Cafépræsten går gerne i sauna med gæsterne og hjælper med rejseplanlægning

Udenfor Café Parasollen i Viby Jylland står et skilt, hvor man kan læse, at prisen på diverse kaffespecialiteter er 25 kr. Indenfor står menuen for denne uges varme ret, som skifter fra dag til dag og koster 50 kr. inkl. kaffe – undtagen om søndagen, hvor kaffen skal betales særskilt. Denne kolde og blæsende tirsdag dufter der af fisk og stuvet kål, for dagens ret er fisk i fad, og klokken nærmer sig 11.30, hvor den varme ret serveres.

Der sidder allerede omkring 15 personer fordelt ved caféens borde – de fleste to eller flere sammen, enkelte alene. Ved ’herrebordet’ sidder en fast flok af ældre mænd, der trofast kommer for at få et varmt måltid mad, læse i avisen og vende stort og småt med hinanden. Ved et andet bord sidder to midaldrende mænd og spiller backgammon. Ved et bord lige over for serveringsdisken sidder en af caféens frivillige.

Han er iklædt en sort t-shirt med påskriften ”forskellighed gør stærk” med rødt på ryggen. Alle faste ansatte og frivillige bærer lignende t-shirts, og netop forskelligheden blandt caféens brugere eller gæster er noget af det mest karakteristiske ved stedet, mener café- og sognepræst Jens Maibom Pedersen.

”Der kommer virkelig mange forskellige mennesker her, og for mig er det gennemgående tema at dele det levede liv. Selv om mange af dem, der kommer her, har udfordringer og har barske ting bag sig, er vi fælles om, at vi er midt i livet og har behov for at dele det med hinanden,” siger han. Han er ansat som sognepræst ved Holme Kirke, og som en del af stillingen indgår desuden funktionen som cafépræst i Café Parasollen – et værested og en café, som har eksisteret siden 1994, og hvortil der i stort set hele perioden har været knyttet en cafépræst.

”At være cafépræst kan minde lidt om at være korshærspræst, men er alligevel noget andet. Café Parasollen er et fantastisk sted at være præst, og det skyldes de mennesker, der kommer her, og hvis fortællinger jeg får lov at høre og blive klogere af,” siger han.

Kirken skal gå på fire ben

Jens Maibom Pedersen er uddannet teolog, men har i størstedelen af sit arbejdsliv ikke virket som præst i snæver forstand. I stedet har han haft forskellige lederstillinger i uddannelsesverdenen, bl.a. som mangeårig forstander på Diakonhøjskolen. Han er desuden formand for Jysk Børneforsorg/Fredehjem og for Silkeborg Højskoles bestyrelse. For snart 3½ år siden vendte han tilbage til Holme, hvor han er vokset op og var i erhvervspraktik som sognepræst, da han gik i folkeskolen. Og det nye liv som præst er på mange måder en tilbagevenden til rødderne, fortæller han.

”Jeg har altid været engageret i kirkens sociale arbejde og har bl.a. på Diakonhøjskolen uddannet mennesker til at arbejde inden for det diakonale felt. For mig har det altid været afgørende, at kirken går på alle sine fire ben: forkyndelse, undervisning, mission og diakoni. Indimellem synes jeg, at kirken halter på det fjerde ben, men her i Viby er det stærkt,” siger han. Café Parasollen er skabt og drives i et samarbejde mellem KFUM’s Sociale Arbejde og den lokale kirke, Viby Kirke. Caféen er bygget sammen med sognegården, så der er direkte forbindelse mellem de to.

”Parasollen befrugter kirkelivet og omvendt. Parasollen er med til at fastholde kirken på at være kirke, i kraft af alt det, den kan, er kirken med til at give nye muligheder for gæsterne i Parasollen,” siger Jens Maibom Pedersen. Som eksempel nævner han, at det kor, han har samlet i caféen, har sunget ved flere lejligheder i kirken, for eksempel ved den seneste julegudstjeneste for cafébrugerne. Der deltog Viby Kirkes to præster også og gik bagefter med ned i caféen, hvor de fortalte lidt, var med til at spise æbleskiver og forærede alle gæsterne en gave fra kirken.
”Der udgår også mange aktiviteter fra caféen, som giver liv i sognehuset, der ellers kan ligge lidt stille hen meget af ugen,” siger Jens Maibom Pedersen.

Fra morgensang til cafékaffe

I samme bygningskompleks som caféen og sognegården ligger også en genbrugsbutik, der drives af KFUMs Sociale Arbejde, og hvis overskud blandt andet går til caféens drift. ”Det giver menigheden en bevidsthed om, at vi er et fællesskab, der går ud over kirkebygningen, og for caféens gæster giver det en fornemmelse af, at kirken er åben for dem,” fortæller han. Det viser sig for eksempel ved, at en del af de faste deltagere i den ugentlige morgensang i kirken om onsdagen, går fra kirken ned til caféen og får deres morgenkaffe der.

