Hvorfor er du glad for at være kristen?

Jeg sendte engang folk hjem fra julegudstjenesten med en liste over mulige grunde til at være glad for at være kristen. Jeg opfordrede dem til – over andestegen eller risalamanden – at samtale om en prioritering af listen.

Prøv at prioritere din liste

Jeg tror, det er godt for os alle ind imellem at overveje, hvorfor er det, at jeg er glad for at være en kristen? Prøv at lave en prioritering af nedenstående udsagn. Hvilket oplever du som det vigtigste? Næst-vigtigste? Tredje-vigtigste? Osv.:

– Himlen: Det ender godt. Gud har noget endnu bedre til os bagefter

– Tilgivelsen: Vi får lov at begynde på en frisk, når vi beder om tilgivelse

– Det gode liv under Guds nåde: Fred og frihed, mål og mening

– Korset: Frelsen med syndernes forladelse og evigt liv

– Bønnen: Vi er aldrig alene; vi kan altid henvende os til Gud

– Tryghed: Være i Guds hånd, når vi lever, og når vi skal dør

– Leveregler: Fx ”Gør mod andre, som du gerne vil have, de skal gøre mod dig”

– Fællesskab: I menigheden og med alle kristne i verden

– Jesus: Han er den bedste. Det var godt alt, hvad han sagde og gjorde

– Optimisme: Kristendommen er optimistisk, god som baggrund for demokrati og velfærd

– Det åndelige: Helligånden, Guds kraft, som hjælper os at holde os til Gud og på den rette vej

Vidnesbyrd og pop-up-takkebønner

Når du har lavet din personlige liste (evt. med nye udsagn), har du altid noget på lager til et vidnesbyrd. Og der er gode chancer for, at dit hjerte spontant flyder over med ord om glæden og meningen i dit liv. Måske kan spørgsmålet, ”hvorfor er du glad for at være en kristen?”, også være et åbningsspørgsmål til en længere samtale om tro. Spørgsmålet skubber jo ikke væk, men inkluderer den anden som kristen, uanset om vedkommende er bevidst om det eller ej.

Jeg stod for en meditation i Bangladesh for en måned siden. Som led i meditationen opfordrede jeg deltagerne til at tænke på, hvorfor de er glade for at være kristne. Efter en tid med egne overvejelser, kunne de – som i et bedemøde – sige små takke-sætninger højt. Der skulle lige et par forsøg til, før deltagerne kom ud af deres almindelige bøns-praksis, men da de var kommet det, kom der masser af pop-up-takkebønner. De fleste handlede om Jesus og det, han har gjort for os.

Til sidst, da der blev lidt længere mellem sætningerne, blev der afsluttet med et par små udenad-takke-sange. Det blev en opmuntrende tid, hvor glæden over at være kristne fik luft.

En glad og takkende menighed er en smittende menighed

Der er nok at være ked af og brokke sig over for de fattige i Bangladesh. Jeg undres af og til over, hvordan de i fx gudstjenesten bærer sig ad med at glemme dagligdagens bekymringer og gå med i den – ind imellem – vilde lovsang. Men hvor er det godt, at det lader sig gøre. Og der er jo under alle omstændigheder meget at sige tak for, når man altså lige husker på det.

– Den vigtigste form for evangelisation både i BD og DK er menighedens levede vidnesbyrd om fred, glæde, fællesskab og omsorg for hinanden og for det omliggende samfund. De ikke-kristne og ikke-søgende læser ikke Bibelen, men de læser den kristne menigheds udstråling. Og de læser de enkelte kristnes adfærd i dagligdagen.

– Hvis vi kristne ved, hvorfor vi er glade for at være kristne, har folk mulighed for at høre og se, hvad det er, de kan få del i. Lad det ikke være en hemmelighed!