”Jeg tror, at Salomo ville være en ret direkte og skarp brevkasseredaktør”

Hvad ville en vis konge, der levede for adskillige tusinde år siden i en hierarkisk og patriarkalsk kultur, sige til en kvinde, der er skuffet over, at en drømmerejse til USA er gået i vasken? Til en livsnydende 23-årig, der ikke vil ende med at arbejde hårdt og blive stresset? Eller til en kvinde, der synes, at hendes venner bidrager for lidt til en fælles sommerhusferie? Den udfordring har teolog, sognepræst og forfatter Hanne Jul Jakobsen stillet sig selv, og resultatet af hendes anstrengelser kan man læse i bogen Ordsprogenes Bog – læst af Hanne Jul Jakobsen, som er udkommet på Eksistensen som en del af en serie, hvor teologer og andre med indsigt i bibel og kristendom tager personligt livtag med en af Bibelens forskelligartede bøger.

”Jeg blev spurgt, om jeg ville skrive en bog i serien om en af Bibelens bøger med visdomslitteratur, og det, synes jeg, var en spændende udfordring. Jeg tænkte, at selvhjælpslitteratur jo i dag er et stort marked, og at Bibelens gamle tekster kunne have noget anderledes at sige ind i den sammenhæng. Vi bilder os ofte ind, at vi lever i en helt særlig tid med helt særlige udfordringer, men min erfaring som præst og menneske er, at der er nogle grundlæggende livsvilkår, som er de samme uanset tid og sted,” fortæller Hanne Jul Jakobsen.

500 Gajol-æsker med gode råd

Hun har udgivet flere bøger, bl.a. ”Rundesang”, hvor hun genskriver Prædikerens bog ud fra sit eget liv og sine egne erfaringer. Desuden har hun skrevet en bog med bønner over Salmernes bog. Hun har altså før taget livtag med gammeltestamentlige tekster, herunder visdomslitteratur. Men Ordsprogenes Bog kendte hun ikke i detaljer, og det gik tidligt i processen op for hende, at her var tale om en vidtforgrenet samling korte, prægnante tekster, som stritter i mange retninger.

”Da jeg gik i gang med at orientere mig i Ordsprogenes Bog, blev jeg overvældet af den manglende struktur. Det var lidt som at sidde med 500 Gajol-æsker med gode råd. Nogle er sjove og skarpe; andre var gentagelser eller virkede irrelevante eller forældede, når de for eksempel udtrykte en stærk nedvurdering af ungdommen eller af kvinder. Det var et temmelig rodet pulterkammer af visdomsord,” siger Hanne Jul Jakobsen.

Hun besluttede at støvsuge Ordsprogenes Bog for tekster, som hun gerne ville give videre til nutidens mennesker, og fandt frem til ca. 50 ordsprog, som hun fandt relevante og perspektivrige også i vores tid. Dem ordnede hun i forskellige temaer, og så forsøgte hun at identificere dilemmaer, som præger mange menneskers tilværelse i dag. Dilemmaerne skrev hun sammen til korte breve fra fiktive personer – både yngre og ældre – og hun stilede dem til en brevkasseredaktør fra fortiden, nemlig kong Salomo, der kendes fra Det Gamle Testamente, bl.a. fra Første og Anden Kongebog.

”Salomo bliver i Det Gamle Testamente beskrevet som en vis konge og er vel især kendt for fortællingen om de to kvinder, der kommer til ham med et spædbarn, som de begge hævder at være mor til og have ret til at opfostre. Hans afgørelse, hvor han beslutter, at barnet skal hugges over i to og deles mellem de to kvinder, tjener til at afgøre, hvem af kvinderne der elsker barnet så højt, at hun hellere vil give afkald på det end se det blive hugget over,” siger hun.