De fleste af caféens gæster går også med til de særlige gudstjenester, som cafépræsten arrangerer i forbindelse med påske og jul, og nogle dukker også op i Holme Kirke et par kilometer væk, når det er Jens Maibom Pedersen, der prædiker.

”Det er en gennemgående tanke hos mig, at alt, hvad jeg laver som præst, er en slags gudstjeneste, uanset om jeg er i kirken eller caféen eller et tredje sted. De store ord, vi ofte bruger i kirken, får krop, når jeg er her i caféen. Min opgave er at være medmenneske og præst og lægge øre til. På den måde kan jeg give stemme og plads til fortællinger, som ofte kan blive overhørt, og de beriger også mit præsteliv og holder mig fast på, hvad det også er at være kirke,” siger han.

Som cafépræst kommer han fast i Parasollen tirsdag og torsdag, og derudover tager han jævnligt på hospitalsbesøg, hvis nogle af caféens brugere bliver indlagt. Han bliver også bedt om at stå for bisættelse eller begravelse af mange af de faste brugere, og i den forbindelse slår det ham, hvor stærkt et fællesskab der er blandt caféens gæster – selv om de er meget forskellige.

”Når en bruger dør, møder der altid en flok op til begravelsen, og der bliver samlet penge ind til blomster osv. Det er meget rørende og en påmindelse om, at vi alle har brug for relationer og fællesskab,” siger Jens Maibom Pedersen. Han tilføjer, at han for nylig har læst den bog om den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu, som Peter Lodberg og Christian Balslev-Olesen har skrevet, og som har titlen ”Jeg er til, fordi du er til”. ”Det er en meget sand sætning, og det modsatte – ”du er til, fordi jeg er til”, gælder også. Det bliver jeg mindet om, hver gang jeg er her i Parasollen,” siger cafépræsten.

Kreagruppe og mangestemmigt mandskor

Om tirsdagen samles en gruppe mennesker i underetagen af bygningen i et krearum, kaldet ”Solstrålen”. På væggen ved siden af døren ind til lokalet står der på et skilt: ”Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt”, og inden for i lokalet hænger der farverige malerier på væggene, og på reolerne er der fyldt med alverdens remedier til at sy, strikke, brodere og udfolde sig kreativt på andre måder.

En af deltagerne, en midaldrende kvinde, er i gang med at strikke en hue på rundpinde, mens en lidt yngre kvinde er i gang med at male en mandala. En ældre mand sidder bøjet over et pudevår, som han broderer et stort blomstermotiv på. ”Jeg har lavet puder til min egen sofa og til mine sønner,” fortæller han. Kvinden, der er i gang med at strikke en hue, supplerer: ”Jeg strikker til alle mulige, og dem, jeg godt kan lide, får huerne gratis; de andre må sgu betale.” Der bliver grinet højlydt, og derefter følger småsnakken rundt om bordet.

Jens Maibom Pedersen kigger altid ned i Solstrålen, når kreaholdet er samlet, og som regel synger de et par salmer eller sange og slutter med et fadervor. Oven på i cafeen hilser han på en af deltagerne i det mandskor, han har stablet på benene. ”Lars er god til at holde os på sporet, hvis vi springer en linje over,” siger præsten. Lars nikker beskedent og tilføjer: ”Vi supplerer hinanden godt.”

Jens Maibom Pedersen smiler. ”Jeg plejer at sige, at vi synger 6-, 7- eller 8-stemmigt, afhængig af hvor mange der møder op.” Koret skifter repertoire i løbet af året og synger både forårssange, julesalmer og indimellem sømandsviser. ”Vi optrådte hernede med sømandskasketter på alle sammen, og det var en stor succes,” siger han. Caféen er ved at være godt fyldt. Gruppen fra krearummet er kommet op for at få dagens varme måltid. På vejen kigger de på de reoler i bunden af lokalet, hvor der ligger strikkede tæpper, karklude og andre kreative frembringelser, som sælges til fordel for caféens drift. Meget af det er lavet af gruppen i Solstrålen.

På trods-fortællinger kan give håb

Et par midaldrende mænd kommer ind i caféen og spørger efter dagens ret. ”Der er desværre udsolgt for i dag,” fortæller en af de ansatte I stedet køber de en sandwich hver og beslutter sig for at komme igen nogle af de næste dage, hvor der er millionbøf, vikingegryde og pulled pork-burger på menuen. Efter at have spist deres sandwich smutter de igen for at tage bussen ind til centrum af Aarhus og gå på kunstmuseet Aros.

