ”Jeg synes også, at det med at få folk til at snakke sammen fungerede godt,” siger Hanne Terp Legarth fra arrangørgruppen og glædes over, at det fik deltagerne til at snakke på tværs af kirker. Anne Thompson arbejder som præst i Metodistkirken i Vejle og med fokus på åndelighed hos børn og unge.

Hun understregede det vigtige i, at man ikke kun siger til børn og unge, at de er velkomne; men at de også føler sig velkomne. Hun påpegede det gode i at hjælpe dem med at tjene i menigheden og erkende betydningen af barnets egen trosrejse. Anne Thompson lænede sig op ad den amerikanske, lutherske teolog Marcia Bunges budskab om, at vi er nødt til at fortælle teologi og bibelhistorier med fokus på, hvad Gud gør, og hvem Gud er og deraf lære Gud at kende.

Og så var det frokosttid, hvor snakken gik i foyeren. Tilbage i kirkesalen var der paneldebat under overskriften ’Hvordan kan kirken løfte i samfundet?’, hvor Frederik Vad (S) manglede. Men formand for Dansk Ungdoms Fællesråd Christine Ravn Lund og formand for Folkehøjskolernes Forening Lisbeth Trinskjær deltog. Moderator for debatten var Lucas Skræddergaard, netværksmedarbejder hos Folkekirkens Migrantsamarbejde.

Begge kvinder talte for at modne børn og unge ved at give medansvar. Lisbeth Trinskjær henledte opmærksomheden på, at det ikke er, fordi børn og unge er en guddommelig fejltagelse, at de er fejlbarlige – men at vi alle er det.

Angst versus bange

Med på tilsendt videooplæg holdt børnepsykolog og lektor Dorte Toudal Viftrup oplægget ’Åndelige fortællinger som ressource for børn og unge’. Hun talte om tidens fokus på psykiatriske diagnoser. Herunder den vigtige skelnen mellem følelsen af at være bange og diagnosen angst, ligesom det gælder for følelsen af at være ked af det og diagnosen depression. Dorte Toudal Viftrup pointerer, at det er vigtigt, hvordan man snakker om følelser, fordi sproget påvirker virkeligheden.

Et eksempel er ifølge hende, at det at være bange er noget, man kan handle sig ud af, hvorimod angst er noget, man skal af med, fordi det er sygt. Dorte Toudal Viftrup snakkede på hverdagsdansk om det vigtige i at komme igennem ’bøvl’: At tingene godt kan være svære – også for børn og unge, men at man kan komme igennem, og hvor det er vigtigt med voksne, der kerer sig om børn og unge.

Spørgsmål i dialog

I en session kaldet ’Springbrætsfortællinger’ stod fire mennesker frem med korte oplæg. Børnepræst i København Vineyard og koordinator for børn i Vineyard Danmark, Kathrine Jul Chercka, lagde ud. Hun finder det trist, når unge opvokset i kirken forlader kirken og lagde vægt på det vigtige i, at børn og unge tager ejerskab i egen tro. Kathrine Jul Chercka nævnte flere eksempler på finurlige samtaler med børn om tro, hvor tilgangen er sammen med barnet at stille spørgsmål om Gud og sammen gå på opdagelse i, hvordan det mon kan hænge sammen.

I det hele taget fremhævede hun spørgsmål som en måde at gå i dialog med børn om troen såsom: ”Hvordan man ville have haft det i en given situation som den i en bibel-historie? Har du oplevet noget lignende?” Ved at voksne stiller spørgsmål, stiller børn også spørgsmål, er hendes erfaring. Erik Hviid Larsen er sognepræst i Betlehemskirken i København og stiftspræst for børn og unge med særlige behov – eller særlig intelligens, som han udtrykker det. Der var fortællinger om nogle af de skæve input, mennesker med særlig intelligens kan bringe ind i forståelsen af Gud.