Salomo siges at være forfatter til eller ophavsmand til Ordsprogenes Bog, og selv om det næppe er sandsynligt, at en og samme mand er ophav til samtlige ordsprog, valgte Hanne Jul Jakobsen at forestille sig det sådan – og at gøre ham til brevkasseredaktør med en direkte og til tider skarp tone.

”Jeg forestillede mig, at en vis konge som Salomo er blevet opsøgt af mange mennesker med forskellige dilemmaer, og så prøvede jeg at føre ham op til nutiden og lade ham svare på breve fra mennesker med forskellige dilemmaer, som jeg selv kan genkende mange af hos mig selv eller i min omgangskreds,” uddyber hun. Resultatet blev 14 breve fra bl.a. ’den omsorgsudmattede’, ’den skilsmissetruede’, ’den uærlige’, ’den usikre’, ’realisten’, ’den ensomme’ og ’den diskussionslystne’.

Brevene handler blandt andet om uddannelses- og karrierevalg, manglende selvbeherskelse, sladder i vennekredsen, dårligt selvværd og skam over en økonomisk gæld.

En rød tråd af gamle dyder

”Det fascinerer mig ved både Prædikerens Bog, Salmernes Bog og også Ordsprogenes Bog, at nogle af de gamle ord kan kaste dyb mening af sig endnu i dag. Der er noget aflastende og befriende i, at man ikke skal opfinde alting selv, og at der er noget, som er godt brugt, som vi kan bruge igen. Vi taler af og til om, at disse gamle tekster er meget fremmede for os, men det har de jo også været for 1.000 år siden, og alligevel har de overlevet til i dag,” siger hun.

Hun bilder sig ikke ind, at hun kan sætte sig helt ind i, hvad kong Salomo ville svare på de fiktive breve, hun har skrevet. Men hun synes alligevel, at hun i processen med bogen har fået en fornemmelse af, hvilke værdier den vise konge var præget af og gerne ville give videre.

”Der er en rød tråd i de ordsprog, jeg har valgt, som handler om forpligtelse og ansvar. Derfor er det nogle af de gamle dyder, jeg lader ham trække frem i sine svar. På den måde adskiller Salomo sig jo fra moderne selvhjælpslitteratur, som typisk forsøger at give anvisninger på, hvordan man kan få et lykkeligt liv. Salomo og Ordsprogenes bog handler i stedet om, hvordan vi kan få indsigt i sandheden og med afsæt deri leve et godt og moralsk rigtigt liv,” siger forfatteren.

Når man hører mange i dag tale om at mærke efter i sig selv, ville Salomo måske nok sige noget tilsvarende, mener Hanne Jul Jakobsen. Men han ville mene noget andet med det. ”Han mente næppe, at vi skal handle ud fra vores spontane følelser. Han ville i stedet mene, at ethvert menneske har adgang til den visdom, som kommer fra Gud – for den findes i os alle som en samvittighedens stemme, vi bør leve efter,” siger hun.

Et ordsprog som ”Vogt dit hjerte, for derfra udgår livet” (Ordsprogenes Bog 4,23) afspejler denne holdning, mener hun. ”At følge det råd handler ikke om, at vi skal begrave os i os selv, for visdommen findes i os, men vi finder den ikke af os selv. Vi har brug for vejledning af Gud og af mennesker, der har gjort sig flere erfaringer end os. Derfor må man lytte til mennesker, der har levet længere end én selv, så de kan være med til at pege på de steder, der kan åbne visdommen i ens hjerte,” siger hun.