”Han er lige flyttet til byen, så jeg er ved at vise ham de steder, som er gode at kende, for eksempel Parasollen,” siger den ene af de to til en af caféens medarbejdere. Jens Maibom Pedersen gentager, at der gemmer sig de mest utrolige fortællinger hos caféens gæster. ”Jeg spekulerer ofte på, om jeg havde kunne klaret det, hvis jeg havde haft nogle af de liv, som brugerne har haft. Mange har virkelig slåsset med meget, men har klaret sig på trods. Der er mange på trods-fortællinger – og hele evangeliet er jo en på trods-fortælling, så der er meget håb og forkyndelse i brugernes liv. Derfor vil jeg gerne løfte de fortællinger op, så de får værdi og kan inspirere andre,” siger præsten.

Hans kone, som er pensioneret seminarielektor og har undervist i dansk, har engageret sig som frivillig i caféen og er begyndt at samle nogle af de fortællinger, som Jens Maibom Pedersen får fra brugerne. Målet er at lave en bog eller et hæfte med historier om det levede liv og det håb, det rummer. Det håb forsøger Jens Maibom Pedersen også at formidle i sjælesorgssamtalerne, som ofte opstår spontant.

”Caféens gæster ved, at jeg er præst, og dukker der nogle nye op, som måske ikke ved det, præsenterer jeg mig altid og fortæller, at jeg hedder Jens og er præst. Jeg gør meget ud af at være tilgængelig, og det sker jævnligt, at nogle beder mig om en samtale under fire øjne,” fortæller han. Det kan handle om psykisk sygdom, brudte relationer eller praktiske udfordringer, der kan vokse til eksistentielle problemer.

”En bruger vil meget gerne ud at rejse og have sin kone med, men han magter ikke det praktiske omkring ud- og indtjekning. Derfor har jeg fundet et rejsebureau, som kan hjælpe med lige præcis det, og næste gang, vi mødes, skal jeg hjælpe ham med at bestille en rejse,” fortæller præsten. Han tilføjer, at nogle måske synes, at den slags ligger uden for en præsts virkeområde, men for ham ligger det i logisk forlængelse af hans øvrige arbejde som præst.

”Nogle kommer op i kirken for at tale med præsten om noget, der er svært for dem. Andre kommer her i caféen og fortæller mig om nogle andre typer af ting, der er svære for dem. Hvis jeg kan hjælpe, gør jeg det,” siger Jens Maibom Pedersen.

”Mange har virkelig slåsset med meget,
men har klaret sig på trods.
Der er mange på trods-fortællinger
– og hele evangeliet
er jo en på trods-fortælling,
så der er meget håb
og forkyndelse i brugernes liv.
Derfor vil jeg gerne løfte de fortællinger op,
så de får værdi og kan inspirere andre.”

Plads til græker og jøde, træl og fri

Han har i sit arbejde aldrig skelnet skarpt mellem arbejde og fritid, og han hører til de præster, der altid har telefonen åben og tager den, medmindre han er midt i en samtale eller lignende.
Mellem jul og nytår blev han inviteret med på fælles restaurantbesøg med omkring 30 af caféens brugere, og både han og hans kone tog med. ”Det vil måske undre nogen, men for mig handler det om at dele liv. Det gør det også, når jeg tager med på den lejrtur, som caféens brugere tager på to gange årligt. Så spiser jeg med dem, holder gudstjeneste og går også gerne med i sauna,” siger han.

Jens Maibom Pedersen hilser på Bent, der har titel af ’chefinspektør’. Han har været med som bruger og frivillig siden caféens opstart for over 30 år siden og har styr på mange af de praktiske ting i huset, bl.a. opfyldning af varer. Da præsten møder ham denne formiddag, har han lige sat en vaske med forklæder over.

”For en del af de faste brugere er caféen et dagligt holdepunkt, og jeg tror, at man kan sige, at her er plads til alle – græker og jøde, træl og fri,” siger Jens Maibom Pedersen. Der kommer også brugere med muslimsk baggrund i caféen, og for nylig havde præsten en samtale med en libanesisk mand med muslimsk baggrund, der havde været på besøg i sit hjemland for at se de ødelæggelser, de seneste krigshandlinger havde forårsaget i hans hjemby.

”Det var en barsk fortælling, han delte med mig, og jeg kunne jo ikke meget andet end at lytte. Da han forærede mig et kors, som han havde købt til mig i Libanon, var det endnu et eksempel på, hvor meget liv jeg får af de mennesker, jeg møder her,” siger han.

Café Parasollen

– Café Parasollen er en privat selvejende institution, der blev blev dannet i 1994 af Viby Sogn og KFUMs Sociale Arbejde. Det er et alkoholfrit mødested, hvor alle er velkomne, og hvor der særligt er hjerte for ensomme, udsatte og psykisk sårbare.

– Caféen er åben seks dage om ugen, og hver dag serveres en varm dagens ret. Desuden kan man købe kaffe, sandwich, kage m.m.

– Blandt de ansatte i caféen er en psykoterapeut og en socialrådgiver.

– Til caféen er knyttet et krearum, og der er fast tilbud om gåtur hver mandag. Desuden er der flere grupper, bl.a. kor, herreklub, dameklub og ungegruppe.