Fængslende beretning om afghanske Nasiry, og hans møde med Jesus

”Jamen det har du allerede medvirket til, Nasiry. Nu er det Guds tur til at gøre sit arbejde…” s.170

Hvad skal man sige, når man hører, at 380 millioner kristne lever steder, hvor de risikerer forfølgelse eller diskrimination? Hvordan forholder man sig til, at der på et år er føjet 15 millioner til? Når OpenDoors præsenterer disse voldsomme tal, gør det indtryk, men på mig vil den ene personlige historie altid tale stærkere end de vanvittige statistikker. ’Søn af en tjenestepige – En sand beretning om en hemmeligt troende i Afghanistan’ er netop et sådant vidnesbyrd om kristenforfølgelse, hvor en menneskeskæbne portrætteres.

Det er en gruopvækkende beretning om vold, grusomhed og had, men samtidig et vidnesbyrd om Guds trofasthed, om lys i mørket og om evangeliets kraft til frelse. Nasiry er søn af en tjenestepige, ovenikøbet fra en udskældt minoritetsgruppe. Han vokser derfor op i et Afghanistan, hvor han regnes som et andenrangs menneske og behandles derefter. Med sin mor og søster flygter de fra Kabul til en anden by, hvor Nasiry bliver hyrde sammen med sin trofaste enøjede Hund.

Til trods for at det ikke er nogen loppetjans at være hyrde i et land med ulve og ringe levevilkår generelt, så er det en forholdsvis lykkelig tid i Nasirys unge liv. Men intet varer evigt. En dag bliver han indkaldt til hæren, og i de voldsomme kampe, som har hærget landet i et halvt århundrede, træder Nasiry en dag på en landmine og får sprængt sit ene ben helt af, men redder livet. Hans ydre kamp for livet blegner dog i sammenligning med den indre åndskamp, der raser i ham.

Han kan ikke få øje på ”Allah’s barmhjertighed”, hverken i sit eget liv eller i det land, som han elsker. Og kampen for at gøre sig fri af de løgne, som han indser, at han er blevet påduttet hele sit liv, efterlader ham i en identitetskrise, fordi intet længere giver mening. Igennem sin genoptræning – hvor han skal lære at gå med en benprotese – bliver han glad for at komme i rehabiliteringscentret, som er drevet af en udenlandsk NGO.

Der er en anden stemning, en anden form for rummelighed, respekt, ja ligefrem omsorg for mennesker af forskellig etnicitet, end Nasiry er vant til. Vendepunktet bliver en dag, hvor der er kampe i gade, og Nasiry ser to ”vantro” kaste sig ind i en livreddende aktion uden at bekymre sig om egen sikkerhed. Han er klar over, at det er kristne, og kan ikke ryste det af sig. At disse mennesker, som spottes af hans landsmænd, er de eneste, som viser barmhjertighed uden at frygte for deres eget liv.

Lang historie kort, Nasiry ender med at give sit liv til den Jesus, som han møder, først hos de fremmedes barmhjertighed og dernæst i Bogen (Bibelen), som taler sandhed i en verden fuld af løgn.
Det er dog kun begyndelsen til den egentlige beretning. En beretning om en søn af en tjenestepige, der finder ud af, at han er kongesøn. En beretning om tortur, fængsling, vold og forfølgelse, men samtidig om nåde, fred, som overgår enhver forstand, og evangeliets kraft til frelse for hårdkogte narkokriminelle, en enkelt fængselsbetjent og en mængde andre, som kommer til tro igennem dem, som Nasiry vinder for evangeliet.

En beretning, som ender med udfrielse fra fangenskab, men mere end det. Der lyder et ”vel gjort, du gode og tro tjener” over Nasiry. Hans opgave iblandt de indsatte var udført, frøene sået, og resten er Guds arbejde. Som i alle sandfærdige beretninger om forfølgelse er der masser af ubesvarede spørgsmål. Hvorfor er det, at de skal gennemgå al den lidelse? Kunne Gud, som ender med at udfri Nasiry, ikke have gjort det langt tidligere? Hvad kom der ud af de mange forsøg på at plante troens frø i den hårde jord? Selv stiller Nasiry et vigtigere spørgsmål:

”Er jeg mere ligesom dig, min Herre?” s.136 ”I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed. Og udholdenheden skal føre til fuldendt værk, for at I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget.” Jak.1

Et liv overgivet og dedikeret til efterlevelse af Kristus, det er perspektivet fra Nasiry og de mange andre kristne, som lever under forfølgelse. Som Paulus skriver til galaterne, ”så er det nu ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig…” Derfor er beretninger som denne et korrektiv til en vestlig kristendom, som nogle gange mister sit fokus.

Cristian Nani: Søn af en tjenestepige
160 sider. 149 kr.
Udgivet af Open Doors