Efter massakren: Syriske kristne er usikre på fremtiden

Fra 6. marts til 10. marts 2025 angreb syrisk militær alawittiske militser. Årsagen var, at alawittiske militser forinden havde dræbt syriske soldater i et bagholdsangreb. Da syrisk militær slog det alawitiske oprør ned blev 973 civile dræbt, ifølge Syrian Observatory For Human Rights.

En præst i Damaskus i Syrien, som Dansk Europamission har kontakt til, fortæller: ”Det er en massakre, når man dræber op mod 1.000 civile. I en krig er det legitimt, at soldater dræber andre soldater, men at dræbe ubevæbnede kvinder og børn er en massakre.” Ifølge Ritzau har Syriens indenrigsministerium erkendt, at ”individuelle krænkelser” har fundet sted i forbindelse med kampene.

Syrisk militær gik ikke målrettet efter kristne

Desværre har der på sociale medier cirkuleret oplysninger om, at et stort antal kristne er blevet dræbt og massakreret i kampene. Disse oplysninger kan dog ikke verificeres. Ifølge AFP er syv syriske kristne døde under kampene. Dette tal stemmer godt overens med de oplysninger, Dansk Europamission har fået fra sine kontakter, herunder en kirke i Damaskus. Det lader til, at syrisk militær ikke målrettet er gået efter kristne, men at syriske soldater i enkelte tilfælde har forvekslet kristne med alawitter.

I disse kampe har rollerne været byttet om i Syrien. Syriens tidligere leder Bashar al-Assads var selv alawit, og da han var ved magten, indtog den shia-muslimske gruppering en prominent plads i militæret og samfundet generelt, mens de sunnimuslimske militante grupper blev betegnet som oprørere og blev bekæmpet. Under ledelse af Hayat Tahrir al-Sham (HTS) overtog militante sunni-islamistiske militser magten i Syrien i december 2024. HTS udspringer af Al Quada og har således et fundamentalistisk islamistisk udgangspunkt. HTS’ leder, Ahmed al-Sharaa, lovede dog ved magtovertagelsen, at minoriteter, herunder kristne, frit ville kunne leve i Syrien.

Brug for forbøn

Præsten, som Dansk Europamission har kontakt til, udtaler: ”Syriske kristne er usikre på fremtiden og særligt på det nye islamiske regimes politik. Jævnligt toner Ahmed al-Sharaa (Syriens nye leder, red.) frem på tv og lover, at minoriteter skal kunne leve i tryghed i Syrien. Men sagen er, at hans koalition består af mange militser, hvor alle ikke nødvendigvis adlyder ham. De kan gøre oprør mod ham og angribe kristne. Efter weekendens massakre holder vi os i vores nabolag i en radius af to kilometer, hvor vores naboer kender os, og vi er trygge.”

”Det er en massakre, når man dræber op mod 1.000 civile.
I en krig er det legitimt, at soldater dræber andre soldater,
men at dræbe ubevæbnede kvinder og børn er en massakre.”

Præsten slutter med at fortælle om behovet for forbøn: ”Siden Syrien er i kaos, er alle bønner relevante,” siger han med et smil i stemmen. ”Vi har brug for alt. Vi har brug for evangeliet, vi har brug for Guds kærlighed. I går fortalte jeg til en nabo, at Jesus sagde, at den, der dræber ved sværd, skal dø ved sværd. Naboen er alawit og blev glad for ordene.”

Fakta

Siden Islamisk Stat indtog land i Syrien i 2014, har Dansk Europamissions forbedere og givere sikret, at udsatte syriske kristne og andre minoriteter har kunnet få nødhjælp.
Islamisk Stat er slået tilbage, men der er stadig udpræget fattigdom i landet, bl.a. grundet det syriske punds devaluering over for dollaren, som svækker almindelige borgeres købekraft.