Kraftfuld og inderligt udtryk
I albummet ’Det gamle er forbi’ tager forsangeren Christoffer os i hånden og toner mod himlen. Bibelens vigtige ord er citeret i hans sange, og i første omgang giver det os indtryk af, at Christoffer har skrevet teksten selv. Lytter du efter, er det Bibelens ord, som det står lige der og taler til dig og mig. Christoffer, dit talent er tydeligt, og jeg vil kalde dig for en forkynder af Guds ord i din klang.
Christoffers sange er så kraftfulde og inderlige i udtrykket på samme tid, en dejlig oplevelse, hvor muligheden for at stoppe op og lige trække vejret møder os i hverdagen, og som husker os på, hvad der er vigtigt lige nu og her. Tonerne møder os og får os til at nynne i genkendelige takter i melodierne, og Christoffer synger udfra et hjerte, som er overgivet til Gud uden tvivl. Jeg måtte tage mig selv i at blive rørt bare ved at høre hans stemme.