Mentorer til unge i kirken

En anden deltager med springbrætsfortælling var Jonas Ægidius, som arbejder med børn og unge ved Lindehøj Kirke, en folkekirke i Herlev. Fra kirken har de et omfattende arbejde med unge gennem Nexus, hvor cirka 100 unge er med. Blandt andet stilles der mentorer til rådighed, hvor de unge kan få samtaler og deri eksklusiv voksenopmærksomhed. Han fortæller de nye i fællesskabet, at de godt kan forberede sig på at blive skuffede, fordi det er ikke et perfekt fællesskab.

Jonas Ægidius påpegede, at unge ikke kun bærer egne byrder, men også andres byrder. Han opfordrede tilhørerne til at reflektere over, hvem unge deler tanker med hvis ikke familie og venner. Og at blive ved med at invitere unge til mentorsamtaler. Et citat fra en af de unge i Nexus lyder: ”Gennem troen på Gud har jeg fundet stor værdi i mig selv, som gør, at jeg kan hvile mere i mig selv, og det gør, at jeg har et mindre behov for at få anerkendelse andre steder og har nemmere ved at sige nej til andre.”

Gospel fra Aarhus

Til slut som springbrætsfortæller gik Daniel Ostersen på. Han har fået megen opmærksomhed og er gået viralt som korleder for gospelkoret Praise, som samler skarer af unge i Aarhus. Udover sin tjans som korleder studerer Daniel Ostersen teologi og er sporleder i Børne- og UngdomsOase. Til sit korte oplæg forklarede Daniel Ostersen, at det var ’krudt i røven’, der fik ham og vennerne i gang med at starte et gospelkor for unge. De ville gerne skabe begejstring om Jesus, og tingene blev lagt til rette for dem med koret.

Gospelkoret er et uforpligtende fællesskab med vægt på, at det skal være et sted uden dømmende blikke. Nogle unge, som er kommet i koret, er også begyndt at gå i kirke. Til at illustrere begejstringen med os andre sluttede konferencen med en omgang gospelsang, hvor vi blev delt op i tre korhold. Daniel Ostersen stod på scenen bag keyboardet og dirigerede os – også ned i knæ med knips og syngende hvisken. Sådan sluttede konferencen: Med deltagere fra landet og kirkelandskabet rundt – lovsyngende til ham, der kan løfte kirken og give håb: Jesus Kristus.

Håb er også, hvad Hanne Terp Legarth fra arrangørgruppen bag konferencen tager med sig: ”Både det at kirken har et håb at give videre, men også et håb om at vi kan finde ud af at samle os og tale på kryds og tværs”.

Fakta om konferencen ”Når kirken løfter”

• Den tværkirkelige konference fandt sted onsdag den 15. januar i Bykirken i Odense

• Temaet for konferencen var trivsel og mangel på samme blandt børn og unge, samt hvordan kirken kan bidrage til at løfte trivslen

• Arrangørgruppen tæller ni personer fra forskellige steder i det kirkelige landskab

• Udover den centrale arrangørgruppe stod en række danske, kirkelige organisationer som medarrangører: Baptiskirken i Danmark, Baptisternes Børne- & Ungdomsforbund, Børne Og UngdomsOase, Dansk Bibel-Institut, Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, Danmarks Unge Katolikker, Den Katolske Kirke i Danmark, Evangelisk Luthersk Mission, Evangelisk Luthersk Netværk, Evangelisk Frikirke Danmark, Evangelisk Frikirkes Børn & Unge, Frelsens Hær, FrikirkeNet, Indre Mission, Indre Missions Ungdom, Kristeligt Forbund for Studerende, Kirkernes Integrations Tjeneste, Kristent Pædagogisk Institut, Landsforeningen for Kristne Ungdomsforeninger, Luthersk Mission, Luthersk Missions Børn & Unge, Menighedsfakultetet, Metodistkirkens Børne & Ungdomsforbund, Mosaik, Syvendedags Adventistkirkens Børne-, Ungdoms- og Spejderforening, Ung Mosaik, Vineyard Danmark og Youth For Christ.

• Inden længe vil der være videoer og slides fra konferencen Når kirken løfter på hjemmesiden www.naarkirken.dk