Hvem er hovedperson i kirkens opslag?

Hej Brian

Afsender- og modtagerrettet kommunikation. Det er udtryk, jeg ofte støder på. Kan du forklare betydningen af udtrykkene? Og giver det mening at se dem ind i en Facebook-kontekst?
Hilsen en Facebook-ansvarlig

Tak for spørgsmålene.

Ja, det er vigtigt, at vi er bevidst om de to udtryk. Vi kan være afsenderrettet i vores kommunikation på kirkens Facebook-side. Det betyder, at vi taler om os selv og til os selv.

Afsenderrettede opslag handler om os

Et eksempel på et afsenderrettet Facebook-opslag kan lyde sådan: ”På søndag klokken 10.30 ses vi igen til gudstjeneste i vores kirke. Vi glæder os til at synge med, når Open Gospel griber mikrofonerne. Og lytte til en prædiken med overskriften ’Størst af alt er relationen’. Efter gudstjenesten kan vi nyde kaffen og hænge ud med hinanden. Enhver er hjertelig velkommen til at være med.”

Teksten fortæller om en gruppe mennesker, der glæder sig til gospelsang, forkyndelse og kaffe i kirken. Opslaget bruger de personlige stedord vi og vores. Indholdet peger indad. Det er en fortælling om os. En fortælling, som de trofaste kirkegængere kan spejle sig i. Men den er uinteressant for folk i byen. For den handler ikke om dem. Selv et velment ’enhver er hjertelig velkommen’ i sidste linje gør ikke opslaget mere modtagervenligt. Tværtimod.

Mange Facebook-brugere har nemlig en opfattelse af at være unikke personer. De vil ikke kunne identificere sig med udtrykket ’enhver’. I stedet vil de være den enestående hovedperson i et opslag. Og de vil inviteres personligt.

Modtagerrettede opslag inkluderer

For at nå disse mennesker, skal vi derfor i vores opslag være modtagerrettet. Med stedord som du og dig kan vi henvende os direkte til modtageren. Så får hun følelsen af at holde en personlig invitation i hånden. Samtidig skal hun fornemme, at hun opnår noget værdifuldt ved at bruge et par timer i en kirke søndag formiddag. At hendes liv bliver beriget. Desuden vil hun forvente at blive bemærket, hvis hun kommer.

Med få ord og vendinger kan vi gøre opslaget modtagerrettet: ”Vær med til gudstjenesten på søndag klokken 10.30. Du kan glæde dig til at synge med, når Open Gospel griber mikrofonerne. Og lytte til en prædiken med overskriften ’Størst af alt er relationen’. Efter gudstjenesten kan du nyde kaffen og hænge ud med os andre. Vi glæder os til at hilse på dig.” Modtageren kan nu læse sig selv ind i teksten.

Hun kan forestille sig, hvordan hun bliver modtaget i kirkedøren med smil og håndtryk. Hun vil kunne se sig selv synge og svinge med til gospelrytmerne. Og blive hængende til en prædiken med en lidt tvistet overskrift. Måske endda blive efter gudstjenesten. Gå rundt med et bæger kaffe i hånden og sige hej til de andre.

Skriv i hverdagssprog

Vi kan skrue op for den modtagervenlige kommunikation ved at bruge hverdagssprog i vores opslag. Vi skal undgå de svært forståelige udtryk fra den tunge teologiske ordbog. Heller ikke skrive i indforståede religiøse vendinger. Derimod anvende hverdagsord. Dem kan alle forstå. Så i et modtagerrettet opslag er læseren hovedpersonen. Opslaget vil henvende sig med et du og dig. Desuden bruge forståelige ord. Og fokusere på, hvad personen kan opnå ved at træde ind i kirken til en gudstjeneste eller et andet arrangement.

Hilsen Brian Duus Nørgaard