IPSICC

”Gud satte mig her på jorden for at prædike”

Denzel Washington har medvirket i trosbaserede Equalizer-film og er klar til at lave flere af slagsen. Skærmprint

Den Oscar-vindende Hollywood-skuespiller Denzel Washington har delt sit vidnesbyrd i en tale til University of Colorado Boulder fodboldhold.

I talen, som blev holdt få måneder efter hans dåb, fortalte skuespilleren om sin rejse mod den kristne tro, skriver The Christian Post. Han åbnede talen med en bøn fra Salme 19: ”Gid alt, hvad jeg siger med min mund, og alt, hvad jeg tænker i mit hjerte, er noget, du kan acceptere.” I sit vidnesbyrd fortalte Denzel Washington, at han var vokset op i en kristen familie, men tidligere havde ”afvist Gud”. ”Jeg hadede Gud,” fortalte han, før han erkendte, at ”Gud har ikke haft andet end tålmodighed med mig. Det er derfor, man kalder det nåde.”

I sin tale til holdet understregede Washington, at formålet med livet er større end fodbold. ”Gud satte dig ikke her for at spille fodbold,” sagde han. ”Han gav dig den gave, men det er ikke dit formål, for én skade kan afslutte det.” Han reflekterede også over sin egen karriere og indrømmede, at han aldrig havde planlagt at blive skuespiller, men at han havde erkendt det som sin ”gudgivne evne”.

Alligevel fastslog Washington, at ”Gud satte mig ikke på denne planet for at være skuespiller; Gud satte mig på denne planet for at prædike.” Skuespilleren fortalte også, at Guds nåde havde forskånet ham fra et liv i kriminalitet, og han opmuntrede spillerne til at bruge to minutter hver morgen på at ”være stille, trække vejret og lytte”.