’Gå til myren, dovenkrop’

I bogens brevkassesvar peger Salomo blandt andet på hårdt arbejde, gode karaktertræk og forpligtende relationer som en vej til et meningsfyldt liv. Derfor giver han heller ikke den 23-årige ’livsnyder’, der skriver til ham med sine overvejelser over balancen mellem lystbetonede aktiviteter og målrettede studier, medløb. I kapitlet, der har fået overskriften ”Gå til myren, dovenkrop, betragt dens færden og bliv vís” (Ordsprogenes Bog 6,6) skriver Salomo blandt andet til livsnyderen:

”Der er naturligvis mange grunde til, at specielt mange unge mistrives og bliver syge. Jeg mener bare ikke, at vi mennesker bliver syge af arbejde og pligter. Tværtimod tror jeg, mennesker bliver syge, hvis de ikke har noget, de skal. Vi står ikke op om morgenen af lyst, men fordi der er noget eller nogen, der kalder på os. Der er et ansvar, der hører med til at være menneske, som ikke altid kan være lystbetonet.”

Også kvinden, der er skuffet over, at en drømmerejse til USA må aflyses, fordi forsikringen ikke dækker, efter at hendes mand har gennemgået en operation, får klart svar fra Salomo: ”Du skal tage dig sammen og tage imod det liv, Gud giver jer, uden alle dine planer. Når vi siger, ”Menneskers hjerte udtænker dets vej, men Herren styrer dets skridt” (16,9), så handler det netop om det. (…) Du må have tillid til, at Gud giver jer noget andet end en tur til USA til sommer.”

Stempler ikke ind i offerkulturen

Hanne Jul Jakobsen er med på, at Salomos svar kan virke direkte og ikke så omsorgsfulde. Men hun mener, at han har noget særligt at byde ind med netop i en tid, der i hendes øjne er præget af en for udbredt offerkultur. ”Jeg er ret sikker på, at Salomo ikke ville stemple ind i den kultur, men i stedet lægge vægt på, at man må tage ansvar for sit eget liv og sine handlinger og gøre sig umage. Til gengæld behøver man ikke at føle sig forkert, selv om alting ikke lykkes,” siger hun.

”Jeg er ret sikker på, at Salomo
ikke ville stemple ind i den kultur,
men i stedet lægge vægt på,
at man må tage ansvar for sit eget liv
og sine handlinger og gøre sig umage.
Til gengæld behøver man ikke at føle sig forkert,
selv om alting ikke lykkes”

Hun tilføjer, at hun har givet sig selv ret stor frihed til at opfinde både dilemmaer og svar. Hun inddrager ordsprogene, hvor hun finder dem relevante, men har måttet digte størstedelen af bogen selv. Og hun regner ikke med, at det vil fremkalde protester fra læserne.

”Jeg ville have været langt mere forsigtig, hvis det var Jesus, jeg skulle have lagt svar i munden på. Men, uanset hvor bibeltro man er, vil man næppe mene, at Salomos ord i sig selv er hellige. De kan være til inspiration og måske hive os ud af noget af vores selvkredsen. Men det er betragtninger, man kan finde stort set tilsvarende i alle kulturer. Derfor er Salomos svar heller ikke evangeliske, og man kan godt sige, at han indimellem dømmer andre og moraliserer, hvilket jeg ikke mener, at Jesus ville gøre” siger hun.

Arbejdet med bogen har dog også givet hende blik for pointer, som kan genfindes i Det Nye Testamente. Blandt andet ser hun i sætningen ”Kærlighed skjuler alle overtrædelser” (Ordsprogenes Bog 10,12) en parallel til Peters Første Brev 4,8, hvor der står: ”først og fremmest skal I holde fast ved den indbyrdes kærlighed, for kærlighed skjuler mange synder.”

”Det har jeg tænkt en del over på det seneste. For jeg kan godt komme til at dømme dem, jeg elsker. Men jeg ved også, at kærligheden består i, at jeg ser igennem det, der kunne irritere eller såre mig. Det tror jeg, at Salomo også ville mene,” siger hun.

Hvad han ville mene om den kvinde, der synes, at hendes venner skal betale mere til den fælles ferie i hendes og hendes mand sommerhus, fordi de får gratis logi, skal ikke afsløres her. Det kan man selv tænke over – eller man kan læse Hanne Jul Jakobsens bud på det i hendes nye bog.