Når Himmelen blander sig…
Onsdag den 19. okt. fik jeg en hilsen på Facebook, et videresendt nødråb fra en pastor i Kyiv. En desperat bøn om hjælp fra en nødstedt.
Min umiddelbare reaktion var opgivende. Hvordan kan en færøsk politiker påvirke love eller direktiver i et fremmed, krigsramt land? Lørdag aften skrev jeg tilbage, beklagede min magtesløshed og foreslog, at vi alle intensiverede vores bønner om en løsning fra Himmelen. Ved middagsbordet om søndagen nævnte en af mine sønner, at den ukrainske præsident Zelenskyj om tirsdagen ville gæste Nordisk Råds møde i Reykjavik, et møde, som jeg skulle deltage i. Oplysningen gled forbi, jeg bemærkede ikke ”denne Himmelske påmindelse”.
Da jeg dagen efter, mandag den 24. okt., kom ind på hotelværelset i Reykjavik, lå der en invitation til mødet med præsident Zelenskyj tirsdag morgen kl. 09.30. Først da vågnede jeg og opdagede Guds kærlige hånd bag Facebookhenvendelsen. Mandag aften havde jeg travlt med møder, først henimod kl. elleve kunne jeg ringe til pastoren, som var i USA for at samle midler til bygning af huse til hjemløse krigsofre i Kyiv. Jeg orienterede ham, og i de tidlige nattetimer sammenskrev vi to breve, et, hvor han forklarede deres desperate situation, og et, hvor jeg på bedste vis anbefalede ham.
Da jeg kl. 08.30 tirsdag morgen ankom til mødelokalet, stod min sekretær klar med tre kopier af det sammenskrevne brev, stilet til Volodymyr Zelenskyj, præsident i Ukraine. Min inspektion af mødelokalet viste en stolerække på fem, som var reserveret til præsidentens rådgivere. Bag disse stole sad allerede en af de to færøske repræsentanter i Nordisk Råd. Han fik en kopi af brevet og lovede at være på vagt, hvis muligheden bød sig at overrække den til en af præsidentens embedsmænd. Selv fandt jeg en god plads tæt ved.
Da Zelenskyj var færdig med sin tale, åbnede muligheden sig pludselig, idet Nordisk Råds præsident inviterede os frem i salen for at ære præsidenten. I samme øjeblik fik vi to kontakt med hver sin embedsmand, vi fik en god snak med dem, og de lovede at bringe brevene til rette sted. Lørdag d. 25. januar fik vi, hjemme i Torshavn, besøg af en overlykkelig pastor fra Kyiv, som kunne fortælle, at de forhindringer, som havde været for ham og andre aktive i godtgørende hjælpearbejde, var blevet fjernet.
For ham var der ingen tvivl om, at brevet, skrevet natten til d. 25. oktober i Reykjavik og USA, havde tjent sit formål. Selv viste jeg ham svarbrevet fra præsidenten, dateret i Kyiv d. 8. november 2024, men først nået frem til Færøerne d. 25. januar 2025. Halleluja! Hvilken mægtig Gud vi har! I 2. Krønikerbog kap. 16 læser vi: ”For Herrens øjne spejder ud over hele jorden, så han kan vise sin styrke og hjælpe dem, der helhjertet er med ham.”
Herrens øjne så pastoren’s nød, de så Zelenskyj, og de spejdede efter nogen, som kunne viderebringe Himmelens løsning og hjælp. De samme øjne ser dig og mig. De ser vores udfordringer, men også de muligheder, vi har, hvis vi stiller os til rådighed for vores Herre og Frelser.
