Tre store emner, som berører kristne og kirker, var til debat på Christiansborg

”Det er ikke en stille og småkedelig uge, Christiansborg har gang i lige nu – set med vores øjne,” skrev FrikirkeNet på Facebook i sidste uge. Her henviste man til, at der onsdag den 5/2 var høring på Christiansborg om en revision af trossamfundsloven. Samtidig er der gang i en debat om bederum på uddannelsesinstitutionerne, og endelig er der debatten om aktiv dødshjælp.

Både trossamfundsloven og bederumsdebatten har til hensigt at begrænse ekstremisme og diskrimination mod fx kvinder i ikke-kristne trossamfund. Men samtidig bliver reglerne og argumenterne i ligerettens navn formuleret sådan, at de også rammer etnisk danske frikirker og kristne studerende. Danske frikirkepræster har også skullet gennemgå et kursus i danske værdier for at få vielsesmyndighed, hvilket slet ikke giver mening for etniske danskere.

Kursus i familieret, frihed og folkestyre

Trossamfundsloven trådte i kraft den 1. januar 2018, så man kan nu se tilbage på erfaringerne fra lovens første syv år. FrikirkeNet skriver på Facebook, at de længe har ønsket at ”få ændret eksempelvis kravene til vielsesforrettere, så præster med gode uddannelser, som har boet hele deres liv i Danmark, ikke skal tvinges til at gennemgå et todages kursus om familieret, frihed og folkestyre – i øvrigt for egen regning.”

I ”Lov om trossamfund uden for folkekirken”
hedder det i § 17 stk. 2 om det
obligatoriske kursus i familieret, frihed og folkestyre:
”Kurset finansieres gennem brugerbetaling.”

I ”Lov om trossamfund uden for folkekirken” hedder det i § 17 stk. 2 om det obligatoriske kursus i familieret, frihed og folkestyre: ”Kurset finansieres gennem brugerbetaling.” Under høringen kom FrikirkeNets generalsekretær ind på, at den reviderede trossamfundslov indeholder flere forbedringer, ikke mindst med hensyn til kravet om kurset i familieret:

– Vi er superglade for, at vi ikke skal sidde til et todages kursus og betale 6.000 kr. og lytte til noget, vi lærte i 9. klasse om frihed, lighed og folkestyre, sagde Mikael Wandt blandt andet. Nu har vielsesforrettere uden for folkekirken fået den mulighed at droppe kurset og i stedet aflægge en skriftlig prøve i familieret, frihed og folkestyre.

Administrative byrder

Under høringen på Christiansborg holdt Mikael Wandt Laursen et indlæg på vegne af Danske Kirkers Råd. Her kom han blandt andet ind på de utilsigtede virkninger af Trossamfundsloven, fx i form af administrative ekstraopgaver. Her er der brug for mindre bureaukrati, fordi frivillige i de mindre trossamfund kan have svært ved at overskue og dermed efterleve reglerne omkring indsamlinger, copyright og hvidvask.

De anerkendte trossamfund er forpligtede til at oplyse alle donationer over 20.000 kroner. Men dette område er tilstrækkeligt kontrolleret af Skat, da langt hovedparten af giverne udnytter deres fradragsret. Mikael Wandt Laursen opfordrede derfor til at få ryddet op i dobbeltkontrollen, da danskeres donationer fx gennem gavebrevkontrakter i forvejen er registreret. Mange administrative opgaver bliver udført af frivillige.

Og især i migrantkirkerne kan det være svært for de frivillige at gennemskue reglerne. Derfor ser Mikael Wandt Laursen frem til en mere fleksibel løsning fx med hensyn til fremlæggelse af årsregnskaber. Det vil være godt, hvis de mindre trossamfund fremover kan nøjes med at præsentere et billigere reviewet årsregnskab, hvilket svarer til en light-revision af et eksternt revideret regnskab.

Hvis der sker gentagne fejl med årsregnskabet skal et trossamfund kunne pålægges en revision – eller få tilbudt en mentorordning via et andet trossamfund. Det ville være en fordel for de mindre trossamfund, da et revideret årsregnskab typisk indebærer en ekstra udgift på 30.000 kr. Mikael Wandt efterlyste samtidig mere fleksibilitet vedrørende sanktioner mod trossamfund, som risikerer at miste deres officielle anerkendelse, hvis ministeriet opdager fejl i fx årsregnskaberne.

Forbud mod bederum?

De seneste uger har der været debat om bederum på uddannelsesinstitutioner. Et flertal af ”Kommissionen for den glemte kvindekamp” har anbefalet at lovgive om bederummene – og halvdelen af medlemmerne anbefaler et direkte forbud. Kommissionens begrundelse er, at man vil hindre social kontrol – som angiveligt finder sted i visse muslimske miljøer – især hvor der findes kønsopdelte bederum.

Mens både kommissionen og regeringspartiet Venstre vil forbyde de bederum, som allerede findes på universiteterne i København, Aarhus og Aalborg, er der ikke særlig stor fokus på de kristne studerende, som fx mødes i regi af Kristeligt Forbund for Studerende (KFS). Til Udfordringen udtaler KFS:

”Vi følger debatten nøje og har været i medierne for at tale vores sag. Derudover har vi et stærkt netværk, blandt andet Dansk Ungdoms Fællesråd, som også arbejder for, at vi kan fortsætte vores arbejde på uddannelsesinstitutionerne.” Samtidig oplyser KFS, at generalsekretær Jakob Højlund udtalte sig om sagen i Radio4 Morgen fredag den 31. januar kl. 7.30